lørdag, februar 23

Badeferie!

Hej igen.

Inden dette indlæg vil jeg første lige sætte én ting på plads...
Dem som nogensinde har fortalt mig, eller ment at en udsendelse til Kosovo er en badeferie, ja de må kløjes i deres ord. Jeg gør nok ingen sure ved at sige at vores første 2 uger har været mere hektiske end de forrige 7-8 holds måneder tilsammen.

Jeg har ikke så meget tid, da jeg snart skal over og sove for en 4-5 dage.

Men jeg kan fortælle at hele kamptroppen MECH INF COY hold 18 røg ud i de tunge kørertøjer i tirsdags. Dette var grundet at serberne havde brændt grænsen mellem Kosovo og Serbien ned. Jeg havde været på patrulje fra klokken 02.00 til 08.30 om natten, og klokken 12 blev jeg vækket igen efter knap 2 timers søvn. Klokken 12.15 sad jeg meget træt til befalding i vores briefingrum, klokken 12.30-12.45 løb vi alle rundt og pakkede, og omkring klokken 13 rullede vi ud gennem hovedvagten og mod den Serbiske grænse.
(MORE TO COME)

Jeg ankom for første gang i lejren igen i dag klokken 14. Min deling har sovet ude siden tirsdag i en kosovoalbansk by i et kosovoserbisk område, for at passe på dem, holde demonstranter væk fra Mitrovica og ellers spotte og skygge "bad guys."
Det betyder også at jeg fik mit første bad i en 6-7 dage for bare en time siden. Det er uden tvivl det bedste der er sket i lange tider.

Men alt dette er sådan set bare for at fortælle at jeg har det godt, dog sindsygt træt, men ellers fint. Ved ikke hvor meget medierne har skrevet, om dette. Men vi føler os ikke truet på livet hernede, og så længe vi bare gør som vi har lært, så sker der ikke noget.

Nu vil jeg sove 5 kvarter i timen, for igen at kunne rykke ud af lejren i nat klokken 24-12.

//Anders Kjærsgaard

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej A

Dette er lige en lille test for at vise et sødt og betænksomt menneske hvordan hun skal skrive til dig. hilsen mor

Anonym sagde ...

Hej Anders

Vi følger med i din blog og det er utrolig spændende at "høre" om hvordan det foregår både i lejren og når I er ude på patrulje i Kosovo. Det er også interessant at høre om de forskellige kulturer (kosovoalbanere/kosovoserbere) og om hvordan de opfatter jer soldater.
Pas godt på dig selv og dine "soldater-sjukker".
P.S. Frederikshavn vandt over Rødovre i hockey igår endda på udebane.
Kærlig Hilsen
Michael, Lone, Mikkel og Maiken