Update

Hey!

Så er der igen tid til en lille update dernede fra.
For det første så er vejret pisse nice, og vi har omkring 20-25 grader om dagen. Dog bliver det hurtigt koldt når solen går ned, og så ligger temperaturen lige omkring frysepunktet. Så vi skifter fra varmt til mindre varmt tøj nogle gange om dagen.
Ellers er humøret højt i delingen. Som før nævnt kom vi endelig ind efter en 5 dage. Derfra overgik vi til en 12-timers turnus hvor vi stod på VCP (Check-point hvor du stopper biler og searcher bade personer og biler) Dette gjorde vi i 2-3 dage fra 00.00-12.00. Så det var de kolde og stille timer på dagen. Når man så kom på lejren var det bare med at få lidt mad, gå over med vasketøj, og så var det på hovedet i seng.
I går gik vi så over til en super god turnus. Her hedder den 1 døgn i ”Camp Jelling” (dette navn kommer jeg ind på senere) som er vores lille alternative lejr i den lille kosovoalbanske by i det serbiske område. Her er vi repræsenteret 24/7 med en deling. Når man befinder sig i denne lejr har vi 2x4 timers vagt. Dette foregår ved radioen, på en observations post i bjergene, en obs-post ved vejen ned til byen, ved en anden lille smutvej ind til byen eller også kører man patrulje i en kosovoserbisk by lidt derfra. Dette var vi i går, og blev afløst klokken 7.30. Så kom vi hjem og fik ordnet alle vores ting så de spiller igen. Dagen i dag kalder vi så for ”camp-dagen” hvor vi får ordnet nogle småting, slappet lidt af, trænet lidt, og så har vi 3-4 timers ”Riot-control” som foregår med skjolde og hjelm i bedste Nørrebro-stil. Efter aftensmaden er der ikke noget på programmet. I morgen er det så ”DIP/SOP-dag.” Her kører vi patruljer hele dagen. Vi kører typisk over 2 perioder afbrudt af mad i lejren. Her kører man ud og snakker med gruppens kontakter i vores områder og får noget efterretning ud af dem. Dette gør man for lige at mærke stemningen og tage temperaturen i de små byer. I morgen håber jeg lidt på at komme ud og snakke med dem som nok skal blive mine kontakter. Dette har jeg ikke været mere end 1 gang, for så brød helvedet jo løs, og så har der ikke været tid. Efter den dag starter det forfra i ”Camp Jelling.” Så det er 3 dage vi er meget tilfredse med, det giver os lidt pusterum i den sidste tids meget stressede hverdag.
Så til historien om ”Camp Jelling.” Det er jo den lejr din deling oprettede og brugte 5 dage i streg i. Navnet kommer fra en melding jeg lavede til min gruppefører. Jeg kørte med mit hold en patrulje i Cabré som byen hedder, det var midt om natten og alle folk lå og sov. Min gruppefører kaldte mig op over nettet og spurgte hvordan situationen var i byen. Vi var alle lidt overtrætte og lalleglade, og jeg meldte tilbage til ham at situationen er som i Jelling, der sker simpelthen ikke en skid. Siden den dag har udtrykket Jelling spredt sig i hele delingen, og dette er nu et skjule ord for at der ikke sker en skid. Men det er nok også kun sjovt fordi min kammerat Mark kommer fra Jelling, og fordi han sad ved siden af ham da jeg meldte det…

