Anders K i Kosovo

Home sweet home!

2008-08-21T14:37:00.002+02:00

Hej alle.

Som I måske nok har fundet ud af har KFOR hold 19 taget over i Kosovo, og de sidste dele af KFOR 18 (inkl. mig selv) returnerede i søndags.
Det er utrolig dejligt at være tilbage i Danmark. Vejret er underordnet, og selv om det regner er det perfekt, bare vi slipper for temperaturer over 40 grader.

De sidste dage dernede var en smule lange, men da hele den nye 1. deling ankom begyndte det at gå stærkt. Vi fik overdraget alle vores ting, og var faktisk ikke operative mere fra den 11. august, dvs. dagen efter de nye ankom. Så var vores magasiner afladt, mange stumper overdraget og vores geværer pakket ned. Vi hyggede os meget, og alle folk var helt oppe i det røde felt på humørskalaen. Vi fik overdraget en masse erfaring med de nye, og onsdag den 13 rejste den gamle 1. deling hjem. Det var dog en smule hårdt, da jeg skulle blive dernede med 3 andre. Jeg fik lige sagt hurtigt farvel og så kørte jeg på patrulje med den nye gruppe. Men jeg lærte dem nogle af de erfaringer vi har fået dernede, og hvordan de gør tingene. De gjorde de samme ting som vi havde gjort, og når jeg så tog hjem kunne de begynde at justerer lidt efter hvad de fandt smartest.

Overdragelsen gik fint, og jeg fik overdraget alle de gamle kontakter til de nye og de fik set området og vejene. De sidste dage blev der også tid til at nyde 2 øl på terrassen hver aften, og efter den 15. var vi kun en meget lille samling fra hold 18 tilbage. Men vi hyggede os helt vildt, og det var bestemt ikke kedeligt. Men søndag var længe ventet, og det var utrolig dejligt at komme hjem og se familie og venner igen.

Tirsdag aften vendte jeg tilbage til kasernen i Holstebro, hvor vi går i disse dage. Vi har været til en masse foredrag, og fået afleveret nogle ting. Der har også været plads til byture, og vi startede allerede tirsdag aften, onsdag og igen i aften. Dog sad jeg over i går aftes da jeg stadig havde en del tømmermænd. Men i aften er det vores store kompagnifest, hvor alt på forhånd er betalt. Militærpolitiet er allerede ankommet talstærkt til byen, og der holder 3-4 minibusser nede i byen foran det lokale hotel. Så nyheden om vores fest er nok allerede sluppet ud. Alle er opsatte på at festen i aften skal være noget helt specielt, da det nok er sidste gang i lang tid hvor vi alle er samlet. Så der er tømmermænds garanti til vores parade i morgen...

I går fik jeg besked om at jeg har fået tildelt en 60 kvm stor lejlighed i Nyboder tæt ved Østerport i København, som jeg kan flytte ind i pr. 1 sept. Hvilket jeg er utrolig glad for, og glæder mig meget til. Så slipper jeg for at bo på stue med andre, som jeg har gjort de sidste 2 år, men nu har mit eget i den tid jeg skal være ved Livgarden. Optagelsesprøven til sergentskolen er i uge 43, og lidt efter jeg er startet ved Livgarden hvilket jeg gør den 1. okt efter en god lang ferie.

Jeg vil gerne sige tak til dem som har fulgt med, og har gidet at læse på min blog. Jeg er blevet overrasket over hvor mange der faktisk har fulgt med på den. Hvilket har været mange flere end bare mine forældre, mormor og Lones svigerfar Kaj :)

Det var alt for denne omgang, og da jeg nu er hjemme igen vil jeg ikke fortsætte denne blog.

// Anders Kjærsgaard - out!

9 dage tilbage

2008-08-08T16:13:00.000+02:00

Fredag den 08/08

Dobar dan alle!

Så er det igen tid til en opdatering fra Kosovo.
Jeg sidder lige nu på min FAB og har det meget meget varmt. Temperaturen derude sniger sig vel op på de 40 grader, hvilket nok har været medvirkende til at vores generatorer som forsyner lejren med strøm, er stået af. Vi er blevet bedt om at pille alt unødigt ud af stikkontakterne i håb om at de kan få gang i nogle af generatorerne igen. Men det er primært hos de heldige stabsfolk som har aircondition som dette henvender sig til. Jeg har dog lige pillet stikket ud af vores ventilator og TV i håb om at kunne være med til at gøre en forskel. Jeg venter nu bare på at strømmen atter vil komme, så jeg kan få gang i vores ventilator som er vores eneste kilde til en smule cirkulation af en kølig brise gennem rummet. Ulempen ved at vores lejr er 100% selvforsynende med alt er, at vi er så afhængige af strøm. Uden denne er der intet der virker, der er heller ingen vand i vandhaner, toiletter eller brusere – så alt står på standby.

Siden sidst jeg skrev, er vi kommer hjem fra Jelling. Dette gjorde vi mandag morgen hvor 2. deling afløste os for at tage deres sidste tørn derude. Det skal dog nævnes at lørdag eller søndag i den uge vi var i Jelling lykkedes det os endeligt at komme på vores helikopter tur. Vi fløj gruppevis, og fik en tur over det meste af vores område. Det var en rigtig god tur, og meget specielt at prøve – helt klart noget vi vil huske meget længe. Udover dette fik vores 3. gruppe inklusiv 2 restanter fra 2. gruppe gået deres DANCON march meget tidligt søndag morgen. Så nu har alle, undtagen et par stykke med skader fra delingen, gået den traditionsrige 26 km march i kuperet terræn.

Mandag da delingen kom hjem fra Jelling klargjorde min deling til at gå på Eagle beredskab som er på 15 minutter. Dette var vi hele dagen, og det betød at vi skulle forholde os i lejren og i vores uniform. Så her var tid til at få slappet af ovenpå 1 uge i Jelling. Om aftenen var vi til en briefing om hvordan vi afvikler og pakker alle vores ting. Så nu er der ikke længe til når den slags ting er på dagsordnen.
Tirsdag efter vi havde overdraget vores Eagle beredskab til en fransk gruppe, kørte vi på en lille PX-tur. Først til KFORs maincamp i Pristina derefter længere sydpå og den til amerikanernes gigantiske lejr. Efter dette besluttede vi os for at køre helt over i den vestlige del af Kosovo nær grænsen til Montenegro. Her ville vi besøge den italienske lejr da vi havde hørt at den skulle være helt speciel flot, men også få at få en pizza til aftensmad. Da vi nærmede os lejren kunne vi se en helt utrolig flot bjergkæde som er med til at danne grænsen mellem Kosovo og Montenegro. Et stykke oppe af denne bjergkæde er den italienske lejr placeret, og den er utrolig flot og speciel. Vi fandt hurtigt et sted hvor vi kunne sidde og få en pizza. Vi fandt en tjener som ifølge dem kunne tale engelsk, dog var hendes ordforråd meget sparsomt og strakte sig fra ord som ”yes” og ”no.” Vi fik derefter udleveret menukortene på italiensk og var derfor en smule på dybt vand. Nogle tog den sikre og bestilte spagetti, mens jeg lukkede øjnene og pegede på en tilfældig pizza i menukortet. Det viste sig dog at være en udmærket pizza med både skinke, salami og løg. Efter dette måltid, og efter at vi havde tømt vores lommer for ligegyldige småmønter til drikkepenge, kørte vi tilbage til lejren. Da vi ankom til Camp Olaf Rye igen var klokken omkring 22. og vi havde den dag tilbagelagt 330 km.
Onsdag stod i eftersynets tegn. Min gruppefører og jeg startede med at ordne en masse på computeren og gøre dette klar til at kunne overdrage. Derefter hjalp vi de andre med at lave eftersyn på vores køretøjer, så de er max klar til at blive overdraget til det ny hold. Onsdag aften ankom de første fra hold 19. Dette var en busfuld som er forkommando. Det er primært delingsfører, sektionsfører og en håndfuld gruppeførere som skal have overdraget en masse. Det er rart at have dem hernede, for så ved vi at der ikke er længe til at hele KFOR 19 samles hernede, og vi kan tage hjem.

I går var en sorgens dag. Det var min sidste patrulje alene i mit albanske område. Det primære formål var at fortælle mine kontaktpersoner at næste gang jeg dukker op i deres hjem, er det med det nye hold med henblik på overdragelse. Jeg fik også talt med talsmanden fra området, som normalt er min delingsfører som taler med. Dette var for at sige farvel, da jeg ikke tager den nye gruppe med derind. Så der blevet taget gruppebilleder til den store guldmedalje og uddelt kindkys fra hele familien. Det var meget underligt at sige farvel, men sådan er det vel altid. Næste gang jeg skal derud med det nye hold bliver endnu mere underligt, da jeg der skal sige farvel til mine bedste kontakter – og det bliver hårdt. Jeg troede ikke at man kunne nå at opbygge et forhold til nogle mennesker på bare 6 måneder – men der tog jeg fejl.

I dag har vi haft 30 minutters (og sidste) check-point, hvilket forløb godt og vi stoppede en meget interessant bandit og fik nogle oplysninger på ham som efterretnings-folkene kan bruge. Derudover har jeg fået pakket næsten alle mine ting sammen. Jeg har nu kun det jeg skal leve af de næste 9 dage tilbage. Alt andet er pakket i 2 store køjesække. Så mit skab er nu helt tomt.
I aften er vi inviteret til Slava, som er en aften hvor serberne fejrer en Helligånd. Denne Helligånd bestemmer familien selv, og holder så en fest med aftenen med god mad og drikke. Det glæder vi os meget til, trods det at vi desværre igen må holde os fra alkoholen.

I morgen tidligt skal vi aflevere disse køjesække med alle vores ting. Efter det skal militærpolitiet lave stikprøvekontrol af nogle køjesække og narkohunde skal snuse lidt rundt. Efter alt dette bliver de smidt ind i en container og kørt til Danmark. Her bliver denne først åbnet hvis Told og Skat (håber ikke det bliver dig mor Knap J) har lyst til at rode dem igennem igen. Men her skulle de så gerne vente på os når vi kommer til Holstebro igen. Alt dette er ikke bare så nemt som det lyder. For som i nok har hørt er der en kæmpe diskussion i gang med militærets våbenlov med knive og p** og l***. Der er en masse regler, og jeg opgiver snart at finde rundt i det, da der hele tiden kommer nye ordrer på hvad vi må og ikke må. Jeg ved bare at vi hernede går rundt med skarpladte våben og en masse andet farligt materiel. Men vi må ikke have knive som er over 7 cm, de må heller ikke kunne låses fast, de må heller ikke være enhåndsbetjent osv osv osv. Det er jo farligt, man ved aldrig hvad vi kunne finde på, venter bare på at Forsvaret forbyder våben som pistoler og geværer da det er for farligt. Når vi stopper en lokal hernede med et mindre sværd kan vi pænt ligge det tilbage igen og ønske ham en god tur, for de må have knive med at blad på op til 13 cm. Det er åbenbart ikke farligt hernede… Så fik i lige min mening om dette emne.
Tilbage på sporet: Efter alt dette er afleveret har vi kun det mest nødvendige hernede som gevær, lidt tøj, kampuniform, fragvest osv. Dernæst skal alle vores køretøjer så de er klar.

Søndag bliver vores ting lagt ud og talt op så de nye kan overtage dette. Den nye første deling ankommer alle søndag eftermiddag. I det de ankommer har de i teorien overtaget, da vi ikke har vores ting og meget af vores udrustning er afleveret til dem. Vi vil derfor ikke længere kunne indsættes et sted og løse en opgave da vi mangler næsten alle vores ting – så det bliver deres opgave. Men det betyder også at hele 1. deling søndag flytter ud af vores FAB’er så de nye kan flytte direkte ind. Gymnastiksalen er blevet møbleret til dem som ikke har et sted at bo mere. Dette betyder at jeg skal bo i denne med et par hundrede andre i 7 dage. Men jeg har heldigvis fået lov af Knap til at flytte ind til ham. Han bor på ene-FAB da hans makker er sendt hjem. Så jeg kan nøjes med 2 dage i gymnastiksalen da han først skal flytte ud når 3. deling ankommer den 15. (NU KOM STRØMMEN IGEN!!!)
Resten af delingen minus 3 mand og jeg rejser som sagt hjem på onsdag. Så jeg må se om ikke jeg kan få tiden til at gå uden dem de sidste 4 dage.

Jeg er ved at søge tjenestebolig i Nyboder i København med henblik på at kunne bo der mens jeg skal være i Livgarden og sandsynligvis beholder jeg den også mens jeg er på sergentskole – hvis jeg altså får en. Der er mange om buddet, så det er med at være heldig. Men mine 485 km fra nuværende bopæl og til Livgarden burde tælle lidt til min fordel i vurderingen om hvem der skal have. Jeg skulle ifølge brevet jeg modtog fra Livgarden starte den 4. august. Det ringede jeg og sagde at jeg nok fik lidt svært ved, da jeg først kommer hjem den 17. Så det endte med at han besluttede at jeg skulle starte den 1. september. Men efter de kom i tanke om at vi havde ferie som skal afvikles inden oktober, da vi ikke har haft sommer ferie, er det nu blevet den 1. oktober jeg skal starte. Så der venter lige en god lang (red. fortjent) ferie når jeg vender hjem.

AaB er kommet i gang igen! Med et super comeback mod Vejle på en god 2. halvleg går det nu frem igen. Her vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Nilssons far for gode opdateringer kampen igennem. Det var en fornøjelse til sidst at kører patrulje med Nilsson og samtidigt få disse opdateringer, for til sidst at kunne hoverer groft over resultatet. Jeg håber dog at Nilssons far efter at have udtrykt at han aldrig vil tale med mig igen, er blødt lidt op til næste gang jeg kommer på besøg J Hehe. Nu har de forstærket sig med en polsk lejesvend hvilket er yderst interessant. Mener dog at 4 millioner er meget for polsk arbejdskraft. Men nu kan vi lugte gruppespillet i Champions league. Mmmhh.

Glæder mig meget til at komme hjem, og der er nu kun 9 dage til jeg lander i Karup.

Alt for denne gang!

// Anders Kjærsgaard - out

Tirsdag den 29/7

2008-08-02T21:36:00.000+02:00

Bemærk at dette er skrevet tirsdag den 29/7:

Tirsdag den 29/7:

Dobar dan!

Så er det igen blevet tid til en lille beretning fra sydøst. Der er gået et stykke siden sidst, og der er faktisk sket en del.
Sidst jeg berettede var vi i Camp Jelling, og det er vi også i denne uge. Men torsdag den 17. hvor min gruppe skulle have haft vagt, skete der noget. Onsdag aften fik vi små nys om at der skulle ske noget om torsdagen. Befalinger og andet kommer typisk ret sent om aftenen da lejrens civilt ansatte fra området da har fri, og ingen render rundt og kan opsnappe informationer. Vores delingsfører fik omkring klokken 22 besked på at komme ind i lejren til befaling. Jeg gik på vagt klokken 24.00 og skulle have den frem til 03.30, men da vores delingsfører kom ud med de nye informationer om hvad der skulle ske, fik jeg vagten forkortet lidt. Så jeg røg i posen klokken 03.00 og kunne stå op igen 05.00. Der stod den på rengøring af Jelling og efterfølgende befaling. Vi skulle ud på kompagnioperation, dvs alle kamptropperne fra JDR Holstebro rykkede ud støttet af en gummiged og en ambulance fra saniteten. Min gruppe skulle kører forrest, og befolkningen kiggede da også en del da 9-11 tunge PMV’ere med følge kom bragende gennem byen omkring klokken 7 om morgenen. Min deling skulle forblive i et samleområde hvor vi var på 1 minuts kald til at kunne støtte hvor det skulle være nødvendigt. En anden deling skulle oprette nogle checkpoints nær det gravearbejde som er ved at blive foretaget. Problemet med det hele er stadig det gravearbejde de er ved i Mitrovica i et serbisk og albansk område. Serberne er sure over albanerne skal grave vandrør ned i deres område, og de er bange for at miste trykket på deres vand. Albanerne er ved at være godt trætte af serberne og den parallelstruktur de kører fra Serbien. Det er glasset som lige så stille bliver mere og mere fyldt op, og vi venter bare på at det brister.
Men der skete ikke det store på dagen, og vores check-point var med til at sætte en dæmper på det hele. Så vi opholdte os i venteområdet fra 7 morgen til klokken 20.30 om aftenen. Hele dagen var gået med at rykke sig rundt efter skygge og bare vente, ikke specielt spændende. Vi kørte derfor ud og afløste franskmændene igen om aftenen, så de kunne gennemfører en øvelse næste morgen. For os fuldstændigt sindssygt at gøre dette, da der nemt kunne ske noget derinde dagen efter. Men det er jo de kærer mænd med mange stjerne som sidder et eller andet sted og bestemmer dette.
Resten af ugen gik med patruljer fra Jelling, og søndag skulle vi til middag. Jeg havde fået arrangeret med min bedste kontakt i mit område, at vi kunne komme ind til ham og spise aftensmad. Så søndag aften tog hele gruppen ind til ham og hans meget gæstfrie familie. Her blev vi alle 8 budt indenfor, og mens vi ventede på aftensmaden fik vi kaffe og russisk te. Til aftensmad fik vi spinattærte, og jeg har sjældent smagt noget så godt. Dertil fik vi syltede pepper, agurker, tomater og løg. Det var en kanon god og hyggelig aften, og bestemt en ting ingen nogensinde vil glemme.

Uge 30 var vi i lejren og havde forskellige opgaver og patruljer.
Tirsdag var vi på restaurant med de belgiere vi har været på patrulje med. De havde inviteret os på et af de fineste steder i byen – betalt af den belgiske regering. Det var en kæmpe madoplevelse og alt alt for billigt. Vi var 16 mand og kom af med omkring 1000,- og der blevet IKKE sparet på noget, og mange fik dobbelt retter – tak for mad Belgien!
Onsdag var vi på en endags tur til Skopje. Det var et plaster på det sår at der har været lukket ned for 3-dags ture til udlandet. Så vi rejste af sted tidligt om morgenen tog ud til en militærlejr nær Skopje hvor vi låste våben og uniform inde. Så alle civilklædte kørte vi med bussen ind til byen. Vi havde fået lov til at drikke 2 øl på turen, og det første vi gjorde var at finde en McDonalds hvorefter vi satte os på en café og fik en øl. Alt betalt med de lokale matador penge. Man føler sig sindssygt rig når man hæver 600 danske i automaten og får omkring 6000 matador penge ud af automaten. Efter dette var vi 8 som besluttede os for at spørge de lokale taxachauffører om vej til det nærmeste gocart center. 3 chauffører blev enige om pris og sted, og vi kørte ud mod dette. De havde fortalt os at det tog 10 minutter at komme derud, med da vi havde kørt i 20 og befandt os på små grusveje i et villakvarter var vi glade for at vi var 8 personer og ikke var alene. Men endelig ankom vi til vores destination, og vi kunne se en bane. Det viste sig dog at politiet havde lukket banen, og vi kunne derfor ikke kører. Vi spurgte om ikke der var andre, og de kendte en anden bane som lå 5 min. derfra. 15 minutter senere, holdte vi ved et ridecenter. Vi kiggede alle lidt rundt efter en gocart bane, men ingen af os kunne se andet end et stort ridecenter i bedste gangster/western stil. Det var utroligt flot og alt opført i træ. Men det viste sig så at der ikke var en gocart bane, men der var ATV, hvilket er en terrængående 4-hjulet motorcykel. Dem var der 4 af, og man kunne få en tur på disse oppe i bjergene. Alle fik julelys i øjnene og takkede pænt ja til denne tur. Efter en hurtig omskoling til køretøjet fløj jeg med 3 andre af sted på hver sin 500 cc store motorcykel i bjergene. Vi kørte i omkring 50 minutter i meget kuperet og spændende terræn, og var alle ellevilde da vi kom tilbage og de sidste 4 skulle ud på deres tur. Vi slog os ned på terrassen hvor de andre og vores 3 taxichauffører også havde siddet. Vi købte en øl mere til vores 3 chauffører og en til os selv. Vi gennemgik menukortet, og besluttede os for også at spise på stedet. Vi talte lidt med manden som ejede det hele, og han havde før været i hæren, og havde nu Makedoniens største overvågningsfirma. Det var bare så mafia som det kunne være, og vi gættede alle på hvor mange ting der var betalt af bestikkelse og mafia. Men en kanon fin fyr som inviterede os til flugtskydning og jagt i hans skov. Vi havde desværre ikke tid, og fik i stedet hans kort hvorefter vi lovede at kontakte ham hvis vi en dag kom tilbage. Vi var alle meget opsatte på en dag at komme tilbage på ferie for at kunne gøre alt det vi ikke kunne nå den dag.
Da vi havde spist op betalte vi vores mad, samt vores 3 taxichaufførers mad kørte tilbage mod bussen. Vores chauffører havde bestemt også haft en god og lidt unormal dag, og vi betalte dem lidt for at have kørt med os osv. For hele dagen tror jeg at vi kom af med 300,- danske for mad, taxa, tur i bjergene, øl osv. Så det var en billig men super god dag.
Onsdag da vi kom hjem gik hele delingen på 15 minutters beredskab grundet situationen omkring gravearbejdet.
Dette beredskab skulle vi være på resten af ugen. Fredag rykkede delingen ud om morgenen for at oprette de checkpoints vi har haft aktive siden dagen vi alle rykkede ud. Klokken 19 kørte min gruppe igen ind til lejren for lige at få lidt mad og et bad. Klokken 24.00 rykkede vi igen ud holdte vagt på 2 gravkøer til 08.00 næste morgen da vi blev afløst. Gravearbejdet har stået stille meget længe, og alt arbejdet foregår i forhandlinger mellem de lokale, politi og KFOR. Da det er den franske fremmedlegionær som graver, og da de er en specialenhed skal de jo selvfølgeligt ikke selv passe på deres køretøjer. Så det skal vi dumme danskere tage os af. Så vi har nu i lidt over 1 uge haft minimum 1 gruppe til at passe på deres køretøjer 27/7. Efter denne tur til jeg helst aldrig sætte min fod i Frankrig mere, men må planlægge på Italien eller Spanien næste gange jeg skal på ferie.

