Så er der mindre end 12 timer til jeg forlader Sæby, for i første omgang at drage mod Karup lufthavn. Flyet går først 09.45 søndag morgen, men pga. en masse administration osv. skal vi være i lufthavnen ikke mindre end 3½ time før.Det er så småt ved at gå op for mig hvor tæt vi er på. Det har indtil nu været en lidt underlig tanke, at skulle være væk i 6 mdr. Men nu hvor der er så kort tid til, og man er ved at pakke det sidste, så går det op for én. Jeg mangler stort set bare at pakke min bærbare computer og min toilettaske ned, tage min uniform på - og så er jeg klar.
Jeg har allerede sendt to sække fyldt med militær-grej á
Nok om det. Når flyet letter fra Karup er næste stop Pristina som er den største by i Kosovo, her vil vi lande omkring middag og derefter vil vi selv, og alle vores pik-pak blive fragtet til Camp Olaf Rye, som ligger lidt sydvest for Mitrovica, og som også vil være mit nye hjem de næste 6 mdr.
Når vi kommer derned vil der sikkert blive en del forvirring de første dage. Dels fordi vi skal have fat i alle vores ting, finde vores nye hjem, pakke ud osv. osv. Men også fordi vi er det første hold som ankommer dernede, og alle de nuværende stadig vil være dernede. De vil blive indkvarteret i telte og andre steder, så vi kan rykke direkte ind på vores nye stue. Det første hold vil nok først flyve hjem til DK engang omkring den 13-15. Vores 2. hold vil komme derned den 13. og 3. hold den 15., og så vil hele KFOR hold 18 være samlet. Vi overtager kommandoen fra det nuværende hold 17 den 14. feb. og så vil vi "have aben" fra den dag og frem til vi bliver afløst engang midt i august.
Stuerne er fordelt, og vi måtte selv vælge hvem vi vil tilbringe de næste 6 mdr, meget tæt og på en lille 2-mandsstue sammen med. Det var ikke svært for mig at vælge, og valget faldt på stakkels Mark Nilsson, som jeg startede i Livgarden med i august 2006 og har været sammen med stort set hver dag siden. Vi var først i samme deling, så på samme vagthold, så flyttede vi fra Livgarden til Holstebro sammen, kom i samme deling, gruppe, hold og kom sågar også til at sove i samme køjeseng. Så nu kommer vi altså til at bo på samme stue de næste 6 mdr.
Områderne hvor de forskellige delinger (vi er 4 delinger ved JDR) skal køre i er fordelt, og min delings område er omkring Zubin Potok. Der er 3 grupper i en deling, og lige hvilket område min gruppe har fået, ved vi ikke endnu. Så det bliver spændende...
Jeg glæder mig meget til at komme derned og se det hele. Glæder mig til at se hvilken by min gruppe får tildelt, og komme til at snakke med menneskerne i byen. Derudover følger vi spændt udviklingen i Kosovo politisk. I dag erklærede Kosovos nye leder Hasim Tachi at Kosovo ville erklærer sig selv selvstændigt den 17. februar. Så bliver det spændende at se hvordan både kosovoalbanerne og serberne vil reagerer på dette.
Det var alt for denne gang, næste update bliver direkte fra Kosovo.
// Anders K
2 kommentarer:
Hey champ.
God tur syd på.
Vil følge med her på siden, så du har bare med at få uploadet nogle billeder og skrevet en masse!
Sås!
Hey Anders,
God tur - pas på dig selv!
Godt du tager med det rigtige regiment ;o)
--
Jesper
Send en kommentar