9 dage tilbage

Fredag den 08/08

Dobar dan alle!

Så er det igen tid til en opdatering fra Kosovo.
Jeg sidder lige nu på min FAB og har det meget meget varmt. Temperaturen derude sniger sig vel op på de 40 grader, hvilket nok har været medvirkende til at vores generatorer som forsyner lejren med strøm, er stået af. Vi er blevet bedt om at pille alt unødigt ud af stikkontakterne i håb om at de kan få gang i nogle af generatorerne igen. Men det er primært hos de heldige stabsfolk som har aircondition som dette henvender sig til. Jeg har dog lige pillet stikket ud af vores ventilator og TV i håb om at kunne være med til at gøre en forskel. Jeg venter nu bare på at strømmen atter vil komme, så jeg kan få gang i vores ventilator som er vores eneste kilde til en smule cirkulation af en kølig brise gennem rummet. Ulempen ved at vores lejr er 100% selvforsynende med alt er, at vi er så afhængige af strøm. Uden denne er der intet der virker, der er heller ingen vand i vandhaner, toiletter eller brusere – så alt står på standby.

Siden sidst jeg skrev, er vi kommer hjem fra Jelling. Dette gjorde vi mandag morgen hvor 2. deling afløste os for at tage deres sidste tørn derude. Det skal dog nævnes at lørdag eller søndag i den uge vi var i Jelling lykkedes det os endeligt at komme på vores helikopter tur. Vi fløj gruppevis, og fik en tur over det meste af vores område. Det var en rigtig god tur, og meget specielt at prøve – helt klart noget vi vil huske meget længe. Udover dette fik vores 3. gruppe inklusiv 2 restanter fra 2. gruppe gået deres DANCON march meget tidligt søndag morgen. Så nu har alle, undtagen et par stykke med skader fra delingen, gået den traditionsrige 26 km march i kuperet terræn.

Mandag da delingen kom hjem fra Jelling klargjorde min deling til at gå på Eagle beredskab som er på 15 minutter. Dette var vi hele dagen, og det betød at vi skulle forholde os i lejren og i vores uniform. Så her var tid til at få slappet af ovenpå 1 uge i Jelling. Om aftenen var vi til en briefing om hvordan vi afvikler og pakker alle vores ting. Så nu er der ikke længe til når den slags ting er på dagsordnen.
Tirsdag efter vi havde overdraget vores Eagle beredskab til en fransk gruppe, kørte vi på en lille PX-tur. Først til KFORs maincamp i Pristina derefter længere sydpå og den til amerikanernes gigantiske lejr. Efter dette besluttede vi os for at køre helt over i den vestlige del af Kosovo nær grænsen til Montenegro. Her ville vi besøge den italienske lejr da vi havde hørt at den skulle være helt speciel flot, men også få at få en pizza til aftensmad. Da vi nærmede os lejren kunne vi se en helt utrolig flot bjergkæde som er med til at danne grænsen mellem Kosovo og Montenegro. Et stykke oppe af denne bjergkæde er den italienske lejr placeret, og den er utrolig flot og speciel. Vi fandt hurtigt et sted hvor vi kunne sidde og få en pizza. Vi fandt en tjener som ifølge dem kunne tale engelsk, dog var hendes ordforråd meget sparsomt og strakte sig fra ord som ”yes” og ”no.” Vi fik derefter udleveret menukortene på italiensk og var derfor en smule på dybt vand. Nogle tog den sikre og bestilte spagetti, mens jeg lukkede øjnene og pegede på en tilfældig pizza i menukortet. Det viste sig dog at være en udmærket pizza med både skinke, salami og løg. Efter dette måltid, og efter at vi havde tømt vores lommer for ligegyldige småmønter til drikkepenge, kørte vi tilbage til lejren. Da vi ankom til Camp Olaf Rye igen var klokken omkring 22. og vi havde den dag tilbagelagt 330 km.
Onsdag stod i eftersynets tegn. Min gruppefører og jeg startede med at ordne en masse på computeren og gøre dette klar til at kunne overdrage. Derefter hjalp vi de andre med at lave eftersyn på vores køretøjer, så de er max klar til at blive overdraget til det ny hold. Onsdag aften ankom de første fra hold 19. Dette var en busfuld som er forkommando. Det er primært delingsfører, sektionsfører og en håndfuld gruppeførere som skal have overdraget en masse. Det er rart at have dem hernede, for så ved vi at der ikke er længe til at hele KFOR 19 samles hernede, og vi kan tage hjem.

I går var en sorgens dag. Det var min sidste patrulje alene i mit albanske område. Det primære formål var at fortælle mine kontaktpersoner at næste gang jeg dukker op i deres hjem, er det med det nye hold med henblik på overdragelse. Jeg fik også talt med talsmanden fra området, som normalt er min delingsfører som taler med. Dette var for at sige farvel, da jeg ikke tager den nye gruppe med derind. Så der blevet taget gruppebilleder til den store guldmedalje og uddelt kindkys fra hele familien. Det var meget underligt at sige farvel, men sådan er det vel altid. Næste gang jeg skal derud med det nye hold bliver endnu mere underligt, da jeg der skal sige farvel til mine bedste kontakter – og det bliver hårdt. Jeg troede ikke at man kunne nå at opbygge et forhold til nogle mennesker på bare 6 måneder – men der tog jeg fejl.