Mandag morgen rykkede vi igen til Jelling efter bare 1 uge i lejren. Dette er for at vi i næste uge kan gøre klar til overdragelse til det nye hold. Der er meget der skal laves, og det er ikke så nemt at gøre fra Jelling, så vi har fået byttet så vi tager denne uge i stedet.
I skrivende stund er det nye KFOR hold 19 lige vendt hjem fra deres sidste 11- dages øvelse i Oksbøl og er nu i gang med at pakke alle deres ting. I morgen går de første nok på ferie for at afspadserer lidt inden de rejser herned. Der er 8 dage til delingsfører og andre chefer alle kommer herned, og 13 dage til den nye 1. deling kommer herned. Der er 15 dage til min deling rejser hjem, og 19 dage til jeg selv kommer hjem. Så nu begynder det at gå stærkt. Når vi mandag morgen kommer hjem fra Jelling er der ikke længe til vi skal hjem. Så skal vi lige have gjort alt klar, overdraget og så vil vi hjem. Vi kører for tiden en del patruljer for at holde vores kontakter varme og klar til at blive overdraget. Jeg skal kører patrulje i mit område fredag, og det bliver en af de sidste patruljer jeg har alene, og de næste gange vil de blive med det nye hold. Det bliver svært at skulle sige farvel til nogle personer som jeg har haft meget tæt kontakt til. Jeg glæder mig ikke til sidste patrulje, og tror ikke jeg kan afvise at jeg måske får en lille klump i halsen. Men på den anden side så skal det også blive godt at komme hjem, og jeg håber at det næste hold får lige så stor kontakt til dem som jeg har haft.

AaB klummen er jeg ikke helt i humør til, da jeg på det seneste er blevet mobbet en hel del af både Midtjylland og Brøndby fans. Lidt som en payback over mine kommentarer efter mesterskabet. Men som jeg har sagt til dem, så skal vi nok komme i gang, sidste år startede vi heller ikke godt ud…

PS. Mit hår er begyndt at vokse igen, og vores frisør kommer snart tilbage fra ferie.

Det var alt for denne gang, nu vil jeg have lidt sol inden vi skal på patrulje.

// Anders Kjærsgaard – 11AX

2008-08-01T22:36:00.001+02:00

Ny opdate kommer lørdag

Onsdag den 16. juli

2008-07-16T22:25:00.000+02:00

Mira dita!

Så er vi igen helt oppe i tempo.
Der er sket meget siden sidst, og jeg beklager at jeg ikke har fået skrevet så meget herinde. Men det har jeg fraprioriteret til fordel for søvn, patruljer, mad og beachvolley.
Ugen vi kom herned i startede ikke så godt ud. Jeg kunne mærke at jeg ikke var helt på toppen, men jeg troede i starten bare at det var et spørgsmål om lige at vende tilbage efter 2 ugers ferie. Men fredag havde jeg det meget skidt og jeg gik på vores infirmeri, for at finde ud af hvad der var galt. Jeg var forkølet, hostede meget og var meget skidt tilpas. Jeg fik derfor udleveret piller og beordret i seng. Her lå jeg så fredag og lørdag og var kun lige oppe for at spise. Det var meget kedeligt og varmt, for vi har en meget høj temperatur på vores FAB om dagen. Jeg tror grunden til min sygdom stammer fra vores rejse herned igen. Airconditionen i flyene var meget kold, og man gik fra det ene kolde fly ud i 25 graders varme hele tiden. Søndag aften var jeg for første gang oppe af sengen i mere end 20 minutter af gangen. Jeg var ved at blive sindssyg af bare at ligge i sengen mens resten af gruppen lavede alt muligt. De var lørdag eller søndag på svenskernes skydebane og skyde panserværn, TMG og alt muligt andet sjov af. Det var jeg meget ked af ikke at kunne være en del af.
Mandag skulle vi køre patrulje, og jeg havde meldt mig klar til min gruppefører. Men mandag morgen da jeg mødte op ved køretøjerne, fik jeg besked om at jeg sad over i dag. Mest af hensyn til de andre, for ikke at smitte dem. Det blev jeg en smule skuffet over, da mindst en i gruppen allerede var forkølet og hostede en del, han var bare ikke så hårdt ramt som jeg var. Men jeg tog endnu en dag hjemme i lejren.
Mandag som min gruppe netop kørte ud på patrulje gik vores Eagle alarm, dvs. vores hurtige beredskab på 15 minutter blev kaldt ud. Det var denne dag franskmændene som havde dette. Men min gruppe besluttede sig for at blæse ud til stedet hvor der var problemer da de alligevel var på vej i den retning. Da de ankommer, er der en større mængde serbere og albanere samlet i et område i Mitrovica hvor de bor tæt op af hinanden. De har hørt over radioen at der er blevet meldt om våben i området, og de er også kun lige stået ud af køretøjerne da der bliver åbnet ild 50-100 fra dem. De knæler ned, sikrer og begynder at tage alt vores grej på. Der går ikke længe før der bliver affyret 10-20 skud igen meget tæt på. Det er meget svært at lokaliserer da de skyder op i luften og derefter gemmer sig. UNMIC som er en politimyndighed hernede har fattet skjolde og hjelme og er gået i blå kæde. Vi prøver at lade dem styrer folkemængderne, men KFOR er lige bag dem og klar til at tage over hvis de ikke kan styrer det selv.
Serberne er blevet sure over at albanerne er ved at grave nye vandrør ned langs vejen. Det er lidt en gengældelse for en lignende episode for nogle år siden, her var det bare albanerne som blev sure over at serberne gravede i deres område.
En estisk KFOR soldat bliver slået i hovedet, og et kamera bliver ødelagt. Men der kommer forholdsvis hurtigt ro på situationen efter antallet af KFOR soldater stiger. Der er både folk fra Estland, Frankrig og min gruppe fra Danmark. Alt i mens dette sker ligger vores næstkommanderende i delingen og jeg på min FAB og spiser slik mens vi ser Tour de France. Jeg er meget træt af ikke selv at kunne have oplevet dette, men jeg måtte jo ikke komme med ud.
Natten mellem mandag og tirsdag overtager min deling området hvor alt balladen var fundet sted. Esterne som normalt har området skal på en anden opgave, så vi overtager deres opgave. Det er en meget hård tid vi gik i møde, for vi har stadig vores 3. gruppe på leave og er derfor kun 2 grupper i delingen. Vi kører i 6 timers skift, og min gruppe har fra 8-14 og fra 20-02. Så når man ikke var på vagt var vi lejren for at sove og spise. Når man kom ind klokken 02.10 kunne man lige nå 4 timers søvn inden man igen skulle op og på vagt igen.
Mens vi kørte i området var der ro på situationen igen. Albanerne har lovet ikke at grave i nogle dage før en aftale om det er på plads. Vi havde altid 3-4 mand på vejen hvor der blev gravet og 3-4 mand plus tolk gik eller kørte patrulje i området. Vi har så efterfølgende fundet ud af at serberne ikke har et problem med at de graver, de vil bare ikke risikerer at miste deres tryk på vandet, og vil derfor have en ekspert ud før de begynder at grave.
Torsdag er sidste dag vi kører der, og esterne vil igen overtage klokken 17. Men dagen igennem hører vi sindssygt mange skud. Vi melder ind om omkring 7-8 byger på 15-20 skud. Skuddene lyder til at komme fra mit albanske område. Jeg kører derfor med tolken over og taler med nogle af mine kontakter. De kan så fortælle mig at det ikke stammer fra mit område, men fra et område lidt syd for. Vi finder derefter ud af at der har været bryllup i byen, og derfra stammer alle skuddene.
Torsdag aften omkring klokken 19 lyder det over højttalerne i hele lejren: ”SHELTER, SHELTER, SHELTER og en shelter alarm er gået i COR. Dette betyder at lejren bliver angrebet på en eller anden måde. Det betyder at man smider alt hvad man har i hænderne og gør som man er blevet fortalt. Staben (grønne baretter) skal løbe i nogle bunkere langs hegnet for at kunne skyde derfra, nogen skal sørge for at alle har hørt det, og resten skal løbe i en stor bunker for at pille næse og fortælle røverhistorier til hinanden. Men os kamptropper fra Mech Inf Coy skal storme ned og få alt vores udrustning på, og efterfølgende sidde op i vores tunge køretøjer og kører ud i stillinger i lejren for at forsvarer denne. Da alarmen går har vi lige været til delingsmøde, men jeg har lige smidt uniformen og taget mit beachvolley outfit på. Det betyder derfor at jeg spæner over til køretøjerne iført bamudashorts, t-shirt og klip-klappere. Det er et lidt sjovt syn da jeg først får mit grej på og så har shorts og klip-klappere på. Men min gruppe er efter 1 minut klar i køretøjet og vi blæser som den første gruppe ud i stillingen. Her sidder vi af køretøjet, og ligger os ud på volden langs hegnet. På det tidspunkt er det ikke pisse sjovt at have shorts på, da jeg skal ligge oveni tidsler og andet godt. Men jeg får byttet og så er det ikke så slemt endda. Min gruppefører og jeg er de eneste to i gruppen som har shorts på, og de andre hygger sig meget over synet af os. Alt i alt var der mange ting at lærer af øvelsen, og som skal rettes op på meget hurtigt. Der var ingenting til os fra Mech Inf, men en masse ting staben skal gøre bedre. Det er totalt sindssygt at sådan en øvelse først kommer efter vi har været her i 5 måneder, og kun har 1 måned tilbage. Men bedre sent end aldrig har de undskyldt sig med.
Den anden dag var min gruppe og jeg ude i det grønne for at øve den grønne tjeneste igen. Det er efterhånden et stykke tid siden vi sidst har øvet dette. Men det er som at kører på cykel, man glemmer det aldrig helt, og vi fandt også hurtigt takten igen.
Lørdag havde vi en belgisk gruppe med ude og vise dem rundt i vores område. Vi er tidligere blevet vist rundt inde i deres område i Mitrovica, som er det område hvor alle urolighederne fandt sted den 17 marts. De var meget begejstrede over vores område, og det er også betydeligt større end deres område. Alt i alt nogle super fine fyrer, som vi fik snakket meget med. De er også underlagt franskmænd, og de hader dem som pesten. Vi kan heller ikke lide franskmændene, men de direkte hader dem. De har efter at have kørt med os, og talt med os sendt et forslag med deres øverste chef med hjem. Dette forslag lyder på at de bytter ud med det kompagni af franskmænd vi har i vores lejr. Belgierne bor i en stor fransk lejr, og det ville derfor være smartere hvis de byttede denne plads med de franskmænd i vores lejr. Mest fordi hverken belgiere og danskere ikke kan kommunikerer med franskmændene da vi ikke taler fransk. Vi ville kunne få 100 gange mere ud af at arbejde med belgiere, så det er det godt og spændende forslag. Et godt eksempel var dagen hvor vores shelter alarm gik. Jeg blev sendt hen til bunkeren på vores venstre side for at hører hvor meget de kunne se i forhold til hvad vi kunne dække ind osv. Her møder jeg 2 franskmænd og begynder at forklarer mig på engelsk, jeg fortæller dem hvad vi kan se og hvor meget de skal dække. Efter jeg har talt i 30-40 sekunder og de begge stadig bare stirre på mig slår det mig. Så jeg spørger dem om de kan engelsk, hvorpå de bare svarer ”no”. Jeg prøver så godt jeg kan med tegnsprog og fagter, men det er bare ikke godt nok!! Det ville vi aldrig opleve med belgierne.
Natten mellem lørdag og søndag var det tid til den traditionsrige DANCON march på 25,7 kilometer. Uret ringede klokken 04.00 og klokken 04.30 var der kontrolvejning. Vi skulle alle have minimum 10 kg bagage med os, og det havde vi også. Klokken 05.00 gik starten og jeg lagede ud blandt de forreste. En 5-8 stykker løb fra start, men det var mit ambitionsniveau dog ikke til. Så jeg fandt et passende tempo, og dette tempo svarede til min delingsførers. Så vi besluttede at gå marchen sammen. Vi blev på de første 4-10 kilometer overhalet af nogle stykker, men vi aftalte at vi nok skulle hente dem på stigningen. Efter ca. 14 kilometer startede stigningen. En stigning som strakte sig over 4 kilometer. Vi satte et seriøst godt tempo og overhalede en masse pressede soldater op af bjerget. Mine lår begyndte lige så stille at styrer mere og mere til, og da vi nåede toppen og det flade stykke var som en kæmpe befrielse. Vi kunne nu se Nilsson og en anden fra delingen lige foran os, og begyndte derfor at løbe for at hente dem. Men de hørte os, og begyndte også at løbe, så vi opgav det igen. Vi opholdte os blande den forreste 3. del, så vi var ganske tilfredse. Kun 4 fra delingen var foran os, så det skulle nok gå. Vi holdte et pænt tempo, og vores gennemsnits hastighed var omkring de 6,5 km/t også med stigningen. Efter 21 km kunne vi pludselig se Nilsson og den anden fra delingen bag os, de var gået forkert, og var nu bag os. De hentede os dog og kom op på siden af os. Klokken var lidt over 8 og temperaturen var sneget sig op på 27 grader, så jeg besluttede mig for at tage den med ro, da jeg godt kunne mærke at min sukkerbalance var i det røde felt. Vi kom ind i lejren i tiden 4 timer og 4 minutter, og vi havde i alt holdt 4 minutters tissepause som det eneste. Så alt i alt var det en fin tid, og nok til en 49. plads ud af 130 ca.
Jeg havde indkøbt nye strømper til turen, og prøvede for første gang at gå med 2 par strømper, men det var en fornuftig beslutning, og jeg var sluppet for vabler. Men resten af søndagen blev der slappet af og benene blev plejet. Vi fik dog både en medalje og en ”sild” til uniformen plus et diplom for vores anstrengelser. Om aftenen var der arrangeret grillarrangement for hele kompagniet. Der var også givet go på at nyde en øl. Så jeg fik nydt en stor ½ liters Fosters til maden, hvilket bestemt ikke var dårligt.

Mandag morgen var tiden igen kommet til en uge i Jelling. Mandag var det min gruppe som havde vagten til klokken 24, så den dag er der ikke meget at berette om.
Tirsdag havde vi endnu en belgisk gruppe på besøg i Jelling og vi fik vist dem rundt i vores område. Hvilket også disse var meget imponeret over. Det var også dagen hvor delingen for første gang i mange uger blev samlet igen. Vores 3. gruppe kom tilbage fra leave, og vi er nu resten af tiden samlet i delingen.
I dag har vi sovet længe, og vi stod først op ved 09.30 tiden og har nu bare drevet tiden med et spil Risk og andet godt. Vi skal klokken 15.00 ud og kører en patrulje i mit albanske område. Jeg glæder mig til at komme ud til mine kontakter igen, da jeg ikke har talt med alle siden jeg tog på leave midt i juni.
I morgen er det min gruppes tur til 24 timers vagt i Jelling, og resten af ugen er der ikke det store på programmet. Vi har dog helikopter flyvning på programmet lørdag, men lad os nu se. Det er hidtil blevet aflyst alle gangene, så vi er begyndt ikke at sætte næsen for højt op efter noget helikopter. En gruppe fra 3. deling var også den anden dag impliceret i et uheld med en helikopter. De skulle på en opgave oppe i bjergene, og skulle derfor indsættes med helikopter. Klokken var omkring 05.00 og der var stadig en smule mørkt. Helikopteren som de sidder i overser derfor en el-ledning, og da den flyver lavt kapper den denne over. Dette resulterer i flere timers strømmangel i Cabre og næsten hele Mitrovica. Dette var ikke specielt heldigt, men ingen kom noget til så det var altid noget…

Der er sket det at vores frisør hernede er gået på 2 ugers ferie. Dette er resulteret i at jeg har besluttet mig for at blive klippet med maskine på trin 2. Så mit skæg er nu længere end mit 2 milimeter lange hår. Planen er at det nu bare skal vokse den sidste måned inden jeg skal hjem, og så skal det lige klippes til i siderne inden jeg kommer hjem. Så skulle det være klar igen. J

Det var alt for denne gang. Nu vil jeg lige have lidt at spise og klargøre til vores patrulje klokken 15. Jeg lover at der ikke går så lang tid inden næste opdatering. Nu skulle der være mere ro på den næste tid.

// Anders Kjærsgaard – 11AX

Tilbage i Kosovo!

2008-07-02T22:51:00.002+02:00

Hej igen!

Så er jeg atter tilbage i Kosovo, og klar til sidste etape på 46 dage, altså rundt regnet 1½ måned. Jeg har afrejse fra Kosovo på det sidste fly som går mod Danmark den 17. august. De første hold fra Danmark ankommer allerede den 10. eller 11. august. Min deling rejser hjem den 13., altså på det første fly hjem, da vi også var den første deling hernede. Men jeg er den eneste konstabel fra min deling som bliver her. Min delingsfører, vores næstkommanderende, gruppefører 2 og jeg er de eneste 4 som skal blive. Min gruppefører skal starte i Slagelse på sin nye uddannelse umiddelbart lige efter vi kommer hjem. Så jeg har sagt at jeg godt kan blive her så han kan komme hjem og lige puste lidt ud inden han skal i gang igen. Dette betyder også at det er mig som kommer til at overdrage det meste til det nye hold – hvilket jeg selvfølgeligt glæder mig meget til.

Temperaturen på min FAB gik her klokken 21.30 under de 27 grader. Men har det meste af dagen lagt på 31 grader, og varmere udenfor. Så vi er godt nok kommet fra 2 kolde uger i DK til tropiske temperature. Det tager nok lige et stykke tid at vende sig til varmen igen, og jeg har kæmpet meget i dag. Lige meget hvad du laver er det med sved på panden.

Min leave i Danmark har været super super god, jeg har fået nået det jeg gerne ville og lidt til. Det har krævet meget streng planlægning og til tider et hektisk tempo af en ferie at være, men jeg har nydt hvert minut. Har været i København for at gå lidt i byen, være i sommerhus og besøge kammerater. Derud over har jeg været til fødselsdag i Jelling, været ved grænsen, holdt grillfest og fejret min søsters fødselsdag. Det er dog også blevet til nogle timers afslapning med min xbox. Jeg har tilbragt ferien med familie, venner og en del tid med Nilsson. Vi har regnet ud at på de 15 dages leave har vi set hinanden 10 af dagene, trods det vi bor sammen hernede og går op af hinanden 24/7.

Jeg rejste fra Aalborg mandag eftermiddag klokken 13.30 mod København. En frisk lille tur på 40 minutter, og så var vi i Kbh. I Kbh mødes os fra Aalborg med et andet hold fra Billund. De sad og var ved at spise lidt mad på en restaurant i lufthavnen. Vi besluttede os at gøre dem ved selskab, og jeg købte et lille stykke lasagne til bare 115,- Vi skulle flyve fra Kbh. mod Wien omkring klokken 16. På et tidspunkt efter vi har spist vil vi lige se om de har fundet ud af hvilken gate vores fly flyver fra. Her opdager vi så at der ud for vores fly står canceled med store bogstaver. Vi opsøger derfor informationen for at høre hvad planen så er. De kan de umiddelbart ikke tage stilling til, og giver os derfor en værdikupon på 75,- Den kan man tilfældigvis lige få en stor fadøl for. Så vi slog os ned og bevæbnede os men en fadøl og tålmodighed. 4 timer senere havde de fundet en løsning på vores problem. Vi fik udleveret taxaboner og besked på at tage til SAS hotel og indkvartere os og så flyve fra Kbh. næste dag klokken 11. Humøret var meget højt, og folk kunne da godt bruge en ekstra dag i Danmark med lidt øl. Vi blev på SAS hotel indkvarteret på hvert sit værelse, og folk begyndte at låne civilt tøj af hinanden. Jeg havde det meste undtagen sko, og måtte derfor låne Nilssons løbesko. Resten kørte i Fields og købte sko, bukser, og trøje for 300-400. Efter en meget fin, men ikke specielt mættende 2 retters i hotellets restaurant (betalt af SAS) var vi klar til at komme i byen. Nogle startede i hotellets lobby bar, andre på hotellets kasino. Men Nilsson, Stensig og jeg valgte at starte ude i byen. Vi gik derfor de 5 minutters gang til Rådhuspladsen og startede på Rosie McGees. Her faldte vi tilfældigvis i snak med en albaner som havde familie i Kosovo, og så skulle vi ikke mere betale for vores øl. Da vi havde drukket et par øl med den meget begejstrede albaner gik vi videre til Heidis beerbar hvor Livgarden havde arrangeret ekstra åbningstid grundet deres 350 års jubilæum i Bella centeret samme aften. Her droppede der mange fra Livgarden forbi, og vi fik hilst på nogle kammerater fra Livgarden. Efter lidt tid kørte vi til Café Rust som Livgarden også havde lånt, her hilste vi på flere kammerater, og inden vi så os om var klokken 04.45 og vi skulle mødes næste morgen klokken 09.15. Så jeg besluttede mig for at tage en taxa hjem. Nåede lige at få nogle timers søvn inden jeg igen skulle op og mødes med de andre så vi kunne komme til lufthavnen… Vi mødte aldrig de andre i byen, og hvad de har lavet vil jeg slet ikke skrive om på denne pæne blog. Men jeg tror at et par stykker af dem glæder sig meget til næste lønningsdag og at de nu ikke skal bruge penge i et stykke tid.

