Gang i den

Hej igen!

Så blev det igen tid til en lille opdatering. Der har siden sidste indlæg været pænt travlt med at kører patruljer, skrive patruljerapporter osv. Dagen i går var meget hektisk men også en oplevelse for livet.
Vi startede med at kører en patrulje kaldet ”område kendskab” som vi vil gøre lidt i her i starten. Vi kørte ud for at kigge lidt på de forskellige områder, og for at se hvilke veje der var til at køre på osv. Vejret var super godt og der var ikke en sky på himlen. Vi kørte op langs Gazivode-søen mod Serbien, og vi var faktisk helt oppe ved grænsen til Serbien før vi vendte om. Det er ikke tilladt for KFOR at køre ind i Serbien eller andre lande da vi ikke har nogen myndighed derinde. Noget andet er at de kan tro at vi vil prøve at besætte deres land, så det er lidt vigtigt lige at huske at dreje inden grænsen. Efter dette besluttede vi os for at bevæge os lidt op i højderne, og begive os op på et bjerg hvor vi ville kunne se ind i både Serbien og Kosovo. Vejen var i meget dårlig stand, men det er de fleste veje dernede – så det er godt at vi er godt kørende med mulighed for 4x4. Vi kom op gennem en lille Kosovoserbisk by hvor 3 gamle mænd sad og var ved at brygge deres national drik Slipo. Det er deres form for snaps, bare en del stærkere end den vi har herhjemme. Alkoholprocenten i denne ligger på omkring de 70-80%. Den har vi allerede, og kommer vi også til at stifte meget mere bekendtskab med, da det er vejen til gode oplysninger. Hvis du sidder og taler med en kosovoserbisk mand, og du takker nej til hans slipo, så er han bestemt ikke snaksaglig. Siger du derimod ja, og drikker en 4-5 glas med ham, kan du få alle de informationer ud af ham som du skal bruge.
Tilbage til historien. De 3 gamle mænd vinkede os ind og mente at vi skulle smage deres nybryg, men vi måtte pænt takke nej og kører længere op på bjerget. Da vi nåede toppen var vi oppe i omkring 1 kilometers højde, og det var et fantastisk syn.
Da vi kom hjem til lejren igen var klokken omkring 11.30. Så var det med hurtigt at få noget mad, da vi skulle ud igen klokken 13. Klokken 13 skulle vi køre noget man kalder en DIP, jeg kan forklare hvad det står for, men det er nemmere bare at beskrive det som en ”efterretnings tur.” Her skulle vi ud i en by kaldet Donje Zabare, som er min gruppes 2. område. Vi har i min gruppe 2 byer og områder som vi kører i. Den ene by hedder Zupche som er en kosovoserbisk by i det nordlige Kosovo. Denne by er meget speciel da den ligger klods op af en anden by. Dette er i sig selv ikke noget fantastisk, problemet er bare at den anden by er kosovoalbansk. Kosovoserbere og Kosovoalbanere hader hinanden og vil ikke have noget med hinanden at gøre, så det er et område vi holder meget øje med. Specielt op til alt det med deres selvstændighed. Vores anden by hedder Donje Zabare og er kosovoalbansk og ligger lige ved siden af vores lejr. Så vi er super heldige både at have en kosovoserbisk by, og en kosovoalbansk by. Men vi skulle ud og køre en tur i Donje Zabare, og ind og tale lidt med de forskellige kontaker derude. Vi havde den gamle 1A med, som er min counter-part og som jeg afløser. Det specielle er at han har haft ansvaret over denne by, og hans sergent har haft Zupche. Så dette håber jeg også at kunne få. Derfor var jeg med inde og tale med de forskellige kontakter i byen. Dette var en super fed oplevelse at komme ind med tolken og tale med de forskellige mennesker og se hvordan en kosovoalbansk familie bor. De er pisse flinke og sindssygt gæstfrie. De elsker danske soldater. Mens vi talte med manden vartede konen os op med saft, kage og kaffe. Det skal lige tilføjes at jeg denne dag drak min første kop kaffe. Men bestemt ikke sidste. Ved kosovoalbanerne slipper du for alkohold, da de er muslimer i modsætning til kosovoserbere som er kristne ortodokse.
Vi var tilbage på camp Olaf Rye igen omkring klokken 18 hvor det igen var tid til lidt mad. Så var der pause til klokken 22.30 hvor vi skulle mødes igen. Klokken 23 gik det igen løs med en patrulje, men denne gang var det en SOP som står for Show of Presents. Her kører man rundt i byerne og viser lokalbefolkningen at man er der og beskytter/holder øje med dem. Dette gjorde vi til klokken 03.30 og jeg kunne endelig putte mig under dynen klokken 04 og sove til klokken 10.30 i dag. Så gik det løs igen…
I dag har vi haft endnu en ”efterretnings patrulje” og et check-point hvor du vinker biler ind og searcher dem for ulovlige ting. Grunden til jeg nævner dette er at vi havde en sjov episode derude. Det skal først lige sige at Kosovo regner med at få deres selvstændighed i morgen, og allerede nu varmer op til denne begivenhed. Det er noget kosovoalbanerne har ventet på i flere tusind år, og overalt i gaderne er der god stemning, dans, flag og balloner. De kører rundt med det albanske og amerikanske flag på deres biler og vinker til KFOR soldaterne hvorefter vi får en ”thumps up.” Men mens jeg star med en kollega og kigger efter en bil som jeg vil vinke ind og searce stopper en taxichauffør op og råber noget til mig. Jeg forstår intet og kalder vores tolk op til mig. Han kan så fortælle at han spørger mig om jeg vil købe en ørn. I mens jeg er ved at få dette forklaret springer han ud af hans bil og begynder at åbne til bagagerummet. Jeg går hen til bilen og kigger gennem den lille sprække han har ladt stå åben ind til bagagerummet, her ser jeg en kæmpe levende ørn stå og kigge ud. Min tolk bryder sammen af grin og det samme gør jeg. Jeg beder ham så pænt at forklarer at jeg desværre ikke er interesseret. Taxichaufføren tager imod mit nej, takker pænt og sætter sig ind i bilen og kører igen. Bagefter kom jeg til at stå og tænke på hvor meget jeg mon skulle have slippet for sådan en ørn.

Vejret hernede skifter hurtigt. I går var vejret fint og lunt, som det faktisk har været siden vi kom herned. Der har stadig været koldt om natten, men lunt om dagen når solen har været på. Da vi vågnede i morges eller rettere i maddags var vejret betydeligt koldere. Senere på dagen begyndte det at sne, og har gjort det hele dagen. Nu er klokken 18.15 og der ligger omkring 10 cm overalt her i vores område.

Omkring ekslotionen i Mitrovica i går har vi fået af vide at det var en håndgranat som var rettet mod en civil, og ikke har noget at gøre med os fra KFOR.

Det var alt for denne gang. Jeg vil have noget søvn nu, da vi sikkert skal på patrulje igen i nat. Der er også store planer om de næste dage med selvstændigheden, men det er jo selvfølgeligt hemmeligt. Det kan I få senere...