Tirsdag den 29/7

Bemærk at dette er skrevet tirsdag den 29/7:

Tirsdag den 29/7:

Dobar dan!

Så er det igen blevet tid til en lille beretning fra sydøst. Der er gået et stykke siden sidst, og der er faktisk sket en del.
Sidst jeg berettede var vi i Camp Jelling, og det er vi også i denne uge. Men torsdag den 17. hvor min gruppe skulle have haft vagt, skete der noget. Onsdag aften fik vi små nys om at der skulle ske noget om torsdagen. Befalinger og andet kommer typisk ret sent om aftenen da lejrens civilt ansatte fra området da har fri, og ingen render rundt og kan opsnappe informationer. Vores delingsfører fik omkring klokken 22 besked på at komme ind i lejren til befaling. Jeg gik på vagt klokken 24.00 og skulle have den frem til 03.30, men da vores delingsfører kom ud med de nye informationer om hvad der skulle ske, fik jeg vagten forkortet lidt. Så jeg røg i posen klokken 03.00 og kunne stå op igen 05.00. Der stod den på rengøring af Jelling og efterfølgende befaling. Vi skulle ud på kompagnioperation, dvs alle kamptropperne fra JDR Holstebro rykkede ud støttet af en gummiged og en ambulance fra saniteten. Min gruppe skulle kører forrest, og befolkningen kiggede da også en del da 9-11 tunge PMV’ere med følge kom bragende gennem byen omkring klokken 7 om morgenen. Min deling skulle forblive i et samleområde hvor vi var på 1 minuts kald til at kunne støtte hvor det skulle være nødvendigt. En anden deling skulle oprette nogle checkpoints nær det gravearbejde som er ved at blive foretaget. Problemet med det hele er stadig det gravearbejde de er ved i Mitrovica i et serbisk og albansk område. Serberne er sure over albanerne skal grave vandrør ned i deres område, og de er bange for at miste trykket på deres vand. Albanerne er ved at være godt trætte af serberne og den parallelstruktur de kører fra Serbien. Det er glasset som lige så stille bliver mere og mere fyldt op, og vi venter bare på at det brister.
Men der skete ikke det store på dagen, og vores check-point var med til at sætte en dæmper på det hele. Så vi opholdte os i venteområdet fra 7 morgen til klokken 20.30 om aftenen. Hele dagen var gået med at rykke sig rundt efter skygge og bare vente, ikke specielt spændende. Vi kørte derfor ud og afløste franskmændene igen om aftenen, så de kunne gennemfører en øvelse næste morgen. For os fuldstændigt sindssygt at gøre dette, da der nemt kunne ske noget derinde dagen efter. Men det er jo de kærer mænd med mange stjerne som sidder et eller andet sted og bestemmer dette.
Resten af ugen gik med patruljer fra Jelling, og søndag skulle vi til middag. Jeg havde fået arrangeret med min bedste kontakt i mit område, at vi kunne komme ind til ham og spise aftensmad. Så søndag aften tog hele gruppen ind til ham og hans meget gæstfrie familie. Her blev vi alle 8 budt indenfor, og mens vi ventede på aftensmaden fik vi kaffe og russisk te. Til aftensmad fik vi spinattærte, og jeg har sjældent smagt noget så godt. Dertil fik vi syltede pepper, agurker, tomater og løg. Det var en kanon god og hyggelig aften, og bestemt en ting ingen nogensinde vil glemme.