Vi skulle ud på verdens længste omvej. Klokken 11 skulle vi flyve fra Kbh. til STOCKHOLM (og ja, vi skulle stadig til Kosovo). Her skulle vi vente i ca. 4 timer, hvor efter vi skulle flyve til Zürich, igen vente, og så til Skopje. Vi landede i Skopje, efter en spændende tur med Macedonian Airlines splinternye fly, omkring midnat. Her blev vi hentet af en KFOR bus og kørt til Camp Olaf Rye. Vi ankom i lejren klokken 02.45 og nu var det tid til at få lidt søvn. Vi havde nemlig været så heldige, at mange småbørnsfamilier også havde valgt at rejse med de fly vi skulle med. Så det var nærmest umuligt at få søvn.

Vi fik lov til at sove længe i morges, vi vågnede dog alligevel af os selv omkring middag. Solen havde ubarmhjertigt stået og varmet vores FAB. Så allerede var vi vågnede var vi badet i sved. Nu var vi godt nok tilbage i varmen. Vi skulle først mødes klokken 14.45 til eftersyn og pakning af biler. Men klokken 12.30 var vi alle i gang. Vores 2. gruppe havde været så hjælpsomme og flinke at de allerede havde lavet eftersynene på vores biler. Så vi skulle kun pakke, vedligeholde våben, lade vores magasiner op igen og få gjort os 110% klar med alt igen. Så klokken 17 var vi fuldstændig klar til hvad der kunne komme af opgaver.

Resten af ugen byder på noget marchtræning, patruljer heraf 1 med en belgisk gruppe i Mitrovica, idræt osv. Så vi starter allerede nu med at komme ind i rytmen vi gav slip på for et par uger siden.
Jeg kan godt mærke at jeg ikke kun har været hjemme i 1 uge, men at det denne gang var 2 uger. Man skal lige op i gear igen, men det tror jeg bestemt allerede vi er i morgen tidlig igen. Noget andet jeg har bemærket er at jeg er utroligt rastløs. Efter jeg havde spist klokken 18 har jeg bare gået rundt og rundt. Keder mig helt sindssygt og kan slet ikke vende mig til alt det man kunne lave derhjemme, ikke liiige er så nemt hernede. Men det skal nok komme, jeg kedede mig jo ikke før jeg kom hjem på leave. Så jeg skal nok komme ind i den rytme også.

Det var alt for denne gang!

// Anders Kjærsgaard – 11AX - out

Snart i DK!

2008-06-12T18:06:00.001+02:00

Hey!

I dag er der kun 2½ dag til jeg kommer hjem på ferie i DK!
Det er igen tid til en lille opdatering hernede fra.

Vejret har på det seneste været meget skiftende. Den ene dag er der høj sol, om natten tordner det og næste dag er der overskyet med regnbyger. Men hver dag er der lunt, og temperaturen er altid mellem 22-30 grader. I dag er vejret en smule overskyet og temperaturen er omkring 24 grader.

Weekenden tilbragte vi som sagt i Jelling. Der har været meget roligt hernede på det seneste, og vi har ikke haft de store ”accidents” fra nogle af parterne. Så tiden i Jelling er meget stille og rolig. Vi går march og kører patruljer derude fra, så tiden går lidt stærkere.
Søndag var nogle fra delingen, heriblandt Nilsson og Jakobsen fra min gruppe, inde og spille en beachvolley turnering. Disse turneringer bliver arrangeret af en kaptajn som er velfærdsofficer hernede (grøn baret / møglåg) Nu lyder det måske lidt tøsset at begynde at kritiserer manden, men der er altså bare noget med grøn baretter og os kamptropper med sorte baretter. Så det har generelt været meget svært for os at nå gennem mange ting i disse konkurrencer. Vi baskede så alle meget meget hårdt i en stærkmands konkurrence sidste søndag. Der fik de ikke et ben til jorden, men det er heller ikke nemt at gøre dette svært for os. Tilbage til historien: I søndags var heller ingen undtagelse. Da vi fik udleveret kampprogrammet kunne vi konstaterer at alle vores hold fra Mech Inf stort set var sat op mod hinanden, og det var en umulighed at få 2 af vores hold i finalen. Vores hold faldt fra, og vores sidste håb var Nilsson og Jakobsen som desværre måtte sig slået i semifinalen af et hold fra Estland. Både dem og esterne havde været igennem et hårdt program med 4-5 lange kampe for at nå dertil. I finalen skulle esterne overraskende møde et hold møglåg fra Staben (samme sted som kaptajnen også kommer fra). De var nået til finalen på bare 2 kampe, og havde stadig masser af energi, og kunne derfor slå 2 meget trætte estere og løbe af med sejren… Hvis ikke Kosovo er korrupt nok i forvejen, så staben det!
Jeg er godt nok en dårlig taber, og jeg var ikke engang med. Hehe. Jeg bærer normalt ikke nag, men bliver irriteret over sådanne ting. Men jeg skulle bare lige af med det. (Jeg snakker også godt med nogle grøn baretter)

Mandag morgen blev vi afløst i Camp Jelling af 3. deling. Derefter var det hjem og få vedligeholdt vores ting samt pakket ud. Min gruppe skulle nemlig overtage Eagle-beredskabet (15 minutter) klokken 08.45. Når vi er på dette beredskab skal vi opholde os i lejren, og hvis vi skifter tøj skal vi altid have en sportstaske med vores kampuniform og støvler med os. Vores 2 GD’er (en slags jeep med plads til 4) er pakket og holder klar foran det sted som styrer alt i lejren kaldet TOC’en (Tactical Operation Center) Så hvis en alarm går er vi klar til at løbe hen til vores køretøjer, hoppe i vores kampuniform (hvis vi ikke allerede har den på) og kører ud af hovedporten. Resten af mandagen var vi bare klar og forholdte os i lejren.
Tirsdag morgen gik jeg af dette beredskab, da jeg skulle på en anden opgave. Jeg skulle nemlig omskoles til vores GD. Jeg var den eneste mand i hele delingen, og næsten i hele kompagniet som ikke var blevet dette. Vi startede klokken 09 med 15 minutters teori, herefter jeg selvstændigt læse en lille time i en bog om køretøjet. Så fik vi noget middagsmad, og klokken 12 mødtes jeg med min lærer igen. Så gennemgik vi motoren på køretøjet og hvordan man lave de forskellige eftersyn på denne. Omkring klokken 13 kørte vi 30 minutter til en fransklejr. Her fandt vi en stor parkeringsplads hvor vi opsatte 4 kegler som jeg skulle køre 20, 25 og 30 km/t igennem. Efter disse 3 turer kørte vi tilbage til lejren igen, og klokken 14.15 da vi ankom til Olaf Rye igen var jeg omskolet. Jeg er godt nok glad for endeligt at være omskolet. Specielt pga. det faktum at jeg har været i forsvaret i 22 måneder og at de endelig har fundet tid til at gøre det. Som I kan hører er det jo et længere projekt og ikke bare lige sådan (bemærk den tykke ironi)
Men forstå mig ret, jeg er meget glad for endelig at være omskolet til et af forsvarets køretøjer. Det er noget som hjælper mig senere i Forsvaret, da de taget omkring 3 dage at blive omskolet derhjemme. Om aftenen var vi til individuel samtale med vores delingsfører for at høre hvordan vi klarer os hernede osv. Det gik også godt, og det er lækkert at vide hvor man står, og evt. ting man skal arbejde med.
Onsdag kørte 3 andre nyomskolede, en senior sergent og jeg ud i terrænet for at blive ekstra omskolet. Med omskolingen jeg fik tirsdag var det kun tilladt for mig at kører på fastbanet vej. Men nu skulle vi ud og kører i seriøse bjerge og af smalle geddestier i Kosovo. Det var en super fed dag og vores køretøjer var sprøjtemalet med mudder da vi var færdige. Så efter en bilvask fik jeg min sidste omskoling, og jeg må nu kører overalt!
I går aftes var jeg oppe og bruge 1½ time på at tegne en kalke over en lang patrulje på 7 timer til i dag. Da jeg var færdig og havde afleveret denne fik jeg beskeden om at patruljen var aflyst og jeg skulle tegne en til et helt andet område.

Denne patrulje skulle som sagt køres i morges, men der skulle kun bruges 3 mand til patruljen, så jeg fik mulighed for at sidde over. Dette var dejligt, for det er meget længe siden jeg sidst har siddet over en patrulje. Så jeg har bare slappet af i dag og fået set lidt TV og halvsovet lidt.

I morgen skal jeg kører en patrulje i mit albanske område. Dette er mest bare for at komme ind til mine kontakter og få sagt på gensyn, og at jeg ikke besøger dem i et par uger. Jeg skal have en kaptajn med som sidder i vores efterretningafdeling. Det er dem man henvender sig til før og efter man kører en patrulje. De fortæller en hvad de gerne vil have at man undersøger og spørger om på patruljen. Efter patruljen kommer man så med svar og skriver en patruljerapport til dem. Efter jeg har overtaget det albanske område og har været gruppefører i 3 uger er jeg begyndt at snakke meget med denne kaptajn. Han har før været med gruppen ude, men det var i min sergents serbiske område, så jeg spurgte ham om han ikke ville med i mit område. Planen er at han går med mig ind sammen med en tolk, og at han skifter sine flotte kaptajn stjerner ud med et flottere konstabel mærke. På den måde vækker han ikke opsigt og lader stadig mig fører ordet. Så det glæder jeg mig meget til.
Om aftenen skal der ske noget helt genialt godt! Det er noget som gruppen har stået for, og jeg kan desværre ikke afslører mere nu af frygt for folk i gruppen vil læse det. Men dette får i helt sikkert også at hører på min leave.

Lørdag skal hele min gruppe til en amerikansk lejr (HVOR DE HAR EN BURGER KING!!!) og shoppe lidt i deres butik, hvor man finder alt fra det mest hightech elektronik til pistacienødder. Alt dette til en synderligt billig pris fordi man sparer momsen og lidt mere. Om aftenen skal vi på en god restaurant som en god afslutning inden vi rejser på leave.

Bussen fra lejren mod lufthavnen kører allerede søndag morgen klokken 04.00 så jeg er allerede i Aalborg lufthavn omkring klokken 15.30. Jeg glæder mig sindssygt meget!

Dette indlæg har været en smule negativt præget, men tag ikke felt af at jeg har det super godt hernede. Tror faktisk aldrig at humøret hernede har været på højt som det har været på det seneste. Vi har det godt, og jeg nyder meget at være her. Dog glæder jeg mig meget til at komme hjem på leave og se min familie og venner.
Jeg har købt en antenne til min computer af en mand hernede som står for noget elektronik hernede. Men den har jeg gjort det muligt at kunne se EM fodbold!!! Vi har ikke kunne se det da de kanaler vi kan tage på TV’et ikke sender. Men nu kan jeg på computeren tune ind på en serbisk kanal som sender alle kampene. Det har været en stor sejr, og når man ser bort fra en smule sne på signalet så er det verdensklasse. Nilsson og jeg overvejer nu at kræve penge for at komme ind på vores FAB for at se fodbold.

Kort opdate på Nilsson: Nilsson har været ude og kører et par timers patrulje. Hans indre ur vækkede ham allerede klokken 06 i morges. Dette betød at han allerede havde spist morgenmad og gjort sig klar allerede inden jeg havde tænkt på at stå op. Men dette har nu givet bagslag, og han ligger pt. i sengen ved siden af mig og sover. Vi glæder os begge meget til at komme hjem, og har allerede lagt planer om vores byture i vores leave. Så jeg glæder mig til at komme hjem til fødselsdag i Jelling den 27.
Knap er i Jelling med sin deling, og jeg talte kort med ham da han var inde i lejren i morges.

Alt for denne gang, vi ses snart i DK!

// Anders Kjærsgaard – 11 AX

Langt om længe

2008-06-06T21:05:00.000+02:00

Dobar dan!

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg sidst har skrevet herinde. Det findes der er god grund til, og det har været mangel af tid. Men nu er der lige et pusterum, så det er tid til at få samlet lidt op på tiden hernede.

Som jeg nævnte sidst skulle vi ud på en lille 7 kilometers march. Nilsson og jeg valgte at gå den sammen, og vi gav den god gas. Nu er 7 kilometer med alt vores grej jo ikke det værste vi har været ude for. Vi har før gået en tur på omkring 30 km. Så vi småløb næsten hele vejen for at have det godt med os selv bagefter.
Lørdag var min gruppe på det højeste beredskab på 15 minutter, hvilket betyder at vi skal opholde os i lejren så vi er klar. Vejret var med os, så vi fik slikket lidt sol og slappet fuldstændigt af. Sent lørdag aften røg vi over til en befaling ang. søndagens program. Det var meningen at det skulle have været en afslappe dag for hele delingen med noget rengøring osv. Det blev i stedet til en dag i Mitrovica. Der bor både kosovoalbanerer og kosovoserberer i Mitrovica, og de bor i forskellige områder klods op af hinanden. Det har på det seneste været nogle små ”accidents” omring et område derinde. Dette skyldes at de ikke har helt styr på hvilke marker de forskellige ejer. Så når albanerne er kommet op for at høste på noget serberne mener er deres – ja så bliver der problemer. Vi rykkede derind omkring klokken 07.00 søndag morgen. Vi havde de tunge kørertøjer med derind, og da vi ankom dannede vi med disse en skærm hvor vi kunne være i midten af helt uforstyrret. Så skiftedes vi til i grupperne at gå en 2 timers fodpatrulje gennem området og tale lidt med de lokale. Vejret var super godt, og med temperaturer omkring de 30, og min gruppe skulle gå fra 10-12. Jeg meldte mig frivilligt til at gå med vores store radio på omkring 15-20 kilo som har en lang rækkevidde, og ville sikrer os en sikker forbindelse til vores delingsfører. Dette kom jeg senere til at bøde for. Vores patrulje gik fint, og vi kom igennem meget forskelligt terræn, og fik talt med de lokale. Vi besluttede os for at skære genvej på tilbage vejen, og tage den i fugleflugt til vores køretøjer. Dette betød at vi inden vi så os for stod midt i en albaners have. Så mens familien sad på terrassen og nød en kop kaffe kom 8 soldater med alt grej på, pænt gående fra deres have og lige forbi dem. Vi blev meget overraskede, men familien tog det stille og roligt – de fortrak faktisk ikke en mine. De hilste pænt mens de roste os og det arbejde vi gør i landet. Den var nok ikke gået i DK. Der så ikke ud til, og lød ikke til at være nogle problemer overhovedet. Klokken 15 indså de høje herre i form af de øverste chefer som havde sent os derud, at alt var stille og roligt og kaldte os hjem igen. Klokken 16 blev der affyret skud fra selv samme område. Dette beviser bare at vores tilstedeværelse har kæmpe betydning.

Mandag morgen var det igen tid til 1 uge i Jelling. Her fik vi os lidt en overraskelse da vi kom ud. Der var blevet lavet en hel del siden vi sidst havde været der. Teltene er blevet overdækket med noget net som giver os nogenlunde skygge hele dagen. Ud over dette er vores wc’er også blevet moderniseret en hel del. Super lækkert!
Vi kørte mandag eftermiddag en patrulje derude fra, i vores serbiske område. Efter denne patrulje var det ind til Olaf Rye og få skrevet patrulje rapport og få trænet lidt. Vi var tilbage i Jelling omkring klokken 21 igen. Så gjaldt det bare om at komme i posen og få lidt søvn. Vi skulle nemlig på en 15 kilometers march om natten klokken 04.00. Jeg var den første i posen og hørte ikke at vores sergent befalede alle i posen klokken 22. Jeg vågnede klokken 01.30 ved at min sergent var ved at komme i tøj, kiggede på mit ur og konstaterede at klokken var 01.30, og at jeg kunne sove 2 timer længere, vendte mig om og gav mig til at sove igen. ”Kjærsgaard, du skal op” – lød det senere. Jeg følte lige at jeg var faldet i søvn og kiggede derfor på mit ur: 01.33. Jeg gjorde opmærksom på at vi først skulle gå klokken 04 og havde aftalt at vi skulle op klokken 03.30. Men det ville min sergent ikke høre på, og sagde at vi skulle komme i tøj. Historien i dette er resultatet af en typisk militær ting, og efterfølgende logisk militær tankegang. Det viste sig at 3 mand var kommet for sent i seng. 1 var kommet i seng 22.06, en anden 22.11 og den sidste 22.23. Det giver i alt 40 minutter, så er han large og trækker 1 minut fra, da hans ur jo selvfølgeligt kunne være lidt foran. Så er vi på 39 minutter som vi ganger med 3 personer som kom for sent i seng. Det er 117 minutter som vi så trækker fra klokken 03.30. Det giver et resultat på omkring 2 timer, derfor var det jo pære logisk at vi skulle op klokken 01.33. Klokken 02 forlod vi Jelling og begav os ud på de 15 kilometers nattemarch med alt vores grej på os. Denne tur tog os 2 timer og 40 minutter med 35 minutters pause ud af denne tid, da vi havde et par stykker som skulle have bundet deres fødder ind undervejs. Dette skulle jeg også have overvejet, for min strømpe havde siddet en anelse forkert og dette resulterede i en kæmpe vabel på højre hæl. Så jeg måtte lide og halte rundt et stykke tid inden den gik i sig selv igen.
Onsdag var dagen hvor min gruppe havde vagten i 24 i Jelling, så der er ikke det store at berette om.
I går kørte vi en patrulje i mit albanske område. Vi var kun 4 mand med på patruljen, da min sergent og en anden fra gruppen havde andre opgaver, og vores PMV-kører og vognkommandør skulle lave vores PMV (det tunge bæltekøretøj som af civilister som jer bliver kaldt en tank på larvefødder) Men patruljen startede ud med en punktering og så måtte Ferraris pit-arbejder i gang, og der gik ikke længe før vi rullede ud af pitten igen. Jeg besøgte de kontakter som var hjemme, og det gik godt, og jeg fik en masse oplysninger som jeg skulle. Jeg havde arrangeret et møde med ejeren af en mel-mølle som ligger i byen. Her var jeg inde og se hvordan de maler melet fra det kommer ind til det færdige produkt. Det var meget spændende da de ikke helt bruger de samme maskiner som vi gør derhjemme. Disse maskiner var nok afløseren til den som blev trukket rundt af heste eller okser. Men de laver noget af Kosovos fineste mel som kaldes 400 fordi det er så fint malet.

I morges blev vi erstattet af en fransk deling klokken 07.00 i Jelling. Dette gjorde vi med henblik på at kunne deltage i en stor kompagni øvelse inde i et forladt område i Mitovica. Vores fører blev informeret lidt over 10, og klokken 11 var vi alle klar til at kører ud. 15 køretøjer af den store slags bragede lidt efter ind gennem Mitrovica og ud til det forladte område. Her blev vi mødt at demonstranter som var udklædte estiske soldater som vi til dagligt arbejder sammen med. De havde opsat en roadblock som vi få minutter senere bragede ind i gennem, og så var øvelsen virkeligt i gang. Der blev kastet med dele fra biler, dører, karme, pinde i alle størrelse, kæppe, lægter og andet godt. Jeg var i dag med som gruppefører da min sergent skulle være næstkommanderende i delingen. Dette betyder at jeg ikke er udstyret med et skjold, men med gevær i stedet. På et tidspunkt bliver der kastet gas, og jeg skal forrest med 3 andre frem efter en PMV. Momenterne/demonstranterne har så bare ikke fattet at respekterer gassen. Vi kunne af gode grunde ikke kaste alt det gas vi havde lyst til, da der bor folk rundt omkring. Men det resulterer i at jeg på vej frem bliver mødt af 7-10 demonstranter som fra siden kaster massive mængder at de førnævnte materialer efter os. Jeg løber mens jeg håber på det bedste, lige til en kæmpe bjælke rammer mig på låret. På det tidspunkt giver det mig kun mere gejst, og jeg glemmer ekstra godt rundt om grebet på min knippel. Vi gennemfører banen 2 gange, og med super gode resultater. Så vi er en meget stolt flok dragoner fra Holstebro som vender hjem til en velfortjent sodavand i Olaf Rye.
Jeg kan nu efterfølgende mærke at den bjælke har givet mig et kæmpe blåt mærke på låret, og det er nu meget meget ømt.

