Langt om længe

Dobar dan!

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg sidst har skrevet herinde. Det findes der er god grund til, og det har været mangel af tid. Men nu er der lige et pusterum, så det er tid til at få samlet lidt op på tiden hernede.

Som jeg nævnte sidst skulle vi ud på en lille 7 kilometers march. Nilsson og jeg valgte at gå den sammen, og vi gav den god gas. Nu er 7 kilometer med alt vores grej jo ikke det værste vi har været ude for. Vi har før gået en tur på omkring 30 km. Så vi småløb næsten hele vejen for at have det godt med os selv bagefter.
Lørdag var min gruppe på det højeste beredskab på 15 minutter, hvilket betyder at vi skal opholde os i lejren så vi er klar. Vejret var med os, så vi fik slikket lidt sol og slappet fuldstændigt af. Sent lørdag aften røg vi over til en befaling ang. søndagens program. Det var meningen at det skulle have været en afslappe dag for hele delingen med noget rengøring osv. Det blev i stedet til en dag i Mitrovica. Der bor både kosovoalbanerer og kosovoserberer i Mitrovica, og de bor i forskellige områder klods op af hinanden. Det har på det seneste været nogle små ”accidents” omring et område derinde. Dette skyldes at de ikke har helt styr på hvilke marker de forskellige ejer. Så når albanerne er kommet op for at høste på noget serberne mener er deres – ja så bliver der problemer. Vi rykkede derind omkring klokken 07.00 søndag morgen. Vi havde de tunge kørertøjer med derind, og da vi ankom dannede vi med disse en skærm hvor vi kunne være i midten af helt uforstyrret. Så skiftedes vi til i grupperne at gå en 2 timers fodpatrulje gennem området og tale lidt med de lokale. Vejret var super godt, og med temperaturer omkring de 30, og min gruppe skulle gå fra 10-12. Jeg meldte mig frivilligt til at gå med vores store radio på omkring 15-20 kilo som har en lang rækkevidde, og ville sikrer os en sikker forbindelse til vores delingsfører. Dette kom jeg senere til at bøde for. Vores patrulje gik fint, og vi kom igennem meget forskelligt terræn, og fik talt med de lokale. Vi besluttede os for at skære genvej på tilbage vejen, og tage den i fugleflugt til vores køretøjer. Dette betød at vi inden vi så os for stod midt i en albaners have. Så mens familien sad på terrassen og nød en kop kaffe kom 8 soldater med alt grej på, pænt gående fra deres have og lige forbi dem. Vi blev meget overraskede, men familien tog det stille og roligt – de fortrak faktisk ikke en mine. De hilste pænt mens de roste os og det arbejde vi gør i landet. Den var nok ikke gået i DK. Der så ikke ud til, og lød ikke til at være nogle problemer overhovedet. Klokken 15 indså de høje herre i form af de øverste chefer som havde sent os derud, at alt var stille og roligt og kaldte os hjem igen. Klokken 16 blev der affyret skud fra selv samme område. Dette beviser bare at vores tilstedeværelse har kæmpe betydning.

Mandag morgen var det igen tid til 1 uge i Jelling. Her fik vi os lidt en overraskelse da vi kom ud. Der var blevet lavet en hel del siden vi sidst havde været der. Teltene er blevet overdækket med noget net som giver os nogenlunde skygge hele dagen. Ud over dette er vores wc’er også blevet moderniseret en hel del. Super lækkert!
Vi kørte mandag eftermiddag en patrulje derude fra, i vores serbiske område. Efter denne patrulje var det ind til Olaf Rye og få skrevet patrulje rapport og få trænet lidt. Vi var tilbage i Jelling omkring klokken 21 igen. Så gjaldt det bare om at komme i posen og få lidt søvn. Vi skulle nemlig på en 15 kilometers march om natten klokken 04.00. Jeg var den første i posen og hørte ikke at vores sergent befalede alle i posen klokken 22. Jeg vågnede klokken 01.30 ved at min sergent var ved at komme i tøj, kiggede på mit ur og konstaterede at klokken var 01.30, og at jeg kunne sove 2 timer længere, vendte mig om og gav mig til at sove igen. ”Kjærsgaard, du skal op” – lød det senere. Jeg følte lige at jeg var faldet i søvn og kiggede derfor på mit ur: 01.33. Jeg gjorde opmærksom på at vi først skulle gå klokken 04 og havde aftalt at vi skulle op klokken 03.30. Men det ville min sergent ikke høre på, og sagde at vi skulle komme i tøj. Historien i dette er resultatet af en typisk militær ting, og efterfølgende logisk militær tankegang. Det viste sig at 3 mand var kommet for sent i seng. 1 var kommet i seng 22.06, en anden 22.11 og den sidste 22.23. Det giver i alt 40 minutter, så er han large og trækker 1 minut fra, da hans ur jo selvfølgeligt kunne være lidt foran. Så er vi på 39 minutter som vi ganger med 3 personer som kom for sent i seng. Det er 117 minutter som vi så trækker fra klokken 03.30. Det giver et resultat på omkring 2 timer, derfor var det jo pære logisk at vi skulle op klokken 01.33. Klokken 02 forlod vi Jelling og begav os ud på de 15 kilometers nattemarch med alt vores grej på os. Denne tur tog os 2 timer og 40 minutter med 35 minutters pause ud af denne tid, da vi havde et par stykker som skulle have bundet deres fødder ind undervejs. Dette skulle jeg også have overvejet, for min strømpe havde siddet en anelse forkert og dette resulterede i en kæmpe vabel på højre hæl. Så jeg måtte lide og halte rundt et stykke tid inden den gik i sig selv igen.
Onsdag var dagen hvor min gruppe havde vagten i 24 i Jelling, så der er ikke det store at berette om.
I går kørte vi en patrulje i mit albanske område. Vi var kun 4 mand med på patruljen, da min sergent og en anden fra gruppen havde andre opgaver, og vores PMV-kører og vognkommandør skulle lave vores PMV (det tunge bæltekøretøj som af civilister som jer bliver kaldt en tank på larvefødder) Men patruljen startede ud med en punktering og så måtte Ferraris pit-arbejder i gang, og der gik ikke længe før vi rullede ud af pitten igen. Jeg besøgte de kontakter som var hjemme, og det gik godt, og jeg fik en masse oplysninger som jeg skulle. Jeg havde arrangeret et møde med ejeren af en mel-mølle som ligger i byen. Her var jeg inde og se hvordan de maler melet fra det kommer ind til det færdige produkt. Det var meget spændende da de ikke helt bruger de samme maskiner som vi gør derhjemme. Disse maskiner var nok afløseren til den som blev trukket rundt af heste eller okser. Men de laver noget af Kosovos fineste mel som kaldes 400 fordi det er så fint malet.

