Tilbage i Kosovo!

Hej igen!

Så er jeg atter tilbage i Kosovo, og klar til sidste etape på 46 dage, altså rundt regnet 1½ måned. Jeg har afrejse fra Kosovo på det sidste fly som går mod Danmark den 17. august. De første hold fra Danmark ankommer allerede den 10. eller 11. august. Min deling rejser hjem den 13., altså på det første fly hjem, da vi også var den første deling hernede. Men jeg er den eneste konstabel fra min deling som bliver her. Min delingsfører, vores næstkommanderende, gruppefører 2 og jeg er de eneste 4 som skal blive. Min gruppefører skal starte i Slagelse på sin nye uddannelse umiddelbart lige efter vi kommer hjem. Så jeg har sagt at jeg godt kan blive her så han kan komme hjem og lige puste lidt ud inden han skal i gang igen. Dette betyder også at det er mig som kommer til at overdrage det meste til det nye hold – hvilket jeg selvfølgeligt glæder mig meget til.

Temperaturen på min FAB gik her klokken 21.30 under de 27 grader. Men har det meste af dagen lagt på 31 grader, og varmere udenfor. Så vi er godt nok kommet fra 2 kolde uger i DK til tropiske temperature. Det tager nok lige et stykke tid at vende sig til varmen igen, og jeg har kæmpet meget i dag. Lige meget hvad du laver er det med sved på panden.

Min leave i Danmark har været super super god, jeg har fået nået det jeg gerne ville og lidt til. Det har krævet meget streng planlægning og til tider et hektisk tempo af en ferie at være, men jeg har nydt hvert minut. Har været i København for at gå lidt i byen, være i sommerhus og besøge kammerater. Derud over har jeg været til fødselsdag i Jelling, været ved grænsen, holdt grillfest og fejret min søsters fødselsdag. Det er dog også blevet til nogle timers afslapning med min xbox. Jeg har tilbragt ferien med familie, venner og en del tid med Nilsson. Vi har regnet ud at på de 15 dages leave har vi set hinanden 10 af dagene, trods det vi bor sammen hernede og går op af hinanden 24/7.

Jeg rejste fra Aalborg mandag eftermiddag klokken 13.30 mod København. En frisk lille tur på 40 minutter, og så var vi i Kbh. I Kbh mødes os fra Aalborg med et andet hold fra Billund. De sad og var ved at spise lidt mad på en restaurant i lufthavnen. Vi besluttede os at gøre dem ved selskab, og jeg købte et lille stykke lasagne til bare 115,- Vi skulle flyve fra Kbh. mod Wien omkring klokken 16. På et tidspunkt efter vi har spist vil vi lige se om de har fundet ud af hvilken gate vores fly flyver fra. Her opdager vi så at der ud for vores fly står canceled med store bogstaver. Vi opsøger derfor informationen for at høre hvad planen så er. De kan de umiddelbart ikke tage stilling til, og giver os derfor en værdikupon på 75,- Den kan man tilfældigvis lige få en stor fadøl for. Så vi slog os ned og bevæbnede os men en fadøl og tålmodighed. 4 timer senere havde de fundet en løsning på vores problem. Vi fik udleveret taxaboner og besked på at tage til SAS hotel og indkvartere os og så flyve fra Kbh. næste dag klokken 11. Humøret var meget højt, og folk kunne da godt bruge en ekstra dag i Danmark med lidt øl. Vi blev på SAS hotel indkvarteret på hvert sit værelse, og folk begyndte at låne civilt tøj af hinanden. Jeg havde det meste undtagen sko, og måtte derfor låne Nilssons løbesko. Resten kørte i Fields og købte sko, bukser, og trøje for 300-400. Efter en meget fin, men ikke specielt mættende 2 retters i hotellets restaurant (betalt af SAS) var vi klar til at komme i byen. Nogle startede i hotellets lobby bar, andre på hotellets kasino. Men Nilsson, Stensig og jeg valgte at starte ude i byen. Vi gik derfor de 5 minutters gang til Rådhuspladsen og startede på Rosie McGees. Her faldte vi tilfældigvis i snak med en albaner som havde familie i Kosovo, og så skulle vi ikke mere betale for vores øl. Da vi havde drukket et par øl med den meget begejstrede albaner gik vi videre til Heidis beerbar hvor Livgarden havde arrangeret ekstra åbningstid grundet deres 350 års jubilæum i Bella centeret samme aften. Her droppede der mange fra Livgarden forbi, og vi fik hilst på nogle kammerater fra Livgarden. Efter lidt tid kørte vi til Café Rust som Livgarden også havde lånt, her hilste vi på flere kammerater, og inden vi så os om var klokken 04.45 og vi skulle mødes næste morgen klokken 09.15. Så jeg besluttede mig for at tage en taxa hjem. Nåede lige at få nogle timers søvn inden jeg igen skulle op og mødes med de andre så vi kunne komme til lufthavnen… Vi mødte aldrig de andre i byen, og hvad de har lavet vil jeg slet ikke skrive om på denne pæne blog. Men jeg tror at et par stykker af dem glæder sig meget til næste lønningsdag og at de nu ikke skal bruge penge i et stykke tid.

Vi skulle ud på verdens længste omvej. Klokken 11 skulle vi flyve fra Kbh. til STOCKHOLM (og ja, vi skulle stadig til Kosovo). Her skulle vi vente i ca. 4 timer, hvor efter vi skulle flyve til Zürich, igen vente, og så til Skopje. Vi landede i Skopje, efter en spændende tur med Macedonian Airlines splinternye fly, omkring midnat. Her blev vi hentet af en KFOR bus og kørt til Camp Olaf Rye. Vi ankom i lejren klokken 02.45 og nu var det tid til at få lidt søvn. Vi havde nemlig været så heldige, at mange småbørnsfamilier også havde valgt at rejse med de fly vi skulle med. Så det var nærmest umuligt at få søvn.

Vi fik lov til at sove længe i morges, vi vågnede dog alligevel af os selv omkring middag. Solen havde ubarmhjertigt stået og varmet vores FAB. Så allerede var vi vågnede var vi badet i sved. Nu var vi godt nok tilbage i varmen. Vi skulle først mødes klokken 14.45 til eftersyn og pakning af biler. Men klokken 12.30 var vi alle i gang. Vores 2. gruppe havde været så hjælpsomme og flinke at de allerede havde lavet eftersynene på vores biler. Så vi skulle kun pakke, vedligeholde våben, lade vores magasiner op igen og få gjort os 110% klar med alt igen. Så klokken 17 var vi fuldstændig klar til hvad der kunne komme af opgaver.

Resten af ugen byder på noget marchtræning, patruljer heraf 1 med en belgisk gruppe i Mitrovica, idræt osv. Så vi starter allerede nu med at komme ind i rytmen vi gav slip på for et par uger siden.
Jeg kan godt mærke at jeg ikke kun har været hjemme i 1 uge, men at det denne gang var 2 uger. Man skal lige op i gear igen, men det tror jeg bestemt allerede vi er i morgen tidlig igen. Noget andet jeg har bemærket er at jeg er utroligt rastløs. Efter jeg havde spist klokken 18 har jeg bare gået rundt og rundt. Keder mig helt sindssygt og kan slet ikke vende mig til alt det man kunne lave derhjemme, ikke liiige er så nemt hernede. Men det skal nok komme, jeg kedede mig jo ikke før jeg kom hjem på leave. Så jeg skal nok komme ind i den rytme også.

Det var alt for denne gang!

// Anders Kjærsgaard – 11AX - out