Jeg har hørt fra mine forældre at både Nilssons og Knaps familie og læser min blog, da det er sparsomt med deres opkald til DK. Hehe. Så jeg vil lige give jer en update på dem også.
Nilsson blev i dag ramt af en flyvende dør, og har fået lidt skræmmer i panden og på overarmen. Men han er ved godt mod og jeg har gjort meget for at trøste ham igen. =) Han er pt. På beachvolley banen og træne til et stort Camp Olaf Rye mesterskab på søndag.
Knap er som altid i godt humør. Han blev i dag ramt af en klods på hjelmen som resulterede i at hans visir gik i stykker og røg af hjelmen. Så han måtte ind og sidde i en PMV til der igen var ro på og han kunne komme ud. Knap er pt. på sin FAB og har lige været herinde efter vores delingsfilm.
Så alt i alt en meget action fyldt og pisse god dag. Efter aftensmaden har vi ikke haft noget på programmet, og der bliver nu slikket sår og slappet af i hele kompagniet. I morgen drager vi atter til Jelling for at tage de sidste dage derude inden vi bliver afløst mandag morgen.

Diverse:
Jeg har langt om længe modtaget min pakke med AaB-grej og ekstra shorts. Så jeg har pyntet vores FAB op med AaB plakater og AaB flag. Nilsson har dog fået lov til at beholde lidt væg hvor der er plads til et Vejle flag eller et billede af familien. Væggen er stadig tom, så udsmykning til denne modtages gerne. Ud over det har vi fået lavet et lille lager herinde og indrettet vores køleskab med vand og andet godt. Så nu har vi altid vand, faxekondi og kildevand på køl i denne varme tid.
Mit overskæg vokser stadig, og jeg har været ovre og investerer i en skægtrimmer for at kunne holde det ved lige. Jeg tror ikke det ryger af før jeg kommer hjem på leave.
Der skulle også være dugfriske nye billeder fra i søndags hvor vi var i Mitrovica, de findes i højre side af denne side ->

Puh, det var en lang omgang. Men det var alt for denne gang.
9 dage til jeg er i DK

// Anders K – 11 AX

Vagt ved grænsen

2008-05-26T21:14:00.000+02:00

Hej igen.

Sidder her på min FAB og skriver i shorts og T-shirt. Blæseren kører på fuld drøn, mens både vindue og dør er åbent. Temperaturen siger nu (20.00) omkring 23 grader og den var i dag omkring de 33 grader. Så det har været en pænt varm dag hvor man ikke har haft lyst til at lave det store.

Det var så de 5 dage ved den Serbiske grænse – heldigvis da. Det var godt nok ikke særligt spændende da. Hver gruppe havde 7 vagter af hver 6 timers varighed, og det var godt nok nogle dræbere nogle gange. Det er normalt franskmændenes område, og kun midlertidigt at vi har overtaget det, og det er vi glade for. Der findes forskellige vagter deroppe. Radiovagt hvor du passer radioen og svarer på meldinger til dig, så er der en observationspost hvor du står og kigger mod Serbien. Ud over dette er der et fast check-point lige før grænsen hvor der står 3mand og searcher biler for ulovlige ting. Den sidste er 2 mand som sidder ved en lille grænseovergang som er ideal for smugling. På denne vagt sker der absolut ingenting, og man ser gerne omkring 3-4 biler på den 6 timers vagt. Det er dog præsteret at folk har siddet deroppe i 6 timer uden at se en eneste bil.
Ugen startede ikke så godt, da vi fik 7 ud af 8 mand i 3. gruppe indlagt på infirmeriet med dårlig mave. Vi har ikke helt kunne finde frem til hvad det stammer fra. Men heldigvis blev ingen fra min gruppe ramt. Vi måtte derfor låne en gruppe i andre delinger som på skift kom ud og hjalp og med at tage vagter. Vores 2. gruppe er stadig hjemme på leave, og lander igen i aften, efter 2 uger i DK.
Vil ikke berette så meget fra de seneste dage deroppe, for der er intet at fortælle, og jeg er bange for at I falder i søvn. Det eneste vi lavede når vi ikke var på vagt var at sove, spise og spille Risk. Onsdag aften var jeg dog en anelse bitter over at være på vagt mens der blev spillet Champions league finale. For ikke at nævne lørdag hvor der var karneval i Aalborg, og AaB spillede sidste hjemmekamp mod OB. Der blev godt nok sendt mange tanker hjem til DK. Men jeg klarede det, og har besluttet mig for at jeg vil til karneval næste år og mange år frem. Det skal være fast planlagt i mange år.

I dag blev vi afløst af 3. deling ved grænsen, og nu var det deres tur til at tage de sidste 6 dage inden franskmændene overtager igen. Da vi kom hjem i morges var der meget som skulle vedligeholdes, vaskes og gøres rent. Efter alt dette var der et ugentligt møde om den kommende uge og hvilke opgaver som skal løses. Ved 16-tiden blev det tid til at slappe af og få et dejligt KOLDT bad.

Hele denne uge er min deling på maksimum 30 minutters beredskab, og har hele ugen 2 grupper på 30 minutter og 1 gruppe på 15 minutter. Sidstnævnte skiftes vi til at have hver 3. dag.
3. gruppe starter med de ”Eagle” (som det hedder når man er på 15 minutters beredskab) i morgen, og min gruppe skal på patrulje i vores albanske område. Min delingsfører er stadig i USA, og har 1 uge tilbage af sin leave. Så jeg er stadig gruppefører for 1. gruppe, og skal derfor arbejde igennem denne uge også. Onsdag og lørdag er min gruppe på ”Eagle” og vi skal blive i lejren og lave ting herinde.
Det er generelt en ”blød” uge ovenpå en hård sidste uge, og torsdag skal vi have talt alt vores udstyr op for nu at se om vi mangler noget, hvorefter vi skal kører en patrulje i vores serbiske område.
Fredag morgen skal vi ud og gå en lille march på små 7 kilometer med fuld udrustning, hvorefter vi slutter dagen af med en patrulje om aftenen til 22.
Søndag er næsten ren afslapning, og sidste dag uden vores delingsfører. Her skal vi gøre vores FAB ren og til nogle møder om aftenen. Så alt i alt en forhåbentligt stille og rolig uge.

Der er i dag 20 dage til jeg kommer 2 uger hjem til lille Danmark, og jeg glæder mig meget. Jeg har det stadig helt kanon hernede, og har ikke i et sekund fortrudt at jeg er taget herned. Hver gang man besøger lokale bliver man gang på gang mindet om hvor glade de er for vores indsats og tilstedeværelse. Det er altid det hele værd, og jeg føler at vi gør en forskel.

Ud over dette har jeg ikke så meget for denne gang. Jeg har fået tilladelse til at anlægge skæg, og jeg er i fuld gang med at anlægge fuldskæg. Det er dog kun lidt for sjov, da de fleste andre i gruppen også er ved det samme. Har ikke barberet mig siden mandag i sidste uge, og det er efterhånden ved at have en god længde. Jeg fører klart over de andre, men lur mig om ikke det er væk når jeg lander i Danmark den 15. juni.

Til mormor: Jeg prøvede at ringe i dag på både hjemme- og mobiltelefon, men prøver igen tirsdag eller onsdag.

Tak for denne gang til mine trofaste læsere og specielt hilsen til Lones svigerfar Kaj. Har hørt rygter om at han følger godt med herinde, og det er jeg meget glad for.

// Anders Kjærsgaard – 11AX

Mandag den 19.

2008-05-20T11:21:00.000+02:00

Dobar dan!

Pyyyhhh, så blev der lige tid til at få skrevet lidt på bloggen.

Det har været noget af en uge.
Søndag nat rejste vores 2. gruppe hjem på leave, og vores 3. gruppe var stadig hjemme i Danmark. De kom først igen mandag sent om aftenen. Så det betød at 1. gruppe var helt alene i delingen, så vi lavede ikke det store udover at få vedligeholdt vores våben osv. Mandag havde vi alle delingens våben til et årligt våbeneftersyn. Ganske som når biler er til syn, så er våben det også. Vi er lige så, hvis ikke mere afhængige af vores våben som vi er med vores køretøjer. Det gik ikke ganske godt, og grundet en ny regel blev over halvdelen af delingens 28 våben kasseret. Mit våben slap heldigvis igennem og det var kun mit sigte som blev kasseret, men det fik jeg hurtigt nyt af. Det gik ikke bedre for de 2 andre delinger, og pludselig havde det danske forsvar en kæmpe opgave i at få skaffet flere våben pga. deres meget skærpede krav. Nok om det
Først på ugen stod den på en masse idræt og styrketræning. En af dagene var det min kammerat Nilsson som skulle stå for vores idræt, og han valgte (bis surprise) at arrangerer beachvolley for delingen. Da vores 2. gruppe er hjemme på 2 ugers leave var det klart at det skulle være 1. mod 3. gruppe, og den vandt min 1. gruppe selvfølgelig.

Tirsdag var vi på skydebanen og få indskudt vores nye våben og sigte. Udover dette fik vi mulighed for at lave nogle meget realistiske skydninger. Skydebanen hernede er ikke som i Danmark, og der er ikke de samme krav og sikkerheds foranstaltninger. Ellers også bliver de bare ikke taget så seriøst hernede. Men jeg har ikke sagt for meget når jeg siger at vi fik optaget nogle ret gode film. Hehe.

Onsdag fik jeg min nye iPod touch, hvilken jeg er super glad for. Udover det stod den så på patrulje klokken 10. Jeg havde siden mandag været fungerende gruppefører, og nu skulle jeg for første gang ”alene” på patrulje. Der er en masse forberedelse op til en patrulje, og en masse arbejde efter en patrulje. Det har min gruppefører og jeg hidtil delt nogenlunde lige op, og har hjulpet hinanden. Nu var det så bare mig alene til alt dette. Før en patrulje er man inde og tale med en taktisk enhed som er i lejren. Det består af en masse officerer, og det er stort set kun kaptajner og opefter som sidder der. Her henvender sergenten sig altid før og efter en vagt for lige at få seneste nyt osv. Der blev gjort store øjne at en skide konstabel troppede op og skulle have seneste nyt. Men jeg tog det meget stille og roligt, og man er vel nordjyde – så det skulle nok gå alt sammen. Efter patruljen var jeg igen inde og fortælle om hvad jeg havde fået fortalt derude, og jeg fik stor ros. Så for eftertiden blev der ikke gjort store øjne når jeg bankede døren op. Generelt har folk været super venlige og hjælpsomme, og jeg har virkeligt lært meget af den seneste uge. Nu er jeg med til alle møder for befalingsmænd og officerer og de andre sergenter ser ikke ned på mig, men respekterer når jeg har noget at sige. Så jeg er ovenud lykkelig og stolt.

Fredag var der arrangeret grillaften for vores deling. Dette skulle vi gøre ude i terrænet og langt væk fra befolkningen så vi kunne være os selv. Det blev en kæmpe succes, og jeg har sjældent hygget mig så meget hernede. Der blevet lavet alle mulige underlige væddemål og konkurrencer. Det er altid lidt specielt når ens delingsfører er hjemme på leave. Håber ikke han læser dette, men når der ikke er officerer så kan man gøre lidt mere end normalt. Lige meget hvor god en officer han så er, så er det bare aldrig det samme. Grillaftenen sluttede klokken 20, og herefter fortsatte min gruppe og jeg på patrulje. Patruljens formål var at skygge og observerer alt om en person. Denne person er en såkaldt ”urosstifter/ballademager” og hver gruppe har deres egen at holde øje med. Den patrulje sluttede klokken 24, og så var det bare med at komme ind til lejren, få afsluttet og komme i seng.

Lørdag skulle min gruppe og jeg til en fransk lejr og fremvise gruppens ting. Her kom der andre enheder fra både USA, Grækenland, Belgien, Tyskland, Italien og Frankrig. Så det var spændende at se hvilket udstyr og våben de havde sammenlignet med vores. Om aftenen spiste vi på en god restaurant inde i lejren, og jeg fik en kæmpe møg beskidt engelsk bøf og is til dessert. Mmmmh..

Søndag var vi igen på patrulje i mit kosovoalbanske område. Det var en super god patrulje, og jeg har sjældent fået så mange gode informationer på bare en patrulje. Vi startede med et checkpoint fra klokken 10.30. Kørte vores patrulje fra 12-16.30. Jeg var til møde fra 17-18, og gik direkte til et andet møde med delingen fra 18-19.15. Derefter var der tid til lige at spise, og klokken 19.45-22 skrev jeg patruljerapport og en masse andet. Klokken 22.30 lå jeg i min seng. Jeg har nok at se til for tiden, men brokker mig ikke. For et eller andet sted kan jeg godt lide det. Elsker at skulle stå for det hele selv, og selv kunne bestemme. Men lad mig sige at jeg er glad for det det kun er 3 uger.

I morges røg min deling ud til Jelling som nu er 7 dage ad gangen. Men fordi franskmændene i vores lejr er ved at afløse hinanden som vi først skal til august, så har vi nogle af deres opgaver. Franskmændene har en lejr som Camp Jelling oppe ved grænsen til Serbien. Den bemander de som vi gør med Jelling, altså en deling hele tiden. For at gøre det nemmere for dem at komme til lejren bytter vi fra på onsdag. Det betyder at vi kører op og overtager deres lejr ved grænsen, og de tager Camp Jelling. Så det betyder at jeg ikke kommer ind til lejren fra onsdag morgen til mandag morgen. Vi ved ikke helt hvordan det er deroppe, men vi håber at vi kan få slappet lidt af. Vi tager en grill med derop, og har planlagt at grille 2 dage. Men det har jeg helt sikkert mere om i næste indlæg.

DANSKE MESTRE 2008!!! Ja, så blev det AaB klummen. Hold kæft hvor er jeg træt at ikke at være hjemme og opleve dette og karneval i Aalborg. Jeg lå og hørte kampen på P3 i radioen mens jeg løbende fik beskeder fra venner i Danmark om hvor meget de hyggede sig. Hehe. Nu går jeg desværre også klip af Champions league finalen på onsdag. Men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg overlever alligevel. Nu har jeg allerede overlevet ikke at være hjemme den dag AaB vandt guld, så det andet skal også nok gå.

Det var alt for denne gang.

I må meget gerne kommenterer på indlæggene, stille spørgsmål eller bare sende en hilsen.

// Anders Kjærsgaard – 11AX

Bliver en spændende uge

2008-05-11T21:48:00.000+02:00

Dobar dan!

Så er weekenden ved at være overstået, og det har været en god weekend. Så det er tid til en lille opdatering hernede fra.

Vejret har været super godt og varmt hernede det seneste stykke tid. Det nyder vi meget, og det er som om folk hernede også bliver lidt mere glade og snaksaglige.
Fredag var vi på patrulje i mit albanske område. Det er et stykke tid siden vi sidst har været der, så patruljen var mest bare for lige at sige hej, og at vi stadig er her. Vores delingsfører tager sig af alle talsmænd fra de forskellige byer, og det er udelukkende ham som taler med dem. Men grundet han i dag er taget på 3 ugers leave gav han mig lov til at tage ind og tale med talsmanden fra byen. Min gruppefører og jeg var derfor inde og tale med talsmanden, og han var yderst venlig og meget velorienteret omkring alt hvad der sker i området. Vi fik derfor muligheden for at få svar på en masse spørgsmål omkring byen. Udover det var vi også inde og tale med et par stykker af de lokale købmænd som vi plejer.

Lørdag var vejret super godt, og næsten for varmt til overhovedet at lave noget som helst. Men vi skulle nu på patrulje i vores serbiske område, og byen bliver kaldt ”smertens barn” af KFOR. Det er byen som vores Camp Jelling også ligger, og den serbiske by som ligger længst mod syd og det albanske område. Vi har mange gode kontakter deroppe, men nogle af dem har afvist os efter Danmark anerkendte Kosovo som et selvstændigt land. Vi skulle have været ude og tale med en meget kontroversiel mand, men han kørte lige forbi os på vej derop. Vi besluttede os derfor for at prøve lykken, og besøge en ung familie som vi ikke har talt med i flere måneder. De har altid haft en dårlig undskyldning parat og aldrig haft tid. Det var igen min gruppefører og jeg som skulle tale. Da vi kom derned med vores tolk, stod deres 2 tvillinger i haven og spillede tennis. Vi spurgte efter deres far, og de løb ind og hentede ham. Manden kom ud og inviterede os straks til at sidde ned på deres terrasse. Vi var målløse, for de bliver ikke at ville tale med os. Men vi satte os pænt, og inden vi havde sat os var der fundet øl frem til os. Manden er meget sportsinteresserer, og for at åbne ham efter de sædvanlige startende høfligheds fraser var overstået tog jeg over. Mens han hældte dejlig kold øl op i et stort fadølsglas, begyndte jeg at tale om fodbold. Vi snakkede om den nært stående Champions league finale mellem Chelsea og Man. United. Han var nu selv Liverpool fan, og jeg fortalte ham at jeg var United fan (som for resten blev engelske mestre i dag!!!!!), og kunne også lige fedte lidt ved at udtrykke min begejstring for Uniteds serbiske forsvarsspiller. Dette faldt i god jord, og jeg fortsatte med at rose en anden serbisk spiller ved navn Nikola Zigic som spiller i Spanien. Her kan jeg takke Football Manager for lidt facts omkring dette.
Vores kontakt var glad, og gav os en masse oplysninger vi kunne bruge. Vi sad i solen og hyggesnakkede i 2 timer, og inden jeg fik set mig om havde jeg drukket 4 store fadøl af den lokale serbiske øl. Min gruppefører var også godt med, og havde fået sig hældt 3 ned. Jeg fortalte dog min gruppefører at vi snart skulle videre, da mit hoved begyndte at snurre en smule, og at jeg bestemt ikke kunne drikke mere. Vores kontakt spurgte os om ikke vi skulle finde en kiosk og købe mere øl, men vi takkede pænt nej og sagde pænt farvel.
Da vi kom op til resten af gruppen ved køretøjerne kunne de godt se på os at vi havde fået lidt øl. Men ”problemet” med serberne er at de først åbner op for oplysningerne hvis man sidder med dem og drikker lidt øl ellers deres hjemmelavede Rakij. Det er uhøfligt at takke nej, og de tager det meget personligt.
Jeg besluttede dog at det nok var bedst at gå til næste kontakt, da jeg havde godt af lidt luft. Da vi kom til næste kontakt tilbød han os straks hjemmebrygget Rakij, og da det er en god kontakt måtte vi pænt sige ja tak, og tage det høflige 2 shots. Efter dette fik vi heldigvis masser af kaffe, og på vej hjem i bilen drak jeg en masse vand.
Da vi kom hjem havde vi fået arrangeret et møde med nogle amerikanske soldater.
Der bor fast omkring 3 delinger af udlandske enheder i opsatte telte i lejren. De er med til at støtte med patruljeringen i Mitrovica. Det har hidtil kun været højtråbende og støjende Portugisere, Italienere og franskmænd, men i sidste uge ankom der amerikanske soldater som skal være har i 2 uger. Det er yderst interessant hvad der har af ressourcer og grej. De er selvforsyndende med alt undtagen mad.
Men vores gruppe skulle som sagt nørde lige med en amerikansk gruppe, og vi viste alt hvad vi havde af udrustning og køretøjer, og de viste deres frem. Det var super fedt at se, og få forklaret om, for Bush åbner godt nok op for pengepungen når det gælder militæret i USA.

I nat rejste vores 2. gruppe hjem på 2 ugers leave i Danmark, og vores 3. gruppe er stadig i Danmark, og kommer først herned engang i morgen aften. Ikke nok med dette. Vores delingsfører rejste i dag på 3 ugers leave til USA. Det betyder at der kun har været min gruppe og vores NK (næstkommanderende) i 1. deling = 9 mand. Så det eneste der var på programmet var vedligeholdelse af vores våben. Hele dagen frem til aftensmad har derfor gået med beachvolley. Hvilket jeg ikke har fået spillet så meget af på det seneste, da jeg har haft mange patruljerapporter og andet gøgl at se til. Men dejlig med en afslappende dag med godt vejr.

Alt dette leave fra vores delingsfører har lavet en masse rokeringer på poster, og også givet mig en anden funktion. Fra i morgen når 3. gruppe kommer tilbage igen, vil jeg blive fungerende menig gruppefører for 1. gruppe. Vores NK som normalt er både NK deling og gruppefører for 3. gruppe skal op og være delingsfører. Min gruppefører skal være gruppefører for 3. gruppe, så jeg kommer til at være gruppefører for 1. gruppe. Det glæder jeg mig meget til, og bliver en kæmpe udfordring. Jeg er også stolt af det, for det er et kæmpe skulderklap at få. Men det bliver nogle meget travlt 3 uger hvor jeg skal stå for det hele selv. Men man må jo tage det sure med det søde, og jeg glæder mig helt vildt.

Næste uge bliver igen en uge med patruljer og check-points. Der bliver også tid til en masse idræt og en tur på skydebanen. Vores NK som nu er delingsfører har stået for programmet, og da han er glad for idræt, så er der også blevet plads til idræt hver dag. Vi plejer kun at have det et par gange om ugen, men vi styrketræner, løber, spiller fodbold og beachvolley næsten dagligt alligevel. Så det betyder ikke det store.
Næste uge bliver også spændende at se resultatet af det serbiske valg som har fundet sted i dag. KFOR har fået forbud om at komme nærmere 100 meter fra valgstederne, da vi vil forblive neutrale og ikke ”træde” på dem. Så de andre delinger har kun kørt et par patruljer i nærheden.