I morges blev vi erstattet af en fransk deling klokken 07.00 i Jelling. Dette gjorde vi med henblik på at kunne deltage i en stor kompagni øvelse inde i et forladt område i Mitovica. Vores fører blev informeret lidt over 10, og klokken 11 var vi alle klar til at kører ud. 15 køretøjer af den store slags bragede lidt efter ind gennem Mitrovica og ud til det forladte område. Her blev vi mødt at demonstranter som var udklædte estiske soldater som vi til dagligt arbejder sammen med. De havde opsat en roadblock som vi få minutter senere bragede ind i gennem, og så var øvelsen virkeligt i gang. Der blev kastet med dele fra biler, dører, karme, pinde i alle størrelse, kæppe, lægter og andet godt. Jeg var i dag med som gruppefører da min sergent skulle være næstkommanderende i delingen. Dette betyder at jeg ikke er udstyret med et skjold, men med gevær i stedet. På et tidspunkt bliver der kastet gas, og jeg skal forrest med 3 andre frem efter en PMV. Momenterne/demonstranterne har så bare ikke fattet at respekterer gassen. Vi kunne af gode grunde ikke kaste alt det gas vi havde lyst til, da der bor folk rundt omkring. Men det resulterer i at jeg på vej frem bliver mødt af 7-10 demonstranter som fra siden kaster massive mængder at de førnævnte materialer efter os. Jeg løber mens jeg håber på det bedste, lige til en kæmpe bjælke rammer mig på låret. På det tidspunkt giver det mig kun mere gejst, og jeg glemmer ekstra godt rundt om grebet på min knippel. Vi gennemfører banen 2 gange, og med super gode resultater. Så vi er en meget stolt flok dragoner fra Holstebro som vender hjem til en velfortjent sodavand i Olaf Rye.
Jeg kan nu efterfølgende mærke at den bjælke har givet mig et kæmpe blåt mærke på låret, og det er nu meget meget ømt.

Jeg har hørt fra mine forældre at både Nilssons og Knaps familie og læser min blog, da det er sparsomt med deres opkald til DK. Hehe. Så jeg vil lige give jer en update på dem også.
Nilsson blev i dag ramt af en flyvende dør, og har fået lidt skræmmer i panden og på overarmen. Men han er ved godt mod og jeg har gjort meget for at trøste ham igen. =) Han er pt. På beachvolley banen og træne til et stort Camp Olaf Rye mesterskab på søndag.
Knap er som altid i godt humør. Han blev i dag ramt af en klods på hjelmen som resulterede i at hans visir gik i stykker og røg af hjelmen. Så han måtte ind og sidde i en PMV til der igen var ro på og han kunne komme ud. Knap er pt. på sin FAB og har lige været herinde efter vores delingsfilm.
Så alt i alt en meget action fyldt og pisse god dag. Efter aftensmaden har vi ikke haft noget på programmet, og der bliver nu slikket sår og slappet af i hele kompagniet. I morgen drager vi atter til Jelling for at tage de sidste dage derude inden vi bliver afløst mandag morgen.

Diverse:
Jeg har langt om længe modtaget min pakke med AaB-grej og ekstra shorts. Så jeg har pyntet vores FAB op med AaB plakater og AaB flag. Nilsson har dog fået lov til at beholde lidt væg hvor der er plads til et Vejle flag eller et billede af familien. Væggen er stadig tom, så udsmykning til denne modtages gerne. Ud over det har vi fået lavet et lille lager herinde og indrettet vores køleskab med vand og andet godt. Så nu har vi altid vand, faxekondi og kildevand på køl i denne varme tid.
Mit overskæg vokser stadig, og jeg har været ovre og investerer i en skægtrimmer for at kunne holde det ved lige. Jeg tror ikke det ryger af før jeg kommer hjem på leave.
Der skulle også være dugfriske nye billeder fra i søndags hvor vi var i Mitrovica, de findes i højre side af denne side ->

Puh, det var en lang omgang. Men det var alt for denne gang.
9 dage til jeg er i DK

// Anders K – 11 AX