Uge 30 var vi i lejren og havde forskellige opgaver og patruljer.
Tirsdag var vi på restaurant med de belgiere vi har været på patrulje med. De havde inviteret os på et af de fineste steder i byen – betalt af den belgiske regering. Det var en kæmpe madoplevelse og alt alt for billigt. Vi var 16 mand og kom af med omkring 1000,- og der blevet IKKE sparet på noget, og mange fik dobbelt retter – tak for mad Belgien!
Onsdag var vi på en endags tur til Skopje. Det var et plaster på det sår at der har været lukket ned for 3-dags ture til udlandet. Så vi rejste af sted tidligt om morgenen tog ud til en militærlejr nær Skopje hvor vi låste våben og uniform inde. Så alle civilklædte kørte vi med bussen ind til byen. Vi havde fået lov til at drikke 2 øl på turen, og det første vi gjorde var at finde en McDonalds hvorefter vi satte os på en café og fik en øl. Alt betalt med de lokale matador penge. Man føler sig sindssygt rig når man hæver 600 danske i automaten og får omkring 6000 matador penge ud af automaten. Efter dette var vi 8 som besluttede os for at spørge de lokale taxachauffører om vej til det nærmeste gocart center. 3 chauffører blev enige om pris og sted, og vi kørte ud mod dette. De havde fortalt os at det tog 10 minutter at komme derud, med da vi havde kørt i 20 og befandt os på små grusveje i et villakvarter var vi glade for at vi var 8 personer og ikke var alene. Men endelig ankom vi til vores destination, og vi kunne se en bane. Det viste sig dog at politiet havde lukket banen, og vi kunne derfor ikke kører. Vi spurgte om ikke der var andre, og de kendte en anden bane som lå 5 min. derfra. 15 minutter senere, holdte vi ved et ridecenter. Vi kiggede alle lidt rundt efter en gocart bane, men ingen af os kunne se andet end et stort ridecenter i bedste gangster/western stil. Det var utroligt flot og alt opført i træ. Men det viste sig så at der ikke var en gocart bane, men der var ATV, hvilket er en terrængående 4-hjulet motorcykel. Dem var der 4 af, og man kunne få en tur på disse oppe i bjergene. Alle fik julelys i øjnene og takkede pænt ja til denne tur. Efter en hurtig omskoling til køretøjet fløj jeg med 3 andre af sted på hver sin 500 cc store motorcykel i bjergene. Vi kørte i omkring 50 minutter i meget kuperet og spændende terræn, og var alle ellevilde da vi kom tilbage og de sidste 4 skulle ud på deres tur. Vi slog os ned på terrassen hvor de andre og vores 3 taxichauffører også havde siddet. Vi købte en øl mere til vores 3 chauffører og en til os selv. Vi gennemgik menukortet, og besluttede os for også at spise på stedet. Vi talte lidt med manden som ejede det hele, og han havde før været i hæren, og havde nu Makedoniens største overvågningsfirma. Det var bare så mafia som det kunne være, og vi gættede alle på hvor mange ting der var betalt af bestikkelse og mafia. Men en kanon fin fyr som inviterede os til flugtskydning og jagt i hans skov. Vi havde desværre ikke tid, og fik i stedet hans kort hvorefter vi lovede at kontakte ham hvis vi en dag kom tilbage. Vi var alle meget opsatte på en dag at komme tilbage på ferie for at kunne gøre alt det vi ikke kunne nå den dag.
Da vi havde spist op betalte vi vores mad, samt vores 3 taxichaufførers mad kørte tilbage mod bussen. Vores chauffører havde bestemt også haft en god og lidt unormal dag, og vi betalte dem lidt for at have kørt med os osv. For hele dagen tror jeg at vi kom af med 300,- danske for mad, taxa, tur i bjergene, øl osv. Så det var en billig men super god dag.
Onsdag da vi kom hjem gik hele delingen på 15 minutters beredskab grundet situationen omkring gravearbejdet.
Dette beredskab skulle vi være på resten af ugen. Fredag rykkede delingen ud om morgenen for at oprette de checkpoints vi har haft aktive siden dagen vi alle rykkede ud. Klokken 19 kørte min gruppe igen ind til lejren for lige at få lidt mad og et bad. Klokken 24.00 rykkede vi igen ud holdte vagt på 2 gravkøer til 08.00 næste morgen da vi blev afløst. Gravearbejdet har stået stille meget længe, og alt arbejdet foregår i forhandlinger mellem de lokale, politi og KFOR. Da det er den franske fremmedlegionær som graver, og da de er en specialenhed skal de jo selvfølgeligt ikke selv passe på deres køretøjer. Så det skal vi dumme danskere tage os af. Så vi har nu i lidt over 1 uge haft minimum 1 gruppe til at passe på deres køretøjer 27/7. Efter denne tur til jeg helst aldrig sætte min fod i Frankrig mere, men må planlægge på Italien eller Spanien næste gange jeg skal på ferie.

Mandag morgen rykkede vi igen til Jelling efter bare 1 uge i lejren. Dette er for at vi i næste uge kan gøre klar til overdragelse til det nye hold. Der er meget der skal laves, og det er ikke så nemt at gøre fra Jelling, så vi har fået byttet så vi tager denne uge i stedet.
I skrivende stund er det nye KFOR hold 19 lige vendt hjem fra deres sidste 11- dages øvelse i Oksbøl og er nu i gang med at pakke alle deres ting. I morgen går de første nok på ferie for at afspadserer lidt inden de rejser herned. Der er 8 dage til delingsfører og andre chefer alle kommer herned, og 13 dage til den nye 1. deling kommer herned. Der er 15 dage til min deling rejser hjem, og 19 dage til jeg selv kommer hjem. Så nu begynder det at gå stærkt. Når vi mandag morgen kommer hjem fra Jelling er der ikke længe til vi skal hjem. Så skal vi lige have gjort alt klar, overdraget og så vil vi hjem. Vi kører for tiden en del patruljer for at holde vores kontakter varme og klar til at blive overdraget. Jeg skal kører patrulje i mit område fredag, og det bliver en af de sidste patruljer jeg har alene, og de næste gange vil de blive med det nye hold. Det bliver svært at skulle sige farvel til nogle personer som jeg har haft meget tæt kontakt til. Jeg glæder mig ikke til sidste patrulje, og tror ikke jeg kan afvise at jeg måske får en lille klump i halsen. Men på den anden side så skal det også blive godt at komme hjem, og jeg håber at det næste hold får lige så stor kontakt til dem som jeg har haft.

AaB klummen er jeg ikke helt i humør til, da jeg på det seneste er blevet mobbet en hel del af både Midtjylland og Brøndby fans. Lidt som en payback over mine kommentarer efter mesterskabet. Men som jeg har sagt til dem, så skal vi nok komme i gang, sidste år startede vi heller ikke godt ud…

PS. Mit hår er begyndt at vokse igen, og vores frisør kommer snart tilbage fra ferie.

Det var alt for denne gang, nu vil jeg have lidt sol inden vi skal på patrulje.

// Anders Kjærsgaard – 11AX