Bliver en spændende uge

Dobar dan!

Så er weekenden ved at være overstået, og det har været en god weekend. Så det er tid til en lille opdatering hernede fra.

Vejret har været super godt og varmt hernede det seneste stykke tid. Det nyder vi meget, og det er som om folk hernede også bliver lidt mere glade og snaksaglige.
Fredag var vi på patrulje i mit albanske område. Det er et stykke tid siden vi sidst har været der, så patruljen var mest bare for lige at sige hej, og at vi stadig er her. Vores delingsfører tager sig af alle talsmænd fra de forskellige byer, og det er udelukkende ham som taler med dem. Men grundet han i dag er taget på 3 ugers leave gav han mig lov til at tage ind og tale med talsmanden fra byen. Min gruppefører og jeg var derfor inde og tale med talsmanden, og han var yderst venlig og meget velorienteret omkring alt hvad der sker i området. Vi fik derfor muligheden for at få svar på en masse spørgsmål omkring byen. Udover det var vi også inde og tale med et par stykker af de lokale købmænd som vi plejer.

Lørdag var vejret super godt, og næsten for varmt til overhovedet at lave noget som helst. Men vi skulle nu på patrulje i vores serbiske område, og byen bliver kaldt ”smertens barn” af KFOR. Det er byen som vores Camp Jelling også ligger, og den serbiske by som ligger længst mod syd og det albanske område. Vi har mange gode kontakter deroppe, men nogle af dem har afvist os efter Danmark anerkendte Kosovo som et selvstændigt land. Vi skulle have været ude og tale med en meget kontroversiel mand, men han kørte lige forbi os på vej derop. Vi besluttede os derfor for at prøve lykken, og besøge en ung familie som vi ikke har talt med i flere måneder. De har altid haft en dårlig undskyldning parat og aldrig haft tid. Det var igen min gruppefører og jeg som skulle tale. Da vi kom derned med vores tolk, stod deres 2 tvillinger i haven og spillede tennis. Vi spurgte efter deres far, og de løb ind og hentede ham. Manden kom ud og inviterede os straks til at sidde ned på deres terrasse. Vi var målløse, for de bliver ikke at ville tale med os. Men vi satte os pænt, og inden vi havde sat os var der fundet øl frem til os. Manden er meget sportsinteresserer, og for at åbne ham efter de sædvanlige startende høfligheds fraser var overstået tog jeg over. Mens han hældte dejlig kold øl op i et stort fadølsglas, begyndte jeg at tale om fodbold. Vi snakkede om den nært stående Champions league finale mellem Chelsea og Man. United. Han var nu selv Liverpool fan, og jeg fortalte ham at jeg var United fan (som for resten blev engelske mestre i dag!!!!!), og kunne også lige fedte lidt ved at udtrykke min begejstring for Uniteds serbiske forsvarsspiller. Dette faldt i god jord, og jeg fortsatte med at rose en anden serbisk spiller ved navn Nikola Zigic som spiller i Spanien. Her kan jeg takke Football Manager for lidt facts omkring dette.
Vores kontakt var glad, og gav os en masse oplysninger vi kunne bruge. Vi sad i solen og hyggesnakkede i 2 timer, og inden jeg fik set mig om havde jeg drukket 4 store fadøl af den lokale serbiske øl. Min gruppefører var også godt med, og havde fået sig hældt 3 ned. Jeg fortalte dog min gruppefører at vi snart skulle videre, da mit hoved begyndte at snurre en smule, og at jeg bestemt ikke kunne drikke mere. Vores kontakt spurgte os om ikke vi skulle finde en kiosk og købe mere øl, men vi takkede pænt nej og sagde pænt farvel.
Da vi kom op til resten af gruppen ved køretøjerne kunne de godt se på os at vi havde fået lidt øl. Men ”problemet” med serberne er at de først åbner op for oplysningerne hvis man sidder med dem og drikker lidt øl ellers deres hjemmelavede Rakij. Det er uhøfligt at takke nej, og de tager det meget personligt.
Jeg besluttede dog at det nok var bedst at gå til næste kontakt, da jeg havde godt af lidt luft. Da vi kom til næste kontakt tilbød han os straks hjemmebrygget Rakij, og da det er en god kontakt måtte vi pænt sige ja tak, og tage det høflige 2 shots. Efter dette fik vi heldigvis masser af kaffe, og på vej hjem i bilen drak jeg en masse vand.
Da vi kom hjem havde vi fået arrangeret et møde med nogle amerikanske soldater.
Der bor fast omkring 3 delinger af udlandske enheder i opsatte telte i lejren. De er med til at støtte med patruljeringen i Mitrovica. Det har hidtil kun været højtråbende og støjende Portugisere, Italienere og franskmænd, men i sidste uge ankom der amerikanske soldater som skal være har i 2 uger. Det er yderst interessant hvad der har af ressourcer og grej. De er selvforsyndende med alt undtagen mad.
Men vores gruppe skulle som sagt nørde lige med en amerikansk gruppe, og vi viste alt hvad vi havde af udrustning og køretøjer, og de viste deres frem. Det var super fedt at se, og få forklaret om, for Bush åbner godt nok op for pengepungen når det gælder militæret i USA.