Så er det ved at være slut for denne gang og tid til AaB-klummen. Nu glæder jeg mig bare til FCK – AaB i Parken i morgen, og håber at de vinder så de kun er 1 point fra at være danske mestre. Jeg håber de banker FCK ud af banen så Don Ø begynder at tude.

Inden jeg slutter, vil jeg gerne ønske alle mødre, og specielt min mor tillykke med mors dag.

// Anders Kjærsgaard – one, one, alfa, xray.

Onsdag den 7.

2008-05-07T19:43:00.001+02:00

Hey!

Der er gået lidt tid siden sidste indlæg, så nu er det tid til en opdatering igen.

Vores besøg af Forsvarschefen gik godt, og vi fik lavet lidt eksercits da han ankom. Det savner man lidt nogle gange, så det er dejligt lige at kunne på det genopfrisket nogle gange. Det er som at kører på cykel, man glemmer der aldrig helt. Han holdte et foredrag for os om aftenen, hvilket var yderst positivt, da han var lidt på ”slap line” da han snart går på pension. Så han pakkede ikke noget ind, og var villig til at folk skød på skarpt mod ham. Vi skulle dagen efter hans ankomst holde et checkpoint åbent til han var kørt igennem, det var dog hurtigt overstået da han bare blæste igennem. Man nåede knap at se at det var ham, og med et var både han og de utallige andre følge biler igennem – vi var glade og kunne lukke og fortsætte dagens patrulje. Næste dag vendte han atter hjem til Danmark.

Så har vi haft 3 dejlige dage i Camp Jelling, og vi kom hjem til Camp Olaf Rye igen lørdag morgen. Der er sket noget helt specielt ved den turnus som vi kører ude i Jelling. Vi begyndte fra lørdag morgen at kører en turnus som hedder 7 dage i Jelling og 14 dage i Camp Olaf Rye. Dette betød at 2. deling må blive derude i 9 dage så det kommer til at passe med mandag – mandag. Men det betyder også at vi når vi vender hjem fra Jelling kan koncentrere os fuldt ud om patruljer og det andet vi skal, og ikke skal tænke på Jelling i 2 uger. Det glæder jeg mig til, det bliver dog en smule kedeligt til tider at være i Jelling i hele 7 dage. Men vi har fået sat en aftale i stand om at hver gruppe i Jelling må kører ind til lejren 3 timer om dagen. Så kan vi få ordnet en masse computer arbejde og få styrketrænet. Vi kommer til at kører en masse patruljer mens vi er i Jelling, og det kræver at vi kommer ind til lejren og får det skrevet ind på computer.

Mandag brugte vi på at lave eftersyn på vores køretøjer, male dem og generelt bare nusse lidt om dem. Det brugte vi hele dagen på lige til klokken 18.
Vi har for tiden FPT (Forsvarets personel tjeneste) hernede. Det er dem der skal sørge for vores fremtid i Forsvaret. De tager sig af alt med optagelsesprøver, overflytning osv. Alle havde tilbudet om en personlig samtale med dem, og det benyttede jeg mig af. Jeg fik af vide at jeg ikke kan starte på sergentskole til August, da jeg ikke kan nå at komme til optagelsesprøve i min leave, og de kalder ikke folk hjem kun for det. Næste hold starter op til december. Der er kun 35 pladser i alt for den del som hedder erfaren-sergentuddannelse. Det er en afkortet uddannelse for folk som har været i forsvaret i mere end 18 måneder. Jeg har været her i 2 år eller 24 måneder når jeg kommer hjem til august. Min kontrakt med JDR Holstebro har jeg ønsket opsagt pr. 1 september hvor jeg fra den dato har søgt forflyttelse til Livgarden – hvor mit hjerte stadig ligger. Nu går jeg og venter på svar om overflyttelsen. Når den er på plads kan jeg få af vide hvad jeg skal lave fra september til december hvor sergentskolen starter et hold op samt hvornår jeg skal til optagelsesprøve. Ud over det går min værelseskammerat, en anden kammerat fra Livgarden som i dag er postbud og jeg og leger med tanken om en tur til USA. Vi overvejer at leje en bil derovre for 28 dage og kører i den fra østkysten til vestkysten, og så opleve en masse byer og steder på vejen. Men intet er fastlagt endnu, det er stadig kun en tanke.

I morges efter nogle møder var vi ude og løbe op af et bjerg lige ved siden af lejren – og det var godt nok hårdt.
Om ca. 1 time ankommer Chef HOK (Chefen for Hærens Operative Kommando) Han er ledet lige under Forsvarschefen. Men faktisk meget mere betydningsfuld. Det er lidt som dronningen og statsministeren. Chef HOK træffer alle beslutninger for den danske hær, alt operativt, sidder på pengepungen osv. Forsvarschefen skriver som Dronningen bare under på de beslutninger der bliver truffet, og har som regel aldrig en finger med i spillet. Så Chef HOK er bestemt en prominent herre at få i lejren. Denne gang er der dog inden æreskommando til at tage i mod ham, det har han selv frabedt sig. Nilsson og jeg har ellers afholde eksercits undervisning for dem i vores deling så vi var klar til i dag.
I morgen skal også han ud og se Camp Jelling og et checkpoint som min deling skal holde. Vi har i denne ude en gruppe fra min deling hjemme på leave, så vi er kun 2 grupper hele ugen. 2. gruppe skal holde checkpointet, min gruppefører skal fortælle chefen om vores procedurer, mens jeg skal stå for sikring af Chef HOK. Dette foregår ved at min gruppe og jeg danner en ring 360 grader rundt om checkpointet, med en radius på en 30-40 meter ligger vi os ud i terrænet og sørger for inden skyder eller nærmer sig mens han er der. Så det skal nok blive sjovt – og hvad gør man ikke af ekstra ting for de høje herrer. I går trænede vi igen en masse CRC (med skjolde og hjemle – vis i stadig ikke kan huske hvad det er), og var igennem en handlebane med roadblocks, og momenter fra de andre delinger som satte ild i biler , dæk og paller samt kastede med både vandflasker, træklodser, sten og sparkede mudder op på vores visir og skjolde. Vi er efterhånden ved at være så dygtige til CRC at vi skal have lidt ekstra udfordringer på for at få noget ud af det. Så vi bygger gang på gang mere og mere på, og det bliver vi bedre af.
Alt dette CRC skal min deling også vise for Chef HOK i morgen efter han har set vores checkpoint.

Torsdag, fredag, lørdag og søndag kører det hele på med en masse patruljer, checkpoint, skydebane, CRC træning og en masse andet. Så der er nok at se til hele ugen.

Søndag bliver også en meget speciel dag som vi ser spændt frem til. Udover min delingsfører rejser 3 uger på leave er der lokal- og parlamentsvalg i Serbien. Der vil også blive stemt i de kosovoserbiske enklaver i vores område. Det er spændende at se hvilke konsekvenser alt dette vil få på befolkningen, og hvordan både serberne og albanerne vil reagerer på dette. Vi har en masse efterretningsarbejde at gøre op til valget, og også efter. Der er kommet store planer om hvordan alt dette skal foregå, hvilket jeg selvfølgeligt ikke kan skrive om. Men det er bestemt en spændende tid vi går ind i. Kosovoserberne har i den seneste tid forholdt sig roligt, og er blevet mere og mere venlige overfor KFOR, så det håber vi fortsætter også efter valget. Kosovoalbanerne som udgør omkring 90% af Kosovos befolkning er stadig yderst gæstfrie, smilende og meget KFOR-venlige. Det håber vi bestemt også at det fortsætter.

Det var alt hvad jeg har valgt at bringe for denne gang.

For resten arbejder jeg i øjeblikket på at få en aftale i stand med Nilssons storesøsters kæreste (som hver uge sender det nyeste Klovn-afsnit ned til os) om at han optager ALT både før, under og efter kampen AaB – OB den 24 maj. Dette kan han gøre på en DVD skive nemlig. Vil ikke ”gå glip” af hverken optakten eller kampen. Nu går jeg kun glip af årets dag i Aalborg, stemningen og karneval – men kampen får jeg at se. Hehe.

// Anders Kjærsgaard – one, one, alfa, xray

Mandag den 28/4

2008-04-28T13:45:00.001+02:00

Mandag den 28/4:

Dobar dan!

Ny uge og nye opgaver! Franskmændene har som før nævnt haft overtaget alle vores opgaver i forgangne uge, hvilket har resulteret i at vi har kunnet have en masse uddannelse og fået slappet en smule af. Vi har haft en masse førstehjælp, og det har været meget lærerigt. Vi har været i gennem nogle handlebaner, hvor vi kom under beskydning, fik en mand såret. Så skal han slæbes væk og have førstehjælp mens de andre stadig bekæmper fjenden. Min gruppefører skulle være taktiskhjælper, så jeg har været gruppefører. Det sjovt og krævende.

I går havde vi den CRC øvelse for hele kompagniet. Jeg havde lidt kvalme og hovedpine da jeg stod op, men tænkte at det nok skulle gå. Men midt i øvelsen efter et stykke tid med fuldt udstyr og med gasmaske i solen, fik jeg det dårligt. Jeg tog derfor nogle smertestillende, men det nåede ikke at virke før jeg kastede op. Jeg måtte derfor over på vores infirmeri og hører dem hvad jeg skulle gøre. Deres dom var masser af vand (som jeg allerede havde fået), et lunkent bad, og lidt afslapning i skyggen. Det tog jeg til mig, og inden jeg gik fik jeg lige et par høfeberpiller også. Ved ikke hvordan pollen-situationen er i Danmark lige nu, men hernede er der en smule i øjeblikket. Så jeg har en del snuen og kløen i øjnene allerede. Ugen hvor vi var i Danmark på leave sprang de resterende træer og blomster ud, og der er derfor totalt grønt hernede allerede. Det gør kun det hele meget pænere at kigge på hernede.

I dag får vi fint besøg i Camp Olaf Rye, da vores Forsvarschef har valgt at kigge forbi. Det har jo selvfølgeligt resulteret i ekstra rengøring og oprydning. Der bliver også serveret god mad i cafeteriaet, for sådan nogle prominente gæster skal jo for guds skyld ikke se hvordan det rigtigt er hernede. Men vi klager skam ikke, vi får en ren lejr og god mad i 2 dage.
Mine 4 kammerater fra Livgarden, som jeg flyttede til Holstebro med, og jeg er blevet valgt til noget fanekommando. Det betyder at vi skal stå og blærer os for hårdt med vores gevær og andet eksercits som vi lærte ved Livgarden. Det glæder vi os alle sammen meget til. De andre fra vores gruppe er lige nu ude at kører vores første patrulje siden vi kom herned efter leave, men Nilsson og jeg er blevet hjemme for at kunne deltage i førnævnte.

I morgen skal vi kører endnu en patrulje og undervejs holde nogle checkpoint som vi plejer. Et af vores check-point skal vi holde åbent til Forsvarschefen er kørt forbi, så vi håber på at han ikke glemmer os så vi skal stå der hele dagen.
Udover det hjælper min gruppe en anden deling, da de har en gruppe hjemme på leave. Så vi er på noget der kaldes Hurricane, og det vil sige 30 minutters beredskab. Så vi skal kunne rykke ud af lejren maksimum 30 minutter efter alarmen går.

Onsdag ryger vi igen til Jelling hvor vi skal blive til lørdag morgen hvor vi bliver afløst.

Vejret hernede har været godt i et stykke tid nu. Det har betydet at vi gennem nogle dage har spillet en del beachvolley på vores bane. Folk er begyndt at blive halv gode til det, og i lørdags holdte vi i delingen en konkurrence. De 3 grupper i delingen konkurrerede mod hinanden, og min gruppe vandt overlegent med 4 sejre i 5 kampe. Hvilket nok også kun er derfor jeg gider at skrive om det. =)

Men som I kan hører går det stadig godt herhjemme. Jeg er dog en smule træt af ikke at være hjemme når både Frederikshavn Whitehawks og AaB fodbold har så meget tur i den. Nu løber AaB jo nok også med guldet!!!

Nu vil jeg ud og spille lidt beachvolley inden Forsvarschefen kommer

// Anders Kjærsgaard

Back in business!

2008-04-24T17:27:00.000+02:00

Hej igen.

Så er jeg igen tilbage i Kosovo og er ved at være inde i den daglige rytme igen. Kom hjem forrige søndag, og holdte en uges ferie hjemme i Danmark. Mandag aften var vi så igen tilbage i Kosovo.
Det var dejligt lige at være hjemme ved familie og venner igen, det giver en fornyet energi. Dagene derhjemme blev mest brugt på afslapning, besøg og lidt turer i byen. Det var rart lige at komme hjem og se at alt stadig var som det skulle være. Det blev også til en tur til København hvor jeg var inde og se Amalienborg, og oppe i vagtstuen og hilse på en kammerat som var sergent på vagten.

Da jeg rejser fra Aalborg lufthavn klokken 8.20 til Kbh. var vejret okay, og der var stadig en smule varmt. Allerede næste stop i Wien kunne vi mærke varmen og det gode vejr. Da vi lander i Pristina i Kosovo er der seriøst blevet godt og varmt vejr. Nu havde jeg også haft godt vejr i min ferie i Danmark, men da vi gik ud fra lufthavnen og mod vores bus fik vi en hammer i hovedet. Alt stod stille, og termometeret i bussen viste 28 grader. Det gjorde det ikke meget bedre at blæserne i bussen ikke virkede, så vi sad og blev stegt hele vejen til lejren.
Da vi ankommer til lejren er det tid til at få lidt aftensmad og få snakket lidt med gutterne hernede igen. Men vi ankommer også til en god nyhed. Vi troede at vi skulle direkte ud til Camp Jelling for de næste par dage. Men vi fik så overdraget nyheden om at en fransk deling inde fra Mitrovica hellere end gerne ville tage vores opgaver lidt, og at de ville gøre det den næste uge. Det betød at vi kunne ”slappe” lidt af hele ugen. Franskmændene var helt vilde med at skulle overtage vores opgaver. De bor inde i Mitrovica og det eneste de i teorien laver hver dag er at stå to timer hver dag i en tunnel klar til at rykke ud til uroligheder. Dette fandt de alligevel en kende ensformigt, så de tilbød os deres hjælp. Dette betyder at hele mit kompagni nu har været samlet sammen i lejren i snart 5 dage. Det har vi aldrig prøvet før. Men devisen om at dette skulle være en ”slap af” uge er ikke helt korrekt. Ugen er og skal blive brugt på en masse uddannelse.
Tirsdag øvede vi en hel del CRC (RIOT-control med hjelme og skjolde) for hele delingen sammen med nogle gutter fra Skive som har nogle lækkerheds ting til rådighed, som rendegraver og bjergningskøretøjer til at flytte brændende biler og andre forhindringer.
Om aftenen var det et forrygende godt show med Papkasseshow fra Danmark. De forstod at skabe stemning og spille god musik, det var helt kanon.
Onsdagen var dagen mange havde ventet på. Det havde før været forbudt at kører til andre lejrer og slet ikke den amerikanske som (typisk amerikanere altid skal overdrive og ikke kan få ting stort nok) er den største og mest imponerende lejr i Kosovo. Her er der mulighed for store indkøb, Burger King, og et stort cafeteria. Vi var derfor som små børn juleaften da vi blev sluppet løs i butikken. Alt var skræmmende billigt, og den meget lave dollarkurs gjorde det kun bedre. Man kunne købe videokameraer til 2000,- DKK som hjemme i Danmark hurtigt koster over 6000,- DKK. Jeg ville gerne have haft en iPod touch, men der var et meget lille sortiment og de var allerede udsolgt. Så jeg købte ikke det store ud over mine 2 kasser ”Mountain Dew” som jeg mener er verdens bedste sodavand. Den kan ikke købes i DK andet end meget udvalgte steder. Alt i alt var jeg en smule skuffet over butikken, og synes ikke der var det helt vilde. Men da vi skulle ind og spise mad i deres cafeteria fik vi noget af en overraskelse. Her gik du bare med din bakke ned af en lang disk og kunne vælge alt hvad du ville. Her var både pizza, burgere, bøffer, kylling, kæmpe salatbar, juice, sodavand, og en masse andet. Til dessert var der en isbar næsten som på Jensens Bøfhus. Det var meget imponerende hvor meget mad der var at vælge i mellem. (Ikke så sært amerikanerne er så fede når soldater også kan vælge sådan et festmåltid)

I dag er det Nadias fødselsdag, og et kæmpe tillykke herfra. Så har vi haft noget kampsport og selvforsvar med og uden våben, hvilket var pisse sjovt. Men man har, måtte tage i mod lidt tæsk og efterfølgende blå mærker. Så har vi haft noget førstehjælp hvor vi lige fik repeteret lidt ting på den front og fik lov til at ligge lidt forbindinger osv. Så nu skal resten af dagen bruges på at få slappet lidt af (efter den hårde uge hjemme i Danmark) =)
Ellers skal der som i går krydses fingre for at klaphatten som står for vores Tv-signaler har magtet at undersøge på hvilke kanaler der kommer fodbold. Nu føler i nok den lidt indædte holdning til denne mand, men han har gang på gang svigtet og vist noget ligegyldigt tysk TV i stedet for noget fodbold. Det kræver ikke lang tid at sætte sig ind i hvilke kanaler der kommer fodbold på, og det burde ikke være et heldags projekt. Vi blev lovet da vi kom herned at vi ville kunne se fodbold, og specielt Champions league. Ikke mere had og dårlige vibrationer, nu håber jeg bare jeg kan se AaB spille sig nærmere guldet i aften.

Fredag og lørdag skal vi igen have førstehjælp, og lige finpudset det lidt igen. Det glæder jeg mig meget til, for det er lidt grøn tjeneste igen. Vi skal komme gående og vi vil blive beskudt, her skal vi så gøre det vi er bedst til, at komme i stilling og besvarer ilden. Vi skal så repeterer hvad det nu er man gør hvis en bliver ramt og skal have behandling mens vi stadig skyder osv… Dejligt!!! Man savner lidt alt dette til hverdag.

Søndag skal vi have en kæmpe kompagni øvelse i CRC hvor alle 3 delinger skal arbejde sammen mod nogle voldelige momenter. Her skal vi for første gang hernede prøve at arbejde sammen med de andre delinger i dette. Det glæder vi os meget til. Vi har før gjort det derhjemme på øvelser i Danmark, men nu er vi alle blevet super gode til CRC og så skal vi ud og give den gas og tæve nogle fransmænd.
Om aftenen skal hele kompagniet (JDR fra Holstebro) samles til lidt underholdning og en grillaften med god grillmad og vel en enkelt øl som sidste gang.

Det var alt for denne gang.

Uhhh Ass jack!!!

// Anders Kjærsgaard 11AX

Ugen der gik

2008-04-12T22:27:00.000+02:00

Hej alle.

Så er der igen tid til at skive en lille opdatering om ugen der gik.

Først en lille opsummering af sidste indlæg. Det blev desværre ikke til nogen helikopter tur i den omgang, da den blev aflyst om aftenen. Men vi er blevet lovet at de vil se på mulighederne for hurtigst muligt at finde en ny tid.
I tiden fra sidste opdatering og til nu er der sket en hel masse.
Det startede med at vi torsdag morgen kørte ud til Camp Jelling og afløste 3. deling derude. Her havde vi så et døgns tid med vagter og hvad vi nu ellers får tiden til at gå med derude. Fredag morgen omkring klokken 09.00 ankom en fransk deling så. Dette gjorde de med henblik på at afløse os derude, så der gik nogle timer hvor vi fik sat dem ind i de forskellige ting. Da vi omkring klokken 12.00 rullede hjem til Camp Olaf Rye var det med henblik på at deltage i en kompagnidag for alle os fra JDR Holstebro. Det ville være første gang siden vi kom at alle vores 3. delinger og støtte sektion alle var samlet i lejren. Der var dog gået lidt ged i den da 2. deling var blevet kaldt ud til check-point for at stoppe busser med demonstranter, som var på vej til Mitrovica for at deltage i en demonstration. Det var derfor ikke til at sige hvornår de ville vende tilbage til lejren.
Men hele kompagniet minus 2. deling deltog i et sjovt arrangement fredag over middag. Her blev vi delt op i forskellige hold og skulle dyste i tovtræk, lastbil træk, krabbe fodbold og bårer ræs. Det var en god dag og folk gik til den i de forskellige discipliner.
2. deling nåede desværre kun lige hjem til at overvære finalen i krabbe fodbold. Men der stod fællesspisning og hygge på programmet om aftenen. Vi mødtes i et telt til grill og hvad der dertil hører. Chefen sagde et par privilegerede ord, og fortalte at vi var blevet afløst af franskmændene, og nu for første gang kunne være på 360 minutters beredskab. Det vigtigste i dette var at vi derfor kunne nyde 2 øl hver. Jeg lyver ikke når jeg siger at det var den bedste Carlsberg jeg nogensinde har smagt. Det fremkaldte næsten gåsehud at nyde en øl, og de blev drukket som det var vin. Alt i alt en god og hyggelig dag.
Lørdag morgen var det igen ud til Jelling for at afløse franskmændene, og så var vi atter tilbage i Jelling. Vores 2 andre delinger kørte ud og afløste franskmændene på deres poster, og så kunne de holde kompagni arrangement.

