Hej alle.
Så er dagens frokost overstået, og der er lige tid til en lille opdatering.
I går var det en stille dag "på kontoret" og vi brugte det meste af dagen på at lave eftersyn på vores køretøjer. Nilsson og jeg lavede en tilføjelse til vores skabe vi har i Dokken, som er det sted alle vores køretøjer står. Vi ar i det kreative hjørne, og solen stod højt og varmede fra en skyfri himmel. Vi printede derfor vores funktioner ud fra nettet, og skar dem ud så vi havde en skabelon til at male efter. Derefter gik vi i gang med at male gruppe nummer og funktion på vores skabe. Dette blev en stor succes og vi var super stolte af vores resultat. Dette var vores sergent også, som straks gik til næstkommanderende kompagni. Han var også yderst begejstret, og besluttede at dette skulle være standarten indenfor kompagniet, så nu bliver alle skabene som vi har fundet på. Det er vi lidt stolte af :D
Klokken 16.00 til 16.45 havde vi et check-point som det eneste operationelle i går.
I går aftes mødtes 1. deling frivilligt i hallen og det blev til 2 timers meget koncentreret fodbold. Hvilket har resulteret i en kæmpe vabel på min ene hæl...
I dag har jeg ordnet en masse ADM (kedeligt computer arbejde), som vi kalder det. Jeg har også været ved frisør, og måtte betale den nette sum af 3 euro for dette.
Klokken 13 har min gruppe fælles styrketræning i centeret, og klokken 17.00 til 17.30 har vi et check-point igen.
Alt i alt har vi haft 2 meget tiltrængte dage til at puste lidt ud i, og få ordnet nogle ting i lejren.
I morgen bliver en stor dag for mig. Delingens 3 gruppefører, vores næstkommanderende og vores delingsfører skal ud og flyve helikopter. Dette skal de med formålet for at RECCE. RECCE er noget hvor man tager ud et sted og kigger på området, og ser de taktiske steder man kan kæmpe fra, hvor fjenden kan komme fra og i den dur. Noget der bliver lagt meget vægt på i tiden. Vi andre var lidt skuffede over at der ikke var helikopter-tid til hele delingen.
Men så kom min delingsfører hen til mig i går og fortalte at også jeg skulle med op og flyve. De havde fået en tid mere, så jeg og de 2 andre gevær1'ere og 2 udvalgte fra delingen ville få en tur på 2 timer også. Jeg glæder mig som et lille barn til dette!!! Det bliver en oplevelse at se det hele fra oven.
Så alt i alt går det godt hernede.
Vejret er super med høj sol og temp. mellem 15-17 grader om dagen, dog lidt koldere om natten.
Nu vil jeg over og gøre klar til lidt styrketræning,
// Anders Kjærsgaard - 11AX
tirsdag, april 1
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Dejligt at blive opdateret igen :) Hvordan gik helikopter-turen? Glæder mig meget til du kommer hjem en tur :) Pas godt på dig selv søde!
Send en kommentar