I nat rejste vores 2. gruppe hjem på 2 ugers leave i Danmark, og vores 3. gruppe er stadig i Danmark, og kommer først herned engang i morgen aften. Ikke nok med dette. Vores delingsfører rejste i dag på 3 ugers leave til USA. Det betyder at der kun har været min gruppe og vores NK (næstkommanderende) i 1. deling = 9 mand. Så det eneste der var på programmet var vedligeholdelse af vores våben. Hele dagen frem til aftensmad har derfor gået med beachvolley. Hvilket jeg ikke har fået spillet så meget af på det seneste, da jeg har haft mange patruljerapporter og andet gøgl at se til. Men dejlig med en afslappende dag med godt vejr.

Alt dette leave fra vores delingsfører har lavet en masse rokeringer på poster, og også givet mig en anden funktion. Fra i morgen når 3. gruppe kommer tilbage igen, vil jeg blive fungerende menig gruppefører for 1. gruppe. Vores NK som normalt er både NK deling og gruppefører for 3. gruppe skal op og være delingsfører. Min gruppefører skal være gruppefører for 3. gruppe, så jeg kommer til at være gruppefører for 1. gruppe. Det glæder jeg mig meget til, og bliver en kæmpe udfordring. Jeg er også stolt af det, for det er et kæmpe skulderklap at få. Men det bliver nogle meget travlt 3 uger hvor jeg skal stå for det hele selv. Men man må jo tage det sure med det søde, og jeg glæder mig helt vildt.

Næste uge bliver igen en uge med patruljer og check-points. Der bliver også tid til en masse idræt og en tur på skydebanen. Vores NK som nu er delingsfører har stået for programmet, og da han er glad for idræt, så er der også blevet plads til idræt hver dag. Vi plejer kun at have det et par gange om ugen, men vi styrketræner, løber, spiller fodbold og beachvolley næsten dagligt alligevel. Så det betyder ikke det store.
Næste uge bliver også spændende at se resultatet af det serbiske valg som har fundet sted i dag. KFOR har fået forbud om at komme nærmere 100 meter fra valgstederne, da vi vil forblive neutrale og ikke ”træde” på dem. Så de andre delinger har kun kørt et par patruljer i nærheden.

Så er det ved at være slut for denne gang og tid til AaB-klummen. Nu glæder jeg mig bare til FCK – AaB i Parken i morgen, og håber at de vinder så de kun er 1 point fra at være danske mestre. Jeg håber de banker FCK ud af banen så Don Ø begynder at tude.

Inden jeg slutter, vil jeg gerne ønske alle mødre, og specielt min mor tillykke med mors dag.

// Anders Kjærsgaard – one, one, alfa, xray.