Hernede er der opfundet noget som hedder COR (Camp Olaf Rye) mesterskaberne. Dette betyder at der hver søndag afholdes en disciplin som de forskellige afdelinger hernede kan stille hold op til. Man får point til disse COR mesterskaber ved at vinde ellers slutte højt i disciplinerne hver søndag. Så når vi er færdige hernede bliver en afdeling kåret som mester ved at have skrabet flest point sammen gennem hele forløbet. For nogle søndage siden var det indendørs fodbold, hvor Mech Inf Coy fra JDR Holstebro blev nummer 2, næste søndag blev vi nummer 1 i bordfodbold og denne søndag gjaldt det floorhockey. Jeg havde samlet et hold på 4, og manglede derfor en mand. Jeg besluttede mig derfor for at spørge vores chef, Major Ljungberg fra Mech Inf. Han var klar, så det var naturligt at holdets navn blev Sjæffens drenge. Forventningerne var i top, men vi var desværre ikke helt sammenspillede og tabte de 2 første kampe. Derefter blev vi mere sammenspillede og vandt de 2 sidste kampe. Trods undertegnedes 7 mål var det ikke nok til at gå videre fra puljen, og vi var ude. Heldigvis sluttede et af vores andre hold nummer 3, så vi fik lidt point. På søndag står den på Backgammon.
I mandags var min gruppe ”eagle” det vil sige den gruppe på højest beredskab, som er 15 min. Vi skal derfor opholde os i lejren. Der var derfor tid til lidt kedeligt ADM arbejde fra min side mens de andre fra gruppen nussede for vores køretøjer. Der blev også pumpet jern i styrkecenteret, dog kræver det at vi altid har vores uniform og støvler med i en taske. Så kan vi i tilfælde af en alarm løbe med tasken over til køretøjerne, pakke dem og skifte tøj. Alt i alt en stille og rolig dag på ”kontoret.”

Ellers har dagene til nu gået med en masse check-points som vi har holdte mange forskellige steder i området. Så havde vi i tirsdags et hold fra TV KFOR med på en patrulje i vores albanske område i Donje Zabare. De skulle skyde nogle film og billeder af danske soldater i aktion og på patrulje. Så vi startede med at øve forhold over for beskydning hvor de optog os og tog billeder. Det var ret sjovt, for der er altid godt tempo i sådanne situationer. Derefter rullede vi ud af porten og mod den albanske by. Her optog de os mens vi snakkede med lokalbefolkningen og legede med børnene. Noget af det var ret opstillet, da vi normalt ikke går andet end 2-3 mand ind og taler med folk. Her gik vi 5 og skulle altid sørge for ikke at have ryggen til kameraet. Det var til tider ret falsk, så vi var glade da de smuttede igen. Men de fik nogle gode film og billeder vi forhåbentligt får fat i.
Så har vi været en del på skydebanen for at få fin justeret vores geværer og ikke mindst holde vores skyde evner i orden.

I går havde vi 2 check-point. 1 om morgenen og et omkring klokken 13. Her i mellem var der lige tid til lidt fysisk træning i form af interval løb. Det er generelt en smule mere belastende at løbe her i Kosovo. Dels pga. vores bane er ujævn, kuperet og snoet med skarpe sving. Så på en 12-minutters test er alle gået nogle hundrede meter bagud i forhold til derhjemme. Men alt dette skyldes også det tynde luftlag. Lejren befinder sig 510 meter over havets overflade, så luften er en del tyndere end hjemme i lille flade Danmark. Derfor kræver det en del tilvænning for lungerne.
Men da alt dette var overstået stod det på ugen, og måske turens største højdepunkt. Vores besøg i andre lejre har ind til nu været forbudt, da vi været på et forhøjet beredskab, og alt kørsel skal være operativt. Men nu er beredskabet blevet sænket en smule, så det er nu tilladt at kører til KFORs hovedlejr som ligger i Pristina (Kosovos hovedstad omkring 1 times kørsel fra vores lejr) Vi skulle derfor på PX-tur som det hedder. En PX er en butik som hver lejr har, og hvor du kan købe toldfrie varer som slik, sprut, kameraer, ure osv osv. I lejren vi skulle besøge er der et hav af disse butikker. Vi glædede os derfor meget til at få lov til at købe billige ting som man ikke kan købe i Danmark. Vi startede i et minimarked med fake-ting hvor vi købte en masse lækkert tøj. Derefter gik vi på rov i de utallige forskellige butikker. Alt i alt en super god dag, og dejlig adspredelse fra de daglige rutiner i lejren.

I morges kørte vi til Camp Jelling hvor vi i skrivende stund stadig har vagter. Min gruppe havde vagten fra vi ankom klokken 7.20 til klokken 16 i dag. Vagterne gik stærkt, for det var sidste vagt inden leave. Så fik vi spist og fik lov til at kører til Camp Olaf Rye igen med henblik på lige at gøre klar til rejsen i morgen, styrketræne lidt og få et bad. Så vi ruller ud igen klokken 23 for at overnatte i Camp Jelling. I morgen er det eneste på programmet i Jelling oprydning, rengøring og morgenmad, så kører vi atter til Camp Olaf Rye, pakker vores ting og gør klar til rejsen til dejlige Danmark.
Vores fly afgår fra Pristina omkring klokken 14, hvor vi så flyver til Wien, venter, flyver til København, venter, og flyver til Aalborg hvor jeg lander omkring klokken 23.30.

Om ca. 24 timer sidder jeg i Danmark, og jeg glæder mig!!!

// Anders Kjærsgaard

Kort update

2008-04-01T12:12:00.002+02:00

Hej alle.

Så er dagens frokost overstået, og der er lige tid til en lille opdatering.

I går var det en stille dag "på kontoret" og vi brugte det meste af dagen på at lave eftersyn på vores køretøjer. Nilsson og jeg lavede en tilføjelse til vores skabe vi har i Dokken, som er det sted alle vores køretøjer står. Vi ar i det kreative hjørne, og solen stod højt og varmede fra en skyfri himmel. Vi printede derfor vores funktioner ud fra nettet, og skar dem ud så vi havde en skabelon til at male efter. Derefter gik vi i gang med at male gruppe nummer og funktion på vores skabe. Dette blev en stor succes og vi var super stolte af vores resultat. Dette var vores sergent også, som straks gik til næstkommanderende kompagni. Han var også yderst begejstret, og besluttede at dette skulle være standarten indenfor kompagniet, så nu bliver alle skabene som vi har fundet på. Det er vi lidt stolte af :D
Klokken 16.00 til 16.45 havde vi et check-point som det eneste operationelle i går.
I går aftes mødtes 1. deling frivilligt i hallen og det blev til 2 timers meget koncentreret fodbold. Hvilket har resulteret i en kæmpe vabel på min ene hæl...

I dag har jeg ordnet en masse ADM (kedeligt computer arbejde), som vi kalder det. Jeg har også været ved frisør, og måtte betale den nette sum af 3 euro for dette.
Klokken 13 har min gruppe fælles styrketræning i centeret, og klokken 17.00 til 17.30 har vi et check-point igen.
Alt i alt har vi haft 2 meget tiltrængte dage til at puste lidt ud i, og få ordnet nogle ting i lejren.

I morgen bliver en stor dag for mig. Delingens 3 gruppefører, vores næstkommanderende og vores delingsfører skal ud og flyve helikopter. Dette skal de med formålet for at RECCE. RECCE er noget hvor man tager ud et sted og kigger på området, og ser de taktiske steder man kan kæmpe fra, hvor fjenden kan komme fra og i den dur. Noget der bliver lagt meget vægt på i tiden. Vi andre var lidt skuffede over at der ikke var helikopter-tid til hele delingen.
Men så kom min delingsfører hen til mig i går og fortalte at også jeg skulle med op og flyve. De havde fået en tid mere, så jeg og de 2 andre gevær1'ere og 2 udvalgte fra delingen ville få en tur på 2 timer også. Jeg glæder mig som et lille barn til dette!!! Det bliver en oplevelse at se det hele fra oven.

Så alt i alt går det godt hernede.

Vejret er super med høj sol og temp. mellem 15-17 grader om dagen, dog lidt koldere om natten.

Nu vil jeg over og gøre klar til lidt styrketræning,

// Anders Kjærsgaard - 11AX

Hvil i fred Anders

2008-03-29T22:51:00.000+01:00

Hej igen

Først vil jeg gerne sende tanker og ord til KS. Anders Storgård som døde i Afghanistan. Anders var en af mine kammerater fra Livgarden, så jeg er derfor meget ked af at han ikke er hos os mere. Jeg husker ham som en altid glad og topprofessionel soldat. Han havde den vidunderlige egenskab at han altid satte andres behov over sine egne, han var altid klar med gode råd og var meget hjælpsom. Anders var som mig gevær1 i Livgarden, men havde været i forsvaret et stykke længere end mig, så han havde en masse erfaring som jeg kunne suge til mig. Havde fornøjelsen af at opleve ham på vores føreruddannelse, for sergenter og gevær1ere, og her var han altid super skarp og dygtig til sin funktion. Han har i mine øjne alt hvad der kræves af en dygtig fører, og var en af de mest skarpe konstabler som rejste til Afghanistan. Mine tanker går derfor til hans pårørende og mine gutterne fra Livgarden som hver dag kæmper en kamp mod Taliban. Må gud forbyde jer mere modgang for denne gang!

Det er en smule hårdt at sidde herude i Camp Jelling og tænke på det, fordi der er så meget tid til at tænke over tingene. Jeg har indtil nu været ”heldig” med at de døde i Afghanistan ikke har været nogle jeg har haft tilknytning til. Men har altid vist at det en dag kunne ramme en kammerat, og det gjorde det så i går. Har stadig mange kammerater som stadig befinder sig i Afghanistan, og mine tanker har i mange dage gået til dem. Situationen her i Kosovo er langt fra den i Afghanistan, hvor de dagligt ryger i ildkamp med Taliban. Men missionerne kan ikke sammenlignes, i Kosovo bliver der lagt vægt på det menneskelige, dine forhandlingsevner, og din person, det handler om at forhindre en konflikt. I Afghanistan er der krig, her taler du ikke med folk som du gør her, men bekæmper Taliban og terror. Afghanistan er den farligste mission, uden tvivl, men jeg tror Kosovo er en mission hvor du personligt udvikler dig mest.
Jeg er ikke det mindste i tvivl om at danskerne i Afghanistan også gør en kæmpe forskel, for det gør de, og det ved jeg, men jeg var ikke villig til selv at risikerer mit eget liv for missionen. Ingen tvivl om at drengene i Afghanistan allerede har overvejet dette, og har valgt at løbe risikoen, ingen er blevet presset derned.

Det er i skrivende stund torsdag den 27. marts, og jeg sidder på min feltseng i Camp Jelling og letter mit hjerte. Vi ankom herude i tirsdags, hvor Tania fyldte 23, og Peter A bestod tegneprøven, som er første skidt på vejen mod svendeprøven som tømrer. Tillykke til dem begge. Ikke nok med det, Frederikshavn Whitehawks spillede sig i finalen i ishockey!!! Jeg er en smule træt af ikke selv at kunne opleve disse kommende finalekampe.
Min gruppe har haft nattevagten fra 00.00 til 08.00 denne gang, så det har betydet at vi har vendt lidt om på nat og dag herude, og tit har lagt og sovet til et godt stykke over middag. Vi vender i morgen (fredag den 28) tidligt hjem til Camp Olaf Rye igen, og skal på skydebane og finpudse vores skydefærdigheder.

I mandags skulle min gruppe have været ude og kører en patrulje i hele det danske område hernede. Men grundet en varslet demonstration i Mitrovica blev der lavet om på vores plan. Der var rygter om at serberne ville prøve at tage dommerhuset, hvor der sidst var uroligheder, tilbage igen. Der var derfor en mistanke om at det kunne ende som sidst med kaos og skader på militær og civile. Vi fik derfor sent om aftenen ordre på at skulle oprette et ”check-point” hvor vi stopper biler og kigger hvad de har med. Dette for at kunne standse busser med demonstranter og sørge for at der ikke blev smuglet våben.
Mandag morgen da jeg vågnede, var det til lyden af styrtregn på taget, og dette blev bekræftet da jeg begav mig på den sædvanlige tur på wcet – det blev en god dag! Klokken 6-10 stod jeg på posten og noterede og searchede biler. Regn i Danmark er ingenting til det hernede, og når der endelig regner – så regner det også. Bedst som regnen stod på sit højeste og man ikke troede at det kunne blive værre begyndte det også at sne. Klokken 10-14 var det afløsning og vi satte os ind i vores pansrede køretøj og tændte for varmen i håb om at blive tørret en smule. Vi vidste ikke hvor længe vi skulle stå derude, men humøret blev trods alt holdt højt. Regnen ville ingen ende tage, og flere meldte om stenskred, på radioen. Regnen så ud til at have aflyst og pillet vreden ud af demonstranterne, og klokken 15 kørte vi hjem igen. Så var det tid til et længe ventet varmt bad, og et par tørre underbukser.

I tirsdags hvor vi ankom, var der igen varslet en demonstration i Mitrovica, og vi skulle derfor kunne støtte hvor end der skulle blive brug for os herude i Camp Jelling. Der var dog indlagt en lille 5 kilometers hygge march for min gruppe. Vi pakkede alle vores ting i rygsækken, og begav os af sted. Vi var næsten kommet tilbage da vi pludselig skulle hentes, og ud og støtte en anden deling i et ”check-point” Vi var derfor en smule klamme og svedige da vi ankom derude. Vi skulle støtte med at serache busserne som skulle til Mitrovica, så de skulle derfor bruge flere personer til dette. Vi var derude i et par timer og hjalp til, hvorefter vi igen tog til Camp Jelling og fik et bad og tørt tøj på.

Dette var alt for denne gang, nu vil jeg ind i spiseteltet og have noget aftensmad.

// Anders Kjærsgaard – 1 1 Alfa Xray!

Uroligheder i Kosovo!

2008-03-21T13:53:00.002+01:00

Dobro jutro alle!

Så landede vi igen i lejren efter 4 dage i Camp Jelling, og der venter nu 6 dage hjemme i Camp Olaf Rye.
Efter en veloverstået brunch søndag morgen begav vi os mod Jelling. Vi bliver hele tiden briefet om situationen i vores ansvarsområde og den politiske situation. Vi vidste derfor at mandag den 17. kunne blive en meget interessant dag, da der var mange faktorer som kunne provokerer parterne. Det ene kunne være at det var 1 måned siden selvstændighedserklæringen, og andre ting omkring grænsen. Ved at patruljerer i områderne og tale med lokalbefolkningen kan man tydeligt mærke at der er noget der lurer under overfladen, og at det kun er dråben som får glasset til at flyde over, man venter på. Det er generelt ikke de ”bedste” vilkår vi arbejder under hernede, dette skyldes ting i Danmark. Albanerne er muslimer, og de reagerer også på Muhammed-tegningerne som alle andre muslimer. Men heldigvis er de ikke ekstremister, og vi mærker som sådan ikke noget til det. De er stadig meget venlige og gæstfrie mod os, og hilser altid på os. Kort efter selvstændighedserklæringen valgte Danmark at anerkende denne, hvilket serberne ikke er glade for. Det er derfor sjældent at de hilser på os, og de er lidt mere fjendtligt indstillet.
Søndagen forløb roligt og det var en normal dag i Jelling, og det eneste der er fra dagen er vores prøvealarmering om natten. Når vi er i Jelling er formålet at vi skal kunne rykke hurtigt ud, og at vi er tæt på det hele. Vi er derfor altid på 5 og 15 minutters beredskab, og skulle kunne kører ud af lejren under den tid. Natten mellem søndag og mandag var min gruppe på 5 minutters beredskab. Jeg havde dog valgt at sove uden bukser og støvler, men i jakke og strømper da jeg godt mente at jeg kunne være klar på under 5 min. Klokken 23.52 kommer en af vagterne så ind i vores telt og råber ”exercise, exercise, exercise!!!!” Derefter flyver vi alle ud af vores soveposer og tager tøj og grej på. Løber ud til vores kørertøj og tager den skudsikrevest, kampvest og hjelm på hvorefter vi sidder op på køretøjet og melder KLAR! Min gruppe var klar på 4 min, så det er bestået, og vi kunne kravle i soveposen igen. Om natten kommer vores delingsfører så ind med meldingen at politiet er rykket ind i det dommerkontor nogle serbere havde besat. Dette havde vi også forventet, og vi lagde os til at sove igen. Omkring klokken 06 vækkede han os igen og beordrede os op, da situationen omkring dommerkontoret i Mitrovica. Fra det tidspunkt fik vi løbende meldinger fra Mitro over radioen. Vi kunne hører at serberne var aggressive og var gået til modangreb, så at der var sårede, og at det hele var ragnarok derinde. Mitrovica er det franske KFORs område, og vi har kun små og fredelige områder i Mitrovica. Senere får vi meldinger om mange sårede politimænd.

Info: KFOR er i landet for at hjælpe til med at holde fred og ro i landet, men for at vi på et tidspunkt skal kunne trække styrkerne ud, så prøver vi at få politiet til at overtage det hele. Kosovo har deres eget politi, og de er første prioritet til at løse opgaverne, hvis de ikke kan dette har UN en politistyrke i landet også. Jeg har ikke den store respekt for nogle af disse styrker, og de er generelt nogle korrupte tøsedrenge, som gang på gang får kolde fødder og stikker halen mellem benene. KFOR er i 3. række (som prins Henrik) da de andre som sagt først skal prøve at få deres land op at stå igen. Men vi er klar til at skride ind hvis de 2 førnævnte ikke magter deres opgave.

Dette skulle vise sig ikke at være en undtagelse, og der gik ikke længe før vi fik melding om at Kosovos politi og UNMIK var blevet skræmt og var stukket af. Nu var der kun KFOR tilbage i Mitrovica, og serberne var ved at gå fuldstændigt amok. KFOR køretøjer var i brand og der var blevet kastet håndgranater mod KFOR. Mens alt dette skete var vi på allerhøjeste beredskab og var ved at gøre os klar til at komme ind til Mitrovica og støtte franskmændene. Folk fra staben som normalt går rundt i lejren blev kaldt ud til Camp Jelling for at overtage sikring af denne så os fra Mech Inf Coy kunne rykke til Mitrovica. Vi var allerede tidligt på dagen blevet beordret i fuldt kamp-grej med hjelm når vi gik i lejren (det er lidt svært at spille manager med kampgrej på, se billede) Det var meget specielle tanker som gik igennem hovedet, og maven snurrede lidt. Vi ville alle meget gerne af sted, for det er jo lige præcis RIOT situationer vi har trænet til. Men det lød godt nok lidt vildt, og vi fik meldinger om tab af politimænd men også civile tab, det lød en smule vildt. Vi meldte op i systemet at vi var klar til at støtte i Mitrovica, og nu ventede vi bare på et go. Alle forbehold blev taget, og vi var på højeste beredskab. Når vi sov i teltene skulle vi ligge med hovedet ind mod midten af teltet, for hvis en granat blev kastet over hegnet var hovedet længst væk fra eksplotionen.
Det ville sig dog anderledes. Den serbiske by som Jelling ligger ved siden af samlede mellem 50 og 80 demonstranter. Det ville derfor være risikabelt kun lige at have mænd nok tilbage til at beskytte lejren. Vi skulle derfor følge disse demonstranter og sørge for at beskytte den lille albanske by, og sørge for at de ikke også begyndte at lave ballade. Mellem 20-50 politimænd og soldater kom til skade denne dag, og 1 politimand er meldt død. Antallet af civile tab har jeg ikke styr på.
Alt i alt en meget meget spændende og kaotisk dag. Men det er igen en god indikator på hvor stærkt det kan gå, og at det ikke er for sjov at landet kaldes en krudttønde. Tingene kan bare opeskalere så ekstremt hurtigt. Der gik ikke andet end 30 min fra dommerkontoret var ryddet til der stod hundrede vis af demonstranter.
Nu gisner vi kun om hvordan det kommer til at forløbe når de sætter toldere på grænsen til Serbien, som de brændte ned sidst. Dette er i vores område, og så skal vi i ilden. Det er 100% sikkert at der kommer en eller anden reaktion fra serberne. Nu kan vi kun håbe at albanerne bliver ved med at forholde sig roligt som de har gjort ind til nu. Albanerne er meget interesseret i at komme med i EU, og det ved de godt at de ikke kommer så længe de laver ballade. Spørgsmålet er bare hvor længe de lader sig provokerer og den førnævnte dråbe får det hele til at flyde over.

Så har jeg lige været til helikopter-træning. Dette foregik i en fransk lejr lidt uden for Mitrovica, hvor vi var ude i et par timer. Her havde vi en masse teori om helikopteren, hvordan man sidder op, hvordan man sidder deri, og hvordan man kommer ud igen. Alt dette er med henblik på at vi skulle kunne indsættes med helikopter hvis situationen kræver det. Næste gang vi kommer derud skal vi gøre det skarpt og ud og flyve. Det glæder jeg mig sindssygt meget til!!

I morgen er min gruppe det der hedder ”Eagle-gruppe” og er på det hurtigste beredskab. Vi skal kunne være ude af lejren på 15 min. Dette betyder at vi ikke skal på nogen patruljer da vi ikke må forlade lejren. Vi skal også altid have vores ting på os, så vi hurtigt kan komme af sted. Så dagen kommer til at gå med en masse små opgaver, og vi nusser lidt ved køretøjerne og vores udstyr.