Som jeg har nævnt i mine tidligere blogs brød helvede jo ud allerede den søndag Kosovo erklærede sig selvstændigt. Fra den dag kunne vi mærke at det kun var spørgsmålet om tid før der ville ske noget. Det hele lå lige under overfladen og lurede. Mandag aften skulle have været min lille friaften fra patrulje, men lige inden jeg ligge mig i seng kom delingsføreren ind til mig og sagde at jeg skulle få de andre 2 gevær1’ere med over til befaling. Her stod vi så 15 min senere og jeg fik meldingen at jeg skulle kører patrulje hele natten, og ikke sove som jeg havde sat næsen op efter. Jeg nåede lige ned på min fab og fik 1 times søvn inden patruljen startede fra 02-08. Godt træt vendte jeg hjem og fik pakket mine ting ud igen. Gik direkte i seng, og føler ikke jeg var faldet i søvn før jeg igen blev vækket 2 timer efter. Jeg fik den besked at der var noget under opsejling og at jeg var på 15 min. Beredskab. Det vil sige fra de vækker mig, og 15 min frem skal vi kunne kører ud af hovedporten. Jeg tænkte at det var fandeme da også typisk at jeg aldrig kunne sove. Jeg stod op, gjorde mine ting 100% klar, tog mine bukser på, sendte en venlig tanke til vor herre og lagde mig til at sove igen. 30 min efter blev der råbt alarm. Alle folk stormede rundt på gangen, og vi løb alt hvad vi kunne til en hurtig befaling, pakkede køretøjerne, ladte vores våben og rullede ud af lejren. Vi havde fået af vide at kosovoserberne var gået amok og havde brændt grænseovergangen til Serbien ned. Der var en meget underlig stemning blandt folk, det er længe siden jeg har set så mange dybt koncentreret mennesker. Nu var det nu, vi havde kun været der i 1 uge, og nu skete det som vi havde trænet til i 8-10 måneder. Det er mange år siden at KFOR er rykket ud på denne måde. Vi var klar! Jeg kan ikke huske tankerne som gik igennem mit hoved da jeg stod oppe i hullet på vores PMV (kampvogn, eller tank som det hedder i det civile) og kiggede ud. Alle folk vendte sig og kiggede, det er ikke et syn som er set hver dag dernede når et helt kompagni rykker samlet ud i tungekøretøjer. Jeg vidste ikke helt hvad det var vi skulle ud i, skulle vi ud med våben og udøve bykamp, eller skulle vi ud med skjold og have kastet brosten mod os? Situationen ved grænsen var ude af kontrol, og de kunne ikke komme til at slukke branden. Vi kørte ind i en by ikke så langt fra grænseovergangen og holdte standby, vi var klar til at rykke ind og løse den opgave de ville have. Ved ikke hvor længe vi holdte der, men det endte med at vi skulle skærme dem af, og sørge for at de ikke gik ned i det kosovoalbanske område. Min deling skulle ned og skærme den kosovoalbanske by af, som ved sidste uroligheder blev brændt ned til grunden. Dette skulle ikke ske igen, og det var nu vores opgave at sørge for dette. Det var meget specielt, og har nok rørt os alle meget. For dette var byen vi for bare få dage siden havde kørt patruljer i, vinket til glade folk og spillet fodbold med børnene i denne by. Vi var derfor fast besluttet på at løse vores opgave til UG.
Den første aften sov vi ovenpå vores PMV, næste dag i et koldt telt på jorden, næste dag i et varmt telt med feltsenge. Nu var det eneste vi manglede kun et bad, men dette fik vi jo 5 dage senere J

Det var sindssygt surrealistisk at være på en pludselig skarp operation. Vi havde før trænet disse situationer, men der var det jo med momenter som man kunne tale lidt med og grine sammen med når øvelsen var slut. Nu var det rigtige demonstranter som vi stod overfor, og fulgte rundt for at moniterer deres bevægelser. Når der så kom meldinger om slagvåben osv. blandt folkemængderne gjorde det os kun skarpere og mere opsat på opgaven.
Jeg vil ikke skrive mere om den sidste uge, for det vil nok kede jer derhjemme en smule, da det ikke helt er til at sætte sig ind i hvad vi laver. Men det har nok været en af de mest lærerige og oplevelsesrige uger i mit liv.

Her er forresten lidt om den tirsdag: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article976323.ece

Nu vil jeg slutte for denne gang, da vi skal over og træne RIOT klokken 14.
Jeg har forsøgt at ligge lidt billeder ud, men mange af dem er fra før alt dette. De nye kommer senere.

Mojn!