I dag har vi haft 30 minutters (og sidste) check-point, hvilket forløb godt og vi stoppede en meget interessant bandit og fik nogle oplysninger på ham som efterretnings-folkene kan bruge. Derudover har jeg fået pakket næsten alle mine ting sammen. Jeg har nu kun det jeg skal leve af de næste 9 dage tilbage. Alt andet er pakket i 2 store køjesække. Så mit skab er nu helt tomt.
I aften er vi inviteret til Slava, som er en aften hvor serberne fejrer en Helligånd. Denne Helligånd bestemmer familien selv, og holder så en fest med aftenen med god mad og drikke. Det glæder vi os meget til, trods det at vi desværre igen må holde os fra alkoholen.

I morgen tidligt skal vi aflevere disse køjesække med alle vores ting. Efter det skal militærpolitiet lave stikprøvekontrol af nogle køjesække og narkohunde skal snuse lidt rundt. Efter alt dette bliver de smidt ind i en container og kørt til Danmark. Her bliver denne først åbnet hvis Told og Skat (håber ikke det bliver dig mor Knap J) har lyst til at rode dem igennem igen. Men her skulle de så gerne vente på os når vi kommer til Holstebro igen. Alt dette er ikke bare så nemt som det lyder. For som i nok har hørt er der en kæmpe diskussion i gang med militærets våbenlov med knive og p** og l***. Der er en masse regler, og jeg opgiver snart at finde rundt i det, da der hele tiden kommer nye ordrer på hvad vi må og ikke må. Jeg ved bare at vi hernede går rundt med skarpladte våben og en masse andet farligt materiel. Men vi må ikke have knive som er over 7 cm, de må heller ikke kunne låses fast, de må heller ikke være enhåndsbetjent osv osv osv. Det er jo farligt, man ved aldrig hvad vi kunne finde på, venter bare på at Forsvaret forbyder våben som pistoler og geværer da det er for farligt. Når vi stopper en lokal hernede med et mindre sværd kan vi pænt ligge det tilbage igen og ønske ham en god tur, for de må have knive med at blad på op til 13 cm. Det er åbenbart ikke farligt hernede… Så fik i lige min mening om dette emne.
Tilbage på sporet: Efter alt dette er afleveret har vi kun det mest nødvendige hernede som gevær, lidt tøj, kampuniform, fragvest osv. Dernæst skal alle vores køretøjer så de er klar.

Søndag bliver vores ting lagt ud og talt op så de nye kan overtage dette. Den nye første deling ankommer alle søndag eftermiddag. I det de ankommer har de i teorien overtaget, da vi ikke har vores ting og meget af vores udrustning er afleveret til dem. Vi vil derfor ikke længere kunne indsættes et sted og løse en opgave da vi mangler næsten alle vores ting – så det bliver deres opgave. Men det betyder også at hele 1. deling søndag flytter ud af vores FAB’er så de nye kan flytte direkte ind. Gymnastiksalen er blevet møbleret til dem som ikke har et sted at bo mere. Dette betyder at jeg skal bo i denne med et par hundrede andre i 7 dage. Men jeg har heldigvis fået lov af Knap til at flytte ind til ham. Han bor på ene-FAB da hans makker er sendt hjem. Så jeg kan nøjes med 2 dage i gymnastiksalen da han først skal flytte ud når 3. deling ankommer den 15. (NU KOM STRØMMEN IGEN!!!)
Resten af delingen minus 3 mand og jeg rejser som sagt hjem på onsdag. Så jeg må se om ikke jeg kan få tiden til at gå uden dem de sidste 4 dage.

Jeg er ved at søge tjenestebolig i Nyboder i København med henblik på at kunne bo der mens jeg skal være i Livgarden og sandsynligvis beholder jeg den også mens jeg er på sergentskole – hvis jeg altså får en. Der er mange om buddet, så det er med at være heldig. Men mine 485 km fra nuværende bopæl og til Livgarden burde tælle lidt til min fordel i vurderingen om hvem der skal have. Jeg skulle ifølge brevet jeg modtog fra Livgarden starte den 4. august. Det ringede jeg og sagde at jeg nok fik lidt svært ved, da jeg først kommer hjem den 17. Så det endte med at han besluttede at jeg skulle starte den 1. september. Men efter de kom i tanke om at vi havde ferie som skal afvikles inden oktober, da vi ikke har haft sommer ferie, er det nu blevet den 1. oktober jeg skal starte. Så der venter lige en god lang (red. fortjent) ferie når jeg vender hjem.

AaB er kommet i gang igen! Med et super comeback mod Vejle på en god 2. halvleg går det nu frem igen. Her vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Nilssons far for gode opdateringer kampen igennem. Det var en fornøjelse til sidst at kører patrulje med Nilsson og samtidigt få disse opdateringer, for til sidst at kunne hoverer groft over resultatet. Jeg håber dog at Nilssons far efter at have udtrykt at han aldrig vil tale med mig igen, er blødt lidt op til næste gang jeg kommer på besøg J Hehe. Nu har de forstærket sig med en polsk lejesvend hvilket er yderst interessant. Mener dog at 4 millioner er meget for polsk arbejdskraft. Men nu kan vi lugte gruppespillet i Champions league. Mmmhh.

Glæder mig meget til at komme hjem, og der er nu kun 9 dage til jeg lander i Karup.

Alt for denne gang!

// Anders Kjærsgaard - out