Så til vejr-klummen. En ting er sikkert, og det er at vejret aldrig er sikkert. Vejret er generelt godt hernede. Et godt eksempel på hvor hurtigt det kan skifte er i mandags. Hele mandagen var der høj sol og skyfri himmel, klokken 01 begyndte det at sne, og klokken 06 lå der omkring 10 cm. sne. Så blev vejret godt igen tirsdag middag, og tirsdag aften var der ikke et snefnug at se nogen steder. Så det går stærkt fra det ene til det andet.

Det var alt for denne gang!

// Anders Kjærsgaard

Dejlig sommerdag

2008-03-15T13:28:00.003+01:00

Dobro jutro alle!

Så er det igen tid til en lille opdatering fra Kosovo!

Vi har nu været hernede i over 1 måned, og der er lidt under en måned til jeg kommer hjem i en uge. Dette glæder jeg mig en del til, da det som sagt ikke er meget fritid vi har hernede. Vi har stadig super travlt med patruljer osv. Det er også derfor vores R&R (en weekend i Bulgarien eller Grækenland hvor den bare står på øl, strand, øl, hygge og øl) er aflyst til ubestemt tid. Så det bliver ikke muligt for os at få det afbræk som alle de forrige hold har fået. Det har også været oppe at vende at som situationen er nu, har de stærkt overvejet om vores leave til Danmark overhovedet skulle gennemføres. Dette har de dog heldigvis besluttet at de ikke dropper, så alle kan få lov til at komme hjem og slappe lidt af. Så vi er lidt ligeglade med R&R så længe vi bare kan få lov at komme hjem på leave i det mindste. Nå nok om det, jeg kommer hjem den 13. april og rejser herned igen den 21.

Som før nævnt kører det hele stadig hurtigt hernede. Vi er gået ind i en ny turnus hvor hver deling ligger i Camp Jelling (ja, den beholdte sku navnet selvom vi flyttede den nogle meter) i 3 dage, og så skifter vi. Så mandag morgen blev vi afløst af 2. deling som lå derude i 3 dage, og 3. deling har nu afløst dem. Alt dette betyder at vi skal afløse 3. deling på søndag. Dette gør vi normalt omkring klokken 06.30, men vores delingsfører har fået lavet en sensationel god aftale om at vi først afløser klokken 10 på søndag, dette betyder at vi kan nå at få brunch i lejren! GULD!!!
Vi er så heldige lige at få 4 dage derude den første gang, ved ikke helt hvorfor.
Siden mandag har vi kørt patruljer hver dag, og lavet en masse check-point hvor vi stopper biler og kigger dem igennem for våben og andre ulovlige ting. Vores patruljer er typisk på omkring 5-6 timer, og er lagt forskellige tidspunkter hver dag. Når vi ikke er på patrulje og går i lejren vedligeholder vi vores udrustning, køretøjer, forbereder patruljer, løber eller styrketræner. Der bliver dog også tid til lige at slappe lidt af foran computeren med et spil football manager nogle gange.

Vi er alle sammen stadig top motiveret hernede, og nyder stadig det at være udsendt dansker.
Noget som virkeligt kan samle os er når vi modtager pakker og breve. Det er altid rart at høre hjemmefra og modtage en pakke med en lille overraskelse. I går modtog mors dreng også et fint påskeæg fyldt med chokolade af sin mor. Der fulgte også et fint brev med, som var skrevet med hilsner fra både mor, far og lillesøster. Det var virkelig dejligt, og de andre var dybt misundelige.
I går var vi ude og kører en lidt speciel patrulje som vi får lov til at køre i ny og næ. Det eneste formål med patruljen var at vi skulle rundt i vores område og se forskellige byer og steder. Så det var en ren afslapnings tur i Kosovos natur og bjerge. Det var rart bare at kunne slappe af og ikke skulle tale med lokale folk og have et program foran sig. Vi kørte rundt og hyggede os, og drak en cola på køleren af bilen og nød udsigten. Kosovo har en helt fantastisk natur, som man slet ikke kan forestille sig. De fatter bare ikke at passe på den, og de ødelægger den med skrald. De er nogle svin med deres skrald, og dumper det det bare i naturen som de har lyst til. Så deres floder, grøfter, og bjergsider er tit fyldt med skrald, og det er en skam.

I dag har Mark Nilsson jeg fået lov til at blive inde fra patrulje og slappe lidt af, hvilket jo også kan være meget rart nogle gange. Vi er i gruppen 8 mand, og vi råder over 2 køretøjer med plads til 4 i hver. Når vi så kører patruljer har vi også en tolk med ude er der en fra gruppen som må sidde over for at have plads til tolken. Så oversidnings-tjansen kører lidt på skift mellem folk i gruppen. Dog har vores gruppefører og jeg aldrig prøvet at sidde over endnu, så de andre mente at jeg også skulle prøve det. Nogle gange har vi også gæster med ude, det kan være efterretningsofficerer, kommando folk eller andre som ikke kommer så meget ud fra lejren. I dag har vi en fra kommandodelingen med ude, så det er grunden til Nilsson også sidder over. Så vi har muligheden for lige at få hvilet lidt, ryddet lidt op eller ordnet noget vasketøj. Nu lyder det jo så flot at skrive ordne vasketøj. Men i bund og grund lever vi som konger hernede. Vi tager en bakke i cafeteriaet, vælger mellem 2 varme retter, salat eller rugbrød, og når vi har spist smider vi bare servicen over på en vogn og tænker ikke mere over det. Vi betaler for resten heller ikke for maden. Når vi så ordner vasketøj handler det i bund og grund bare om at tage sig sammen til at smide vasketøjsnettet de 50 meter over til vaskeriet. Når man afleverer nettet derovre får man et nummer, og man henter så vasketøjet igen via det nummer nogle timer efter. Så er alt tøjet vasket og lagt sammen, og klar til at komme i skabet. Når vi så vasker køretøjer hernede kører vi dem ned til den lokale som vasker dem for os, vi skriver os på en seddel og så afregner han selv med Den danske bataljon. Kæft vi har det godt?!!?

Så har jeg igen søgt sergentskole. Der skulle jeg, hvis alt går efter planen, starte engang i august lige efter jeg kommer hjem fra Kosovo. Jeg søgte det for længe siden, og fik af vide at jeg kunne starte til november, dette var jeg dog ikke interesseret i. For der var jeg så langt i mit HRU forløb, og manglede kun 2-3 måneder før jeg kunne udsendes. Så den opsagde jeg igen. Jeg søgte så igen via vores kontormand, lige før vi tog af sted. Han har så lavet en masse papir arbejde for mig, og for nogle dage siden var jeg oppe ved min delingsfører og få min personlige udtalelse. Det er i teorien ham og min gruppefører som bestemmer om jeg er egnet eller ikke, og de laver nogle vurderinger på mig. Her bliver der lavet mange forskellige vurderinger i forskellige kategorier som lederskab, taktisk viden, personlighed osv. osv. Dette mente de heldigvis godt at jeg kunne, og jeg fik en pæn bedømmelse, hvilket jeg blev meget glad for. Så nu mangler der bare lige det sidste papirarbejde med nogle eksamensbeviser og en fødselsattest som skal sendes fra Danmark.

Jeg håber at alt er vel i Danmark? Prøver at følge så godt med som jeg kan i de danske medier og gennem mails og andet. Vi kan hører P3 på radioen hernede, samt tage DR1 og DR2 på TV’et, så vi kan følge lidt med. Selvom det hele er lidt svært at sætte sig ind i med Muhammed-tegningerne og det hele, når vi også er så dybt arrangeret i hvad der sker hernede. Vi får politiske opdates fra Kosovo hver morgen, og hører om alt der rør sig i vores område.
(Har opdateret billeder i galleriet til højre på siden også)

Det var alt for denne gang, nu vil jeg over i træningscenteret og hive i nogle maskiner og flytte en masse jern.

Vejret er forresten super, og temp. op til 18 grader. I solen er der næsten ikke til at holde ud til at være, og temperaturen er på omkring 25-30 grader direkte i solen!

// Anders Kjærsgaard

Lørdag den 8/3

2008-03-08T20:21:00.002+01:00

Hej igen.

Så er der igen tid til en meget hurtig opdatering.

Det har været en rigtig rigtig god dag i dag, næsten alle har været glade. Mere om dette senere.

Vi mødte sent i dag, så vi skulle først stille klokken 09.00, bare dette var en fornøjelse. Så fik vi lige ordnet lidt ting, og så havde vi hele formiddagen fri ind til klokken 13.20. Så der blev slappet af på faben med lidt computerspil mod hinanden.
Klokken 14 kørte vi en patrulje i vores albanske område, hvor vi ikke har været ude siden vi kom. Eller vi har ikke været derude mens Kosovo har været erklæret selvstændigt. Så det var dejligt at komme ud og fortælle vores kontakter at vi stadig er der. Min gruppefører og jeg var inde ved mange af vores kontakter, og vi blev budt indenfor til kaffe. De var super glade for at se os, og det var lidt en anden oplevelse end den dag serberne svinede mig til.

Vi kom ind på lejren igen ved en 18-tiden og fik ordnet vores køretøjer. Så gik min gruppefører og jeg op og fik skrevet en patruljerapport som man altid gør. Efter dette var det tid til aftensmad, og dette har vel nok været dagens højepunkt. Den stod på roastbeef, pommes og bearnaisesovs - HOLD DA KÆFT hvor var det godt!!! Men det stikker selvfølgeligt ikke mors mad (glæder mig til uge 16)

Klokken 19 var der befaldet hygge da vores kompagnichef har fødselsdag i dag, og han gav sodavand og chips til alle os fra Mech Inf Coy. Vi kan desværre stadig ikke nyde alkohol, så vi måtte nøjes med sodavand. Men her skete det så, godt som vi troede at alle var glade på denne dejlige dag kom min delingsfører ind af døren. Han var gennemblødt til under brystet. Han smed en masse drivvåde ting på gulvet, sparkede døren op og gik ud igen. Det viste sig så at hans radiomand og ham ville krydse floden Ibar (som faktisk er skellelinje mellem det serbiske og albanske område) Man kan normalt krydse floden nogle få steder hvor der normalt ikke er så dybt. Det var der så i dag, så midt ude på Ibar stod der vand om over døren på deres GD. Så vandet var fosset ind og næsten ødelagt alt inde i GD'en. De var derfor nødt til at få bjærgning ud og trække dem fri. Bag efter kunne de så sende dem ud for at trække en anden gruppe i min deling fri fra en bjergside hvor de var skredet lidt ud. Så det har ikke været 1. delings dag i dag, selvom vi stadig er meget glade. Vi er blevet mobbet en del af de andre delinger, men sådan er det jo...

Det var lige en hurtig opdatering.
I morgen skal jeg 24 timer til Jelling.

// Anders Kjærsgaard

.

2008-03-07T10:41:00.002+01:00

Hej igen.

Det er et stykke tid siden sidst jeg har skrevet. Det hele går som det plejer, dog har vi fået lidt regn hernede, og der er kommer ret meget mudder. Vi er lige vendt hjem fra Camp Jelling, hvilket mest mindede om årets Roskilde festival. Så vi var ude og hente paller som vi kunne smide mellem teltene, så vi kunne holde dem nogenlunde fri for mudder. Dette har også givet os en del vedligeholdelse af køretøjer i morges da vi kom hjem. Så vi er lige vendt hjem fra bilvasken nede i byen. Det er en af de små bonus som er hernede - at vi slipper for at vaske køretøjerne. Den danske bataljon har lavet en aftale med en lokal bilvask hernede. Så vi kører bare 1 km ind i Motrovica så får vi vasket derinde. De lokale som går og vasker dernede er meget glad for os, de kommer altid og giver hånd og har lært en del danske ord og sætninger. De er super grundige, og de får lyserrødt skum og det hele. Så skriver man sig bare på en seddel, og så afregner de selv de sølle 2 euro pr. køretøj med KFOR. De gode penge på det, og vi slipper for at gøre det - alle er glade.
Camp Jelling bliver forresten også flyttet i dag (efter planen) Vi rykker ud af den lille by og op på en slags parkeringsplads som ligger 200-300 meter fra den nuværende Jelling. Dette er der flere årssager til, dels at vi så ligger lige midt i mellem serberene og albanerne og er på den måde mere neutrale. Vi slipper for mudderpøle, og får også mere plads. Vores faciliteter derude skulle også blive bedre, da de regner med at vi får både dieselstander, !!bad og toilet!! Planen er nemlig at vi så i stedet for 24 timer skal opholde os omkring en uge derude pr. deling. Dvs 1 uge i "Camp noname" og 2 uger i lejren hvor vi kan få en lidt mere normal hverdag med patruljer osv. Så det glæder vi os en del til. En anden nyhed var at de regner med at lejren skal forblive hele holdet ud, dvs. 5 lange måneder endnu.
Vi kørte i min gruppes serbiske by den anden dag, her skulle vi ud og mødes med nogle af vores lokale kontaker. I mens min sergent var inde var jeg ude og dele flyers ud på serbisk om vores nye lejr. Folk tog det med spredt humør. Det var ikke helt sjovt når folk blev sure på en, og skældte mig ud på serbisk. Men det er jo heldigvis kun min uniform de skælder ud, og ikke mig - så det tog jeg ikke så tungt.

Vi var igen ude og give franskmændende klø for 3 dage siden, og denne gang gik vi ekstra meget til den. Vi havde fået lov at bruge rigtigt gas, så de fik godt nok meget gas. Mange af dem lå og brækkede sig i siden af vejen, det kunne vi så smile lidt af indenunder vores gasmaske. Så humøret var i top hos alle (hvis gasmaske var tæt) Problemet var at vi smed RIGTIG meget gas, og vinden var lige ned over lejren. Så mange måtte nedlægge arbejdet en periode og søge hen hvor gassen ikke drev med vinden. Vi skal også ud og træne igen i dag klokken 14, men jeg tror ikke vi får lov til at bruge gas i et stykke tid nu. Så vi må gøre det uden. Det er franskmændende nok også glade nok få, så de må få nogle klø med vores knepler i stedet.

Det var alt for denne gang, nu vil jeg over på min fab og slappe lidt af inden det går løs igen klokken 14.

Jeg krydser fingre for Whitehawks i aften!!!

// Anders Kjærsgaard

Lørdag i Kosovo

2008-03-01T18:04:00.002+01:00

Hej igen.

Tid til en lille hurtig opdatering.
Så blev det weekend igen, men det er ikke noget man mærker til hernede. Alle dage er en arbejdsdag, og det skal man lige vende sig til. Det eneste der er specielt er at der er en super super god brunch hver søndag, så det ser vi altid meget frem til. Det er dog alligevel lidt underligt at tænke på at alle jer derhjemme hygger jer og fester i weekenden (sidste ikke henvendt til mine trofaste læsere Lone Hansen og mor) I går længtes jeg en smule hjem, men det var nok mest fordi det var en lidt kedelig dag i Jelling. Når man sidder på vagt i 4 timer midt om natten, så er der alligevel tid til at sende en tanke eller to hjem. Det har ellers ikke været der store problem da vi hidtil har været meget beskæftiget alle dage, også weekenden. Normalt aner man det ikke en tanke hvilken dag det er, man bliver kun mindet om det søndag når der er god mad i caf... Men det gode ved alt dette er at min krop nok aldrig har været så sund som nu, jeg har været alkoholfri i 3 uger nu. (og jeg er ikke engang begyndt at ryste) Hehe... Nok om det.

Ellers kører det stadig derud af. I dag kom vi hjem fra Camp Jelling og omkring middag havde vi lidt tid til at slappe af før det igen gik løs klokken 14. Klokken 14 var vi igen ude og øve lidt CRC (som fra Nørrebro med skjolde og hjelme) Denne gang var det franskmænd det gik ud over, da de skulle være momenter for os. Jeg har personligt lidt svært ved at tage dem seriøst, da de render rundt i meget femset og stramtsiddende tøj. Vores delingsfører peppede lidt det hele lidt op ved at prøve at søge på "Franske sejre i krig" på Google, da resultaterne så ville være meget nemme at overskue (læs 0) Så det var meget rart at få lov til at tæske lidt løs på dem. Men det gik nu ganske fint, og ingen kom alvorligt til skade...

I aften skal vi til noget idræts-maskine-omskoling/et eller andet snask. Når det så er overstået åbner vores messe igen, og vi skal over og fejre det med en rød sodavand (evt. light). Udsigterne til at få lov til at nyde en enkelt øl er meget fjerne. Vi været på 1 times beredskab og mindre meget længe, så vi er klar til at kunne rykke ud af lejren på meget kort tid. Det er vi alle også dybt indforstået med, og vi brokker os skam heller ikke. Vi er her for at løse en opgave, så det gør vi 110%. (Kæft det var voksent skrevet) Om en måned eller to kan det være der er mere ro på situationen, og så kan vi måske nyde en øl til en grillaften.
Bortset fra alt dette har vi fået ordre på at køre en enkelt patrulje i morgen tidlig, og så overtage det check-point som nogle spaniere overtog fra os. Så nu bliver der desævrre igen ikke så meget tid i lejren til at slappe af. Så hedder den 24 checkpoint fra i morgen, så direkte til camp Jelling i 24 timer og så 24 i lejren for at ordne en masse og øve CRC/RIOT (det med skjoldene i ved)

Til slut vil jeg sige at jeg er super glad for de kommentarer jeg får herinde og de mails jeg har modtaget. Det varmer mere end I tror...

Alt for denne gang.

// Anders Kjærsgaard

Update

2008-02-27T12:38:00.001+01:00

Hey!

Så er der igen tid til en lille update dernede fra.
For det første så er vejret pisse nice, og vi har omkring 20-25 grader om dagen. Dog bliver det hurtigt koldt når solen går ned, og så ligger temperaturen lige omkring frysepunktet. Så vi skifter fra varmt til mindre varmt tøj nogle gange om dagen.
Ellers er humøret højt i delingen. Som før nævnt kom vi endelig ind efter en 5 dage. Derfra overgik vi til en 12-timers turnus hvor vi stod på VCP (Check-point hvor du stopper biler og searcher bade personer og biler) Dette gjorde vi i 2-3 dage fra 00.00-12.00. Så det var de kolde og stille timer på dagen. Når man så kom på lejren var det bare med at få lidt mad, gå over med vasketøj, og så var det på hovedet i seng.
I går gik vi så over til en super god turnus. Her hedder den 1 døgn i ”Camp Jelling” (dette navn kommer jeg ind på senere) som er vores lille alternative lejr i den lille kosovoalbanske by i det serbiske område. Her er vi repræsenteret 24/7 med en deling. Når man befinder sig i denne lejr har vi 2x4 timers vagt. Dette foregår ved radioen, på en observations post i bjergene, en obs-post ved vejen ned til byen, ved en anden lille smutvej ind til byen eller også kører man patrulje i en kosovoserbisk by lidt derfra. Dette var vi i går, og blev afløst klokken 7.30. Så kom vi hjem og fik ordnet alle vores ting så de spiller igen. Dagen i dag kalder vi så for ”camp-dagen” hvor vi får ordnet nogle småting, slappet lidt af, trænet lidt, og så har vi 3-4 timers ”Riot-control” som foregår med skjolde og hjelm i bedste Nørrebro-stil. Efter aftensmaden er der ikke noget på programmet. I morgen er det så ”DIP/SOP-dag.” Her kører vi patruljer hele dagen. Vi kører typisk over 2 perioder afbrudt af mad i lejren. Her kører man ud og snakker med gruppens kontakter i vores områder og får noget efterretning ud af dem. Dette gør man for lige at mærke stemningen og tage temperaturen i de små byer. I morgen håber jeg lidt på at komme ud og snakke med dem som nok skal blive mine kontakter. Dette har jeg ikke været mere end 1 gang, for så brød helvedet jo løs, og så har der ikke været tid. Efter den dag starter det forfra i ”Camp Jelling.” Så det er 3 dage vi er meget tilfredse med, det giver os lidt pusterum i den sidste tids meget stressede hverdag.
Så til historien om ”Camp Jelling.” Det er jo den lejr din deling oprettede og brugte 5 dage i streg i. Navnet kommer fra en melding jeg lavede til min gruppefører. Jeg kørte med mit hold en patrulje i Cabré som byen hedder, det var midt om natten og alle folk lå og sov. Min gruppefører kaldte mig op over nettet og spurgte hvordan situationen var i byen. Vi var alle lidt overtrætte og lalleglade, og jeg meldte tilbage til ham at situationen er som i Jelling, der sker simpelthen ikke en skid. Siden den dag har udtrykket Jelling spredt sig i hele delingen, og dette er nu et skjule ord for at der ikke sker en skid. Men det er nok også kun sjovt fordi min kammerat Mark kommer fra Jelling, og fordi han sad ved siden af ham da jeg meldte det…

Som jeg har nævnt i mine tidligere blogs brød helvede jo ud allerede den søndag Kosovo erklærede sig selvstændigt. Fra den dag kunne vi mærke at det kun var spørgsmålet om tid før der ville ske noget. Det hele lå lige under overfladen og lurede. Mandag aften skulle have været min lille friaften fra patrulje, men lige inden jeg ligge mig i seng kom delingsføreren ind til mig og sagde at jeg skulle få de andre 2 gevær1’ere med over til befaling. Her stod vi så 15 min senere og jeg fik meldingen at jeg skulle kører patrulje hele natten, og ikke sove som jeg havde sat næsen op efter. Jeg nåede lige ned på min fab og fik 1 times søvn inden patruljen startede fra 02-08. Godt træt vendte jeg hjem og fik pakket mine ting ud igen. Gik direkte i seng, og føler ikke jeg var faldet i søvn før jeg igen blev vækket 2 timer efter. Jeg fik den besked at der var noget under opsejling og at jeg var på 15 min. Beredskab. Det vil sige fra de vækker mig, og 15 min frem skal vi kunne kører ud af hovedporten. Jeg tænkte at det var fandeme da også typisk at jeg aldrig kunne sove. Jeg stod op, gjorde mine ting 100% klar, tog mine bukser på, sendte en venlig tanke til vor herre og lagde mig til at sove igen. 30 min efter blev der råbt alarm. Alle folk stormede rundt på gangen, og vi løb alt hvad vi kunne til en hurtig befaling, pakkede køretøjerne, ladte vores våben og rullede ud af lejren. Vi havde fået af vide at kosovoserberne var gået amok og havde brændt grænseovergangen til Serbien ned. Der var en meget underlig stemning blandt folk, det er længe siden jeg har set så mange dybt koncentreret mennesker. Nu var det nu, vi havde kun været der i 1 uge, og nu skete det som vi havde trænet til i 8-10 måneder. Det er mange år siden at KFOR er rykket ud på denne måde. Vi var klar! Jeg kan ikke huske tankerne som gik igennem mit hoved da jeg stod oppe i hullet på vores PMV (kampvogn, eller tank som det hedder i det civile) og kiggede ud. Alle folk vendte sig og kiggede, det er ikke et syn som er set hver dag dernede når et helt kompagni rykker samlet ud i tungekøretøjer. Jeg vidste ikke helt hvad det var vi skulle ud i, skulle vi ud med våben og udøve bykamp, eller skulle vi ud med skjold og have kastet brosten mod os? Situationen ved grænsen var ude af kontrol, og de kunne ikke komme til at slukke branden. Vi kørte ind i en by ikke så langt fra grænseovergangen og holdte standby, vi var klar til at rykke ind og løse den opgave de ville have. Ved ikke hvor længe vi holdte der, men det endte med at vi skulle skærme dem af, og sørge for at de ikke gik ned i det kosovoalbanske område. Min deling skulle ned og skærme den kosovoalbanske by af, som ved sidste uroligheder blev brændt ned til grunden. Dette skulle ikke ske igen, og det var nu vores opgave at sørge for dette. Det var meget specielt, og har nok rørt os alle meget. For dette var byen vi for bare få dage siden havde kørt patruljer i, vinket til glade folk og spillet fodbold med børnene i denne by. Vi var derfor fast besluttet på at løse vores opgave til UG.
Den første aften sov vi ovenpå vores PMV, næste dag i et koldt telt på jorden, næste dag i et varmt telt med feltsenge. Nu var det eneste vi manglede kun et bad, men dette fik vi jo 5 dage senere J

Det var sindssygt surrealistisk at være på en pludselig skarp operation. Vi havde før trænet disse situationer, men der var det jo med momenter som man kunne tale lidt med og grine sammen med når øvelsen var slut. Nu var det rigtige demonstranter som vi stod overfor, og fulgte rundt for at moniterer deres bevægelser. Når der så kom meldinger om slagvåben osv. blandt folkemængderne gjorde det os kun skarpere og mere opsat på opgaven.
Jeg vil ikke skrive mere om den sidste uge, for det vil nok kede jer derhjemme en smule, da det ikke helt er til at sætte sig ind i hvad vi laver. Men det har nok været en af de mest lærerige og oplevelsesrige uger i mit liv.

Her er forresten lidt om den tirsdag: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article976323.ece

Nu vil jeg slutte for denne gang, da vi skal over og træne RIOT klokken 14.
Jeg har forsøgt at ligge lidt billeder ud, men mange af dem er fra før alt dette. De nye kommer senere.

Mojn!

Badeferie!

2008-02-23T15:48:00.002+01:00

Hej igen.

Inden dette indlæg vil jeg første lige sætte én ting på plads...
Dem som nogensinde har fortalt mig, eller ment at en udsendelse til Kosovo er en badeferie, ja de må kløjes i deres ord. Jeg gør nok ingen sure ved at sige at vores første 2 uger har været mere hektiske end de forrige 7-8 holds måneder tilsammen.

Jeg har ikke så meget tid, da jeg snart skal over og sove for en 4-5 dage.

Men jeg kan fortælle at hele kamptroppen MECH INF COY hold 18 røg ud i de tunge kørertøjer i tirsdags. Dette var grundet at serberne havde brændt grænsen mellem Kosovo og Serbien ned. Jeg havde været på patrulje fra klokken 02.00 til 08.30 om natten, og klokken 12 blev jeg vækket igen efter knap 2 timers søvn. Klokken 12.15 sad jeg meget træt til befalding i vores briefingrum, klokken 12.30-12.45 løb vi alle rundt og pakkede, og omkring klokken 13 rullede vi ud gennem hovedvagten og mod den Serbiske grænse.
(MORE TO COME)

Jeg ankom for første gang i lejren igen i dag klokken 14. Min deling har sovet ude siden tirsdag i en kosovoalbansk by i et kosovoserbisk område, for at passe på dem, holde demonstranter væk fra Mitrovica og ellers spotte og skygge "bad guys."
Det betyder også at jeg fik mit første bad i en 6-7 dage for bare en time siden. Det er uden tvivl det bedste der er sket i lange tider.

Men alt dette er sådan set bare for at fortælle at jeg har det godt, dog sindsygt træt, men ellers fint. Ved ikke hvor meget medierne har skrevet, om dette. Men vi føler os ikke truet på livet hernede, og så længe vi bare gør som vi har lært, så sker der ikke noget.

Nu vil jeg sove 5 kvarter i timen, for igen at kunne rykke ud af lejren i nat klokken 24-12.

//Anders Kjærsgaard

Selvstændighed

2008-02-18T19:01:00.002+01:00

Hej.

Dette indlæg bliver super kort.
Som før nævnt har vi meget travlt med patruljerne i tiden, og dette blev bestemt ikke bedre fra i søndags. Vi havde alle gået og ventet på at selvstændigheden ville komme. Natten mellem lørdag og søndag blev jeg vækket af vores delingsfører klokken 2.30. Han fortalte mig at jeg skulle til møde om 15 min. Så det var op af den varme seng i i tøjet og til møde. Her blev vi alle informeret om at vi gik op i beredskab og skulle kører patruljer i specielle område og melde om hvad der skete. Min gruppe røg efter mødet ned og pakkede bilerne, og rullede ud af lejren klokken 3.30 og kørte patrulje hele natten. Klokken 11 var vi hjemme igen, nu skulle der bare pakkes ud, spises og så i seng. Omkring klokken 15 fløj jeg ud af min seng til lyden af skud udenfor vinduet. Jeg kiggede ud og kunne hører endnu flere skud. Jeg skyndte mig at tænde for TV'et og kunne på CNN se at Kosovo nu havde erklæret sig selvstændigt. Så skudene stammede fra glade kosovoalbanere som skød op i luften. Klokken 17.30 rullede min gruppe ud på endnu en 6 timers lang patrulje. Sådan har det kørt lige siden... Patrulje, spise, wc, sove, patrulje.....

Min deling kører patruljer i både kosovoserbiske og kosovoalbanske byer, og stemningen i byerne er meget meget forskellige. I de kosovoserbiske byer er folk meget sure og gider ikke at hilse, og i de kosovoalbanske byer er de meget meget glade for os og vinker og hilser lige meget hvor mange gange vi kører forbi dem i løbet af vores 6 timer lange patrulje.
I går sprang der 2 håndgranater i en af de byer vi kører patrulje i. De var begge rettet mod EU og ingen kom noget til. Dette skete mens vores 2. gruppe var nogle kilometer derfra, og mens min gruppe og jeg selv trygt lå og sov. Dette var forresten i en kosovoserbisk by, hvor de ikke just er glade for USA, EU og deres selvstændighed.

I dag på vores patrulje spillede Mark og jeg fodbold med nogle kosovoalbanske børn, og mit hold vandt :)

Det var alt for denne gang, jeg vil over og sove inden det går løs med næste patrulje.

Gang i den

2008-02-16T19:10:00.003+01:00

Hej igen!

Så blev det igen tid til en lille opdatering. Der har siden sidste indlæg været pænt travlt med at kører patruljer, skrive patruljerapporter osv. Dagen i går var meget hektisk men også en oplevelse for livet.
Vi startede med at kører en patrulje kaldet ”område kendskab” som vi vil gøre lidt i her i starten. Vi kørte ud for at kigge lidt på de forskellige områder, og for at se hvilke veje der var til at køre på osv. Vejret var super godt og der var ikke en sky på himlen. Vi kørte op langs Gazivode-søen mod Serbien, og vi var faktisk helt oppe ved grænsen til Serbien før vi vendte om. Det er ikke tilladt for KFOR at køre ind i Serbien eller andre lande da vi ikke har nogen myndighed derinde. Noget andet er at de kan tro at vi vil prøve at besætte deres land, så det er lidt vigtigt lige at huske at dreje inden grænsen. Efter dette besluttede vi os for at bevæge os lidt op i højderne, og begive os op på et bjerg hvor vi ville kunne se ind i både Serbien og Kosovo. Vejen var i meget dårlig stand, men det er de fleste veje dernede – så det er godt at vi er godt kørende med mulighed for 4x4. Vi kom op gennem en lille Kosovoserbisk by hvor 3 gamle mænd sad og var ved at brygge deres national drik Slipo. Det er deres form for snaps, bare en del stærkere end den vi har herhjemme. Alkoholprocenten i denne ligger på omkring de 70-80%. Den har vi allerede, og kommer vi også til at stifte meget mere bekendtskab med, da det er vejen til gode oplysninger. Hvis du sidder og taler med en kosovoserbisk mand, og du takker nej til hans slipo, så er han bestemt ikke snaksaglig. Siger du derimod ja, og drikker en 4-5 glas med ham, kan du få alle de informationer ud af ham som du skal bruge.
Tilbage til historien. De 3 gamle mænd vinkede os ind og mente at vi skulle smage deres nybryg, men vi måtte pænt takke nej og kører længere op på bjerget. Da vi nåede toppen var vi oppe i omkring 1 kilometers højde, og det var et fantastisk syn.
Da vi kom hjem til lejren igen var klokken omkring 11.30. Så var det med hurtigt at få noget mad, da vi skulle ud igen klokken 13. Klokken 13 skulle vi køre noget man kalder en DIP, jeg kan forklare hvad det står for, men det er nemmere bare at beskrive det som en ”efterretnings tur.” Her skulle vi ud i en by kaldet Donje Zabare, som er min gruppes 2. område. Vi har i min gruppe 2 byer og områder som vi kører i. Den ene by hedder Zupche som er en kosovoserbisk by i det nordlige Kosovo. Denne by er meget speciel da den ligger klods op af en anden by. Dette er i sig selv ikke noget fantastisk, problemet er bare at den anden by er kosovoalbansk. Kosovoserbere og Kosovoalbanere hader hinanden og vil ikke have noget med hinanden at gøre, så det er et område vi holder meget øje med. Specielt op til alt det med deres selvstændighed. Vores anden by hedder Donje Zabare og er kosovoalbansk og ligger lige ved siden af vores lejr. Så vi er super heldige både at have en kosovoserbisk by, og en kosovoalbansk by. Men vi skulle ud og køre en tur i Donje Zabare, og ind og tale lidt med de forskellige kontaker derude. Vi havde den gamle 1A med, som er min counter-part og som jeg afløser. Det specielle er at han har haft ansvaret over denne by, og hans sergent har haft Zupche. Så dette håber jeg også at kunne få. Derfor var jeg med inde og tale med de forskellige kontakter i byen. Dette var en super fed oplevelse at komme ind med tolken og tale med de forskellige mennesker og se hvordan en kosovoalbansk familie bor. De er pisse flinke og sindssygt gæstfrie. De elsker danske soldater. Mens vi talte med manden vartede konen os op med saft, kage og kaffe. Det skal lige tilføjes at jeg denne dag drak min første kop kaffe. Men bestemt ikke sidste. Ved kosovoalbanerne slipper du for alkohold, da de er muslimer i modsætning til kosovoserbere som er kristne ortodokse.
Vi var tilbage på camp Olaf Rye igen omkring klokken 18 hvor det igen var tid til lidt mad. Så var der pause til klokken 22.30 hvor vi skulle mødes igen. Klokken 23 gik det igen løs med en patrulje, men denne gang var det en SOP som står for Show of Presents. Her kører man rundt i byerne og viser lokalbefolkningen at man er der og beskytter/holder øje med dem. Dette gjorde vi til klokken 03.30 og jeg kunne endelig putte mig under dynen klokken 04 og sove til klokken 10.30 i dag. Så gik det løs igen…
I dag har vi haft endnu en ”efterretnings patrulje” og et check-point hvor du vinker biler ind og searcher dem for ulovlige ting. Grunden til jeg nævner dette er at vi havde en sjov episode derude. Det skal først lige sige at Kosovo regner med at få deres selvstændighed i morgen, og allerede nu varmer op til denne begivenhed. Det er noget kosovoalbanerne har ventet på i flere tusind år, og overalt i gaderne er der god stemning, dans, flag og balloner. De kører rundt med det albanske og amerikanske flag på deres biler og vinker til KFOR soldaterne hvorefter vi får en ”thumps up.” Men mens jeg star med en kollega og kigger efter en bil som jeg vil vinke ind og searce stopper en taxichauffør op og råber noget til mig. Jeg forstår intet og kalder vores tolk op til mig. Han kan så fortælle at han spørger mig om jeg vil købe en ørn. I mens jeg er ved at få dette forklaret springer han ud af hans bil og begynder at åbne til bagagerummet. Jeg går hen til bilen og kigger gennem den lille sprække han har ladt stå åben ind til bagagerummet, her ser jeg en kæmpe levende ørn stå og kigge ud. Min tolk bryder sammen af grin og det samme gør jeg. Jeg beder ham så pænt at forklarer at jeg desværre ikke er interesseret. Taxichaufføren tager imod mit nej, takker pænt og sætter sig ind i bilen og kører igen. Bagefter kom jeg til at stå og tænke på hvor meget jeg mon skulle have slippet for sådan en ørn.

Vejret hernede skifter hurtigt. I går var vejret fint og lunt, som det faktisk har været siden vi kom herned. Der har stadig været koldt om natten, men lunt om dagen når solen har været på. Da vi vågnede i morges eller rettere i maddags var vejret betydeligt koldere. Senere på dagen begyndte det at sne, og har gjort det hele dagen. Nu er klokken 18.15 og der ligger omkring 10 cm overalt her i vores område.

Omkring ekslotionen i Mitrovica i går har vi fået af vide at det var en håndgranat som var rettet mod en civil, og ikke har noget at gøre med os fra KFOR.

Det var alt for denne gang. Jeg vil have noget søvn nu, da vi sikkert skal på patrulje igen i nat. Der er også store planer om de næste dage med selvstændigheden, men det er jo selvfølgeligt hemmeligt. Det kan I få senere...

På plads i Kosovo

2008-02-12T22:29:00.000+01:00

Hey!

Så kom vi til Kosovo! Vi landede i Pristina søndag klokken 12.15 og kørte mod Camp Olaf Rye omkring klokken 12.45. Det tog omkring 1 time og 15 min at nå til lejren. Her blev vi mødt af en stor flok meget glade soldater, de havde set meget frem til at vi ville komme. For så vidste de jo at der ikke var længe til vi skulle hjem. Resten af den dag gik med at få sig installeret på fab'en (stuen vi bor på). Jeg er så heldig at være på det første hold som kom herned, så vi har alle muligheder for at købe gode ting af dem som flytter ud og snart skal hjem. Så Nilsson og jeg skyndte os at få købt både TV, DVD afspiller, køleskab og højttalere. Så nu har vi fået indrettet vores fab super godt. Vi var også så heldige at der stod en slags sofa lavet af 2 sæder fra en bus. Så der var vi heldige, og de andre er meget sure over ikke det var dem som var så heldige...

Har ikke haft så meget tid på det sidste, der har været meget for os alle at se til. Vi er i gang med at få overdraget området af den gruppe som vi skal overtage for. Ikke nok med det, så er der også en masse udstyr og andet gøjl som vi skal have styr på. Så det er arbejdsdage fra 7 morgen til 21 aften. Har snakket meget med den gamle GV1 i gruppen vi overtager for, og han kender jo opgaven godt, så jeg kan lærer meget af ham. Han var så heldig at have sit eget område og egen by hvor han havde alle kontakterne i byen. Så det regner vi med at jeg kommer til at overtage selv efter et stykke tid også. Det håber jeg meget at jeg får lov til, det ville være pisse godt! Så jeg kan ikke vente med at komme ud og tale med folkene i den by. Det er en albansk by, så jeg har mange skikke jeg skal lære.

I dag har vi været på patrulje og ude og tale med kontakterne i den anden by i vores ansvarsområde, det har været meget uvirkeligt her på første patrulje. Man kan ikke helt forstå at man allerede er blevet kastet ud i det. Men det er super fedt! I morgen kommer hold 2 herned, og så mangler der kun 1 hold før KFOR 18 er samlet. Min deling har overtaget alle den gamle delings opgaver, og de rejser hjem allerede i morgen.

Det var alt for denne gang, jeg har ikke tid til mere da jeg skal have styr på nogle ting før jeg kan komme i posen.

// Anders K

PS. Vejret er super godt hernede, lidt koldt men om dagen skinner solen fra en skyfri himmel.

Leaving Denmark

2008-02-09T16:04:00.001+01:00

Så er der mindre end 12 timer til jeg forlader Sæby, for i første omgang at drage mod Karup lufthavn. Flyet går først 09.45 søndag morgen, men pga. en masse administration osv. skal vi være i lufthavnen ikke mindre end 3½ time før.

Det er så småt ved at gå op for mig hvor tæt vi er på. Det har indtil nu været en lidt underlig tanke, at skulle være væk i 6 mdr. Men nu hvor der er så kort tid til, og man er ved at pakke det sidste, så går det op for én. Jeg mangler stort set bare at pakke min bærbare computer og min toilettaske ned, tage min uniform på - og så er jeg klar.
Jeg har allerede sendt to sække fyldt med militær-grej á 20 kg stykket til Kosovo. Men har stadig en hel rygsæk, fragvest og en masse småting som skal følge mig i flyet. Rygsækken må veje 20 kg, men er nu oppe på 25-26 kg. Dette er kun militær-grej og intet civilt. Udover det må jeg have 5 kg med i håndbagage. Så der skal min computer, og de få civile ting jeg kan have med, være i. Så det er lidt af en opgave jeg har gang i...

Nok om det. Når flyet letter fra Karup er næste stop Pristina som er den største by i Kosovo, her vil vi lande omkring middag og derefter vil vi selv, og alle vores pik-pak blive fragtet til Camp Olaf Rye, som ligger lidt sydvest for Mitrovica, og som også vil være mit nye hjem de næste 6 mdr.
Når vi kommer derned vil der sikkert blive en del forvirring de første dage. Dels fordi vi skal have fat i alle vores ting, finde vores nye hjem, pakke ud osv. osv. Men også fordi vi er det første hold som ankommer dernede, og alle de nuværende stadig vil være dernede. De vil blive indkvarteret i telte og andre steder, så vi kan rykke direkte ind på vores nye stue. Det første hold vil nok først flyve hjem til DK engang omkring den 13-15. Vores 2. hold vil komme derned den 13. og 3. hold den 15., og så vil hele KFOR hold 18 være samlet. Vi overtager kommandoen fra det nuværende hold 17 den 14. feb. og så vil vi "have aben" fra den dag og frem til vi bliver afløst engang midt i august.
Stuerne er fordelt, og vi måtte selv vælge hvem vi vil tilbringe de næste 6 mdr, meget tæt og på en lille 2-mandsstue sammen med. Det var ikke svært for mig at vælge, og valget faldt på stakkels Mark Nilsson, som jeg startede i Livgarden med i august 2006 og har været sammen med stort set hver dag siden. Vi var først i samme deling, så på samme vagthold, så flyttede vi fra Livgarden til Holstebro sammen, kom i samme deling, gruppe, hold og kom sågar også til at sove i samme køjeseng. Så nu kommer vi altså til at bo på samme stue de næste 6 mdr.
Områderne hvor de forskellige delinger (vi er 4 delinger ved JDR) skal køre i er fordelt, og min delings område er omkring Zubin Potok. Der er 3 grupper i en deling, og lige hvilket område min gruppe har fået, ved vi ikke endnu. Så det bliver spændende...

Jeg glæder mig meget til at komme derned og se det hele. Glæder mig til at se hvilken by min gruppe får tildelt, og komme til at snakke med menneskerne i byen. Derudover følger vi spændt udviklingen i Kosovo politisk. I dag erklærede Kosovos nye leder Hasim Tachi at Kosovo ville erklærer sig selv selvstændigt den 17. februar. Så bliver det spændende at se hvordan både kosovoalbanerne og serberne vil reagerer på dette.

Det var alt for denne gang, næste update bliver direkte fra Kosovo.